Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Baconsvinet har fået blodfornyelse

Dansk Landrace anno 1970 – også kendt som Baconsvinet – har fået ”nyt” blod i årerne. Ved hjælp af nedfrossen ornesæd er det lykkedes at få ”gamle” gener ind i racen, og det har enorm betydning for dens bevarelse.

18.04.2012 | Lisbeth Heilesen

10 pattegrise, som er blevet til ved brug af nedfrossen ornesæd, skal medvirke til at nedbringe indavlen i Dansk Landrace anno 1970 og dermed bidrage væsentligt til at bevare racen for eftertiden. Foto: Anne Møller Christensen

På en lille gård i det midtjyske løber 10 pattegrise rundt i stalden og nyder livet – ganske uvidende om deres store betydning for bevarelsen af den gamle danske svinerace, Dansk Landrace anno 1970. De er kommet til verden ved brug af noget 16 år gammelt nedfrossen sæd fra en orne, som ikke tidligere er blevet brugt i avlsarbejdet. Det kan være med til, at racen bevares i den originale udgave.

-          I dag er alle produktionsgrise krydsninger af to eller tre forskellige racer, og der findes kun ganske få af den originale Dansk Landrace, som den så ud i 1970, hvor den blev anset som verdens bedste, siger Torkild Liboriussen, pensioneret forsker ved Aarhus Universitet.

Indavl truer racen

Bestanden af Dansk Landrace anno 1970 er så lille, at den er præget af en meget høj indavlsgrad, som kan medføre sygdomme, problemer med formering osv., hvilket vanskeliggør arbejdet med at bevare racen.  Der er derfor behov for en rigtig god avlsplanlægning for at sikre racen, og det er her, de små grise på den midtjyske gård kommer ind i billedet.

-          To-tre orner fra det nye kuld skal ud og virke som levende avlsmateriale og dermed bidrage til at nedbringe indavlsgraden, siger Torkild Liboriussen.

Det er vigtigt, at racen bliver bevaret som en ren race, fordi det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden bliver behov for at trække på gener fra Dansk Landrace anno 1970. Samtidig er racen også vigtig at bevare af rent historiske grunde.

-          Dansk Landrace er en del af vores kulturhistorie, og det er derfor essentielt at bevare racen, som den så ud, da den var verdens bedste. Det nye kuld af pattegrise er et eksempel på, hvordan det er muligt at supplere og vedligeholde en race, siger Torkild Liboriussen.

 

Kælegris bliver avlsdyr

Initiativet til at bruge den nedfrosne sæd til at give Dansk Landrace anno 1970 en blodfornyelse kom fra Lise Lund Andersen. Hun købte for nogle år siden en 30 kg Dansk Landrace-so, som skulle fungere som familiens kælegris. Der var ingen planer om, at soen skulle være en del af avlsarbejdet.

 

I 2011 blev hun imidlertid enig med sig selv om, at hun ville bidrage til bevarelsen af Dansk Landrace

-          Jeg ville gerne være med til at gøre noget for at sikre Dansk Landrace anno 1970, så jeg syntes, det ville være optimalt at prøve at inseminere med frostsæd, siger Lise Lund Andersen, som er medstifter af og tidligere formand for Avlsudvalget til bevarelse af Danske Landracegrise.

Lise Lund Andersen har arbejdet som driftsleder på en moderne avlsbesætning, så hun har stor erfaring med at løbe søer.

-          Jeg har godt nok kun prøvet det med frisk ornesæd, men princippet er det samme, siger Lise Lund Andersen.

Hun henvendte sig til Genressourceudvalgets sekretær Helle Palmø i NaturErhvervsstyrelsen. Genressourceudvalget, hvis mandatperiode udløb med udgangen af 2011, havde til opgave at medvirke til at bevare genressourcer hos danske husdyr. I udvalgets genbank, som findes på AU Foulum, er der nedfrossen sæd fra syv forskellige orner og nedfrosne embryoner. Genmaterialet er fra 1996 og stammer fra en kontrollinje af Dansk Landrace fra 1970, som fandtes på den nu nedlagte svineforsøgsstation ”Tylstrup”.

Lise Lund Andersen fik udleveret fire portioner ornesæd, og insemineringen resulterede i 13 pattegrise, heraf var en enkelt dødfødt og to andre døde efter fødslen. Men 10 levende pattegrise i et kuld er ganske imponerende ved inseminering med frostsæd.

-          Pattegrisene er levende beviser på, at den nedfrosne ornesæd virker, og at genbanken derfor har sin berettigelse, da den kan være med til at sikre bevarelsen af Dansk Landrace anno 1970, siger Vivi Hunnicke Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet og tidl. medlem af Genressourceudvalget.


Yderligere oplysninger

Lektor Vivi Hunnicke Nielsen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
8715 7912, vivih.nielsen@agrsci.dk.

Tekst: Anne Møller Christensen

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik