Byg og hvede er højt forædlede kulturplanter og er de to mest producerede afgrøder i Danmark. Det er årtusinder siden, at disse planter voksede vildt i naturen, og i dag kan de forfinede kornsorter ikke klare sig selv i konkurrencen med andre planter uden landmandens pleje og omsorg. Det skaber problemer i et bæredygtigt jordbrug, hvor der ikke gødes og sprøjtes på samme intensive måde som i et konventionelt jordbrug.

En gruppe forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet vil i samarbejde med Carlsberg forsøge at bringe byg, den næstmest dyrkede afgrøde i Danmark, tilbage til sit oprindelige robuste ophav.

Avanceret forædlingsteknik baner vejen

Ved at benytte en avanceret ny forædlingsteknik, som Carlsberg har udviklet, vil forskerne under naturlige forhold genintroducere afgrøden med nogle af de egenskaber, den har mistet gennem tiden. Det vil have betydning for afgrødens evne til at optage næringsstoffer og få næring bragt helt ud i kernerne.

- Forædling har hidtil mest været forbundet med at få planten til at fravælge naturlige egenskaber. Når planterne er blevet det større, er det fordi, de har mistet det, der naturligt begrænser deres længdevækst. Eller når frugter er blevet sødere, er det fordi, de har mistet naturlige bitterstoffer. I dette projekt vil vi give planterne nogle af deres mistede egenskaber tilbage, fortæller professor Michael Broberg Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.  

En udvikling, der ikke kun vil have betydning for miljøet, men også industrien. 

For en virksomhed som Carlsberg, der er partner i projektet, og som i dag køber en stor del af den byg, der produceres, vil det betyde, at der kan spares millioner af kroner om året. Også for landbruget og kornindustrien estimerer projektet, at en øget produktivitet og naturlig robusthed hos afgrøden vil give et positivt resultat på et tocifret millionbeløb. 

Fremtiden findes i fortiden

Med investeringen fra Innovationsfonden er det muligt at udvikle og teste denne forædlingsteknologi, som parterne i projektet har adgang til. En teknologi, der forventes at kunne generere bygsorter med de mest optimale naturlige egenskaber. Processen kaldes også rewilding. Ved at bruge den unikke ekspertise, som parterne i projektet har, er det muligt for første gang at påvirke kornudbyttet ved at forbedre transport, opbevaring og mobilisering af næringsstoffer, der ledes til kornet.

- Under ugunstige forhold, hvor der kun er lidt fri næring til stede i jorden, har vilde planter avancerede systemer til at få næringsstofferne gjort tilgængelige og bragt dem op gennem roden til kernerne. Selv om vores kulturplanter gødes kraftigt, er de ikke nær så gode som vilde planter med hensyn til at få selv mikronæringsstoffer som zink ind i kernen. Det vil vi nu hjælpe dem med ved hjælp af rewilding, siger lektor Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Metoden til at opnå rewilding udvikles i samarbejde med projektets partner Carlsberg, der er ejer af den forædlingsplatform, LESSISMORE bygger på.

Det er højst sandsynligt, at LESSISMOREs resultater kan overføres til andre afgrøder end byg og føre til spinoff-initiativer. Med LESSISMORE er målet at udvikle en ny metode til implementering af moderne forædling, der både er effektivt og bæredygtigt for landbruget, industrien og miljøet.

Samfundspotentiale:

• I 2014 blev 61 pct. af Danmarks areal dyrket som landbrugsjord. Her benyttes anseelige mængder gødning og sprøjtegifte. Derfor er det nødvendigt, at vi øger udbyttet af afgrøder på mindre plads og med mindre brug af gødning og sprøjtemidler.
• Projektet LESSISMORE er en måde at teste mulighederne for at skabe nye bygsorter, som giver et højere udbytte, samtidig med at de har mindre behov for gødning og hjælp fra sprøjtegifte end de sorter, der eksisterer i dag. Metoden ligner den, hvorpå man gennem de seneste århundreder har fremavlet forskellige racer af eksempelvis hunde, simpelthen ved at fremelske særlige træk.
• Selvom de nye bygsorter vil kræve mindre kvælstof for at kunne gro eller være mere modstandsdygtige over for skadedyr, forventer partnerne bag projektet ikke, at planterne bliver overlevningsdygtige i fri natur og spreder sig blandt den vilde flora. Dermed er der ikke risiko for, at de vil optræde som invasive arter.
• Metoden vil formentlig kunne benyttes på alle andre former for afgrøder.

• Innovationsfondens investering: 17 millioner kr.
• Samlet budget: 27 millioner kr.
• Varighed: 4 år
• Officiel titel: LESSISMORE - Bæredygtig intensivering af bygdyrkning

Om partnerne:

Københavns Universitet. Michael Brobjerg Palmgren er leder af en forskergruppe på Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Gruppens arbejde er fokuseret på struktur, funktion og regulering af proteiner, der driver primær aktiv transport af næringsstoffer ind og ud af planteceller.

Aarhus Universitet. Henrik Brinch-Pedersen er leder af en forskergruppe på Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Gruppens arbejde har fokus på forbedringer af korn og kornkernens kvalitetsegenskaber. Der arbejdes på at forbedre kornplanten, så kernernes fosfor og mineralressourcer kan udnyttes bedre, når de anvendes som foder og som fødevarer.

Carlsberg Laboratorium. Birgitte Skadhauge leder af Carlsberg Forskningscenter, der ved hjælp af traditionel forædling af bygplanter udvikler forbedrede råmaterialer til produktion af øl. Fokus er på forbedringer inden for områderne klimatolerance, høstudbytte og kvalitetsparametre.

Denne tekst er skrevet af Innovationsfonden og kopieret her efter tilladelse.

Mere information

Lektor Henrik Brinch-Pedersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
hbp@mbg.au.dk - 87158268

eller

Professor Michael Broberg Palmgren
Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
palmgren@plen.ku.dk -  35 33 25 92