Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Grønlandshvalens genom sekventeret

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft.

07.01.2015 | Lisbeth Heilesen

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft. Foto: Adam Schmedes.

Billeder fra forskernes videnskabelige artikel pryder forsiden af det anerkendte tidsskrift Cell Reports. http://www.cell.com/cell-reports/issue?pii=S2211-1247%2814%29X0026-4

Grønlandshvalen kan blive over 200 år gammel og er sandsynligvis det længstlevende pattedyr i verden. Den ekstraordinært lange levetid er formodentlig betinget af, at grønlandshvalen har udviklet forebyggende genetiske mekanismer mod aldersrelaterede sygdomme såsom kræft, neurodegenerering og hjerte-kar-sygdomme. For bedre at forstå grønlandshvalens genetik og biologi har et internationalt forskerteam med deltagelse af Lone Bruhn Madsen, Knud Larsen og Bo Thomsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet nu sekventeret grønlandshvalens genom.

Analysen af genomsekvensen har ført til identificering af en lang række gener, der igennem evolutionen er blevet ændret i grønlandshvalen. Blandt disse finder vi adskillige gener, som er associeret med netop kræft, aldring og livslængde, som eksempelvis gener involveret i reparation af beskadiget DNA og regulering af celle-cyklus og kromatinstruktur. Potentielt relevante variationer blev også fundet i gener, der medvirker i regulering af kropstemperatur, blodtryk, immunrespons samt kontrol af genekspression og proteinsyntese.

Nogle gener er blevet inaktiveret under evolutionen, herunder gener der spiller en rolle i tanddannelsen, hvilket hænger sammen med, at grønlandshvalen har barder i stedet for tænder; eller gener der primært udtrykkes i huden, hvilket muligvis afspejler adaptive tilpasninger opstået i forbindelse med, at den er overgået til at leve i havet.

Genomsekventeringen skal nu følges op af funktionelle og strukturelle studier af udvalgte gener og proteiner for at vurdere den biologiske effekt af de hval-specifikke genetiske variationer. Genomarbejdet er først og fremmest af grundvidenskabelig karakter, men grønlandshvalens sekvensdata udgør en værdifuld ressource, som forskerne håber på længere sigt kan bruges inden for blandt andet lægevidenskaben.

Artiklen er publiceret  i det ansete videnskabelige tidsskrift Cell Reports.


Mere information

Lektor Bo Thomsen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
8715 7913 – bo.thomsen@mbg.au.dk

Forskning