Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Historien om Danmarks historiske dyr

En ny rapport beskriver arbejdet med bevaring af genetiske ressourcer hos danske husdyr.

21.01.2013 | Janne Hansen

Sortbroget Landracesvin er en af de gamle husdyrracer, som er bevaringsværdige. Foto: Colourbox

Kreaturerne, der vandrede på Hærvejen tværs gennem Jylland og grisene, der leverede bacon til engelske husholdninger er en del af danmarkshistorien. Jysk Kvæg og Dansk Landrace-grise var med til at skabe velstand for Danmark. Hunderacen Dansk/Svensk Gårdhund var som brugshund på hvert eneste landbrug en vigtig medhjælper til at holde mus og rotter i ave.

En ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet fortæller historierne om Danmarks gamle husdyrracer. Rapporten beskriver racernes egenskaber, og hvordan racerne blev dannet i sin tid. Den redegør for arbejdet med at bevare de gamle racer, så indavl begrænses, og vigtige genetiske ressourcer ikke går tabt.

Det farverige hæfte er rigt illustreret med billeder af de forskellige racer, og der er indlagt en oversigtsplakat med billeder og navne på racerne. Køer, kaniner, får, heste, hunde, gæs, grise, geder, duer og bier får alle et ord med på vejen.

Bevaring af de gamle danske husdyrracer har stor interesse. Ikke alene har de stor kulturhistorisk betydning; der er også fokus på at anvende  racerne i forbindelse med nicheproduktioner. Derudover er der mulighed for, at de gamle husdyrracer kan bære værdifulde gener og genkombinationer, der er tabt i moderne husdyrracer.

Dyr i fortiden

Vilde dyr blev tæmmet allerede for 10.000-11.000 år siden. Det var vildfår og vildgeder, der banede vejen, efterfulgt af vildsvin, urokse og flere andre arter. I løbet af nogle tusinde år opstod domesticerede racer.

Husdyrene flyttede med folkevandringerne. Indførsel af husdyr fra andre lande var i første halvdel af det nittende århundrede en almindelig metode til at forbedre de lokale husdyr. På denne måde opstod de såkaldte landracer, der var specielt tilpasset lokale klimaforhold og anvendelser.

Racebegrebet blev knyttet til de forskellige fysiske karakteristika som f.eks. farve, aftegning og horn. Specielle fysiologiske egenskaber var med til at beskrive de enkelte racer og deres egnethed til bestemte produktionsformål og produktionssystemer.

I 1985 nedsatte Landbrugsministeriet Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr, som har virket frem til 2012. Udvalget havde til opgave at medvirke til at bevare genressourcer hos danske husdyr og har stået for den overordnede koordinering af arbejdet med de husdyrgenetiske ressourcer.

Formålet med bevaring af husdyrenes genressourcer er at sikre, at genetisk variation bevares, så husdyrarterne også kan tilpasses fremtidige produktionsbetingelser. Eksempelvis kan klimaforandringer forventes at påvirke produktionsbetingelserne. Bevaring af genetiske ressourcer er således rettet både mod de gamle, bevaringsværdige racer og de moderne husdyrracer.

Rapporten ”Danske husdyrgenetiske ressourcer, DCA rapport nr. 14, december 2012”.


Yderligere oplysninger:

Lektor Vivi Hunnicke Nielsen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
e-mail: vivih.nielsen@agrsci.dk, telefon: 8715 7912, mobil: 2219 1351

21.1.2012

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik