Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvorfor bliver vi gamle?

Nogle organismer kan leve i tusinder af år, mens vi mennesker højest kan blive 100-120 år. Forskerne dykker ned i cellerne på planter og mennesker for at undersøge, hvad det er, der gør forskellen.

19.11.2014 | Janne Hansen

Den sære plante Welwitschia mirabilis, der gror i ørkenen i Namibia, er en sand Metusalem med blade, der bliver 2-3 meter lange. Nu vil forskere fra Aarhus Universitet bruge den langtlevende plante som model for aldring hos mennesker. Foto: Janne Hansen

Nogle planter kan leve i tusinder af år. De har oplevet og overlevet skovbrande, frost eller tørke. De er blevet besøgt, beboet af og gnavet, hakket og boret i af generationer af pattedyr, reptiler, fugle, insekter og svampe uden at lide skade. Vi mennesker – og en hel række andre pattedyr – må til gengæld nøjes med en begrænset levetid. Hvad gør forskellen? Hvorfor kan vi ikke leve ligeså længe som et træ? Det vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge. De vil bruge planter som modeller til at studere aldring hos mennesker.

- Vi har en ide om, at forskellen mellem mennesket og de næsten udødelige planter findes i den del af cellen, hvor energistofskiftet sker, det vil sige i mitokondrien, forklarer lektor Ian Max Møller fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Aldring og aldersrelaterede sygdomme hos mennesker hænger tæt sammen med en ophobning af ændringer i DNA og protein i cellernes energifabrikker – de såkaldte mitokondrier. Det samme er tilsyneladende ikke tilfældet hos plantearter. De kan leve ekstremt længe og bukker ikke under for sygdomme. Forskerne vil derfor dykke ned i mitokondrier fra udvalgte plantearter og mennesker for at se, om de kan låse op for hemmeligheden for, hvorfor og hvordan nogle celler ældes og andre ikke gør.

Planter og mennesker sammenlignes

For at spore sig ind på, hvad de konkrete forskelle kan være, vil forskerne sammenligne mitokondrier fra unge og gamle planter, almindelige mennesker i forskellige aldersgrupper og mennesker med et defekt gen, der bevirker, at de ældes langt hurtigere end andre mennesker.

Nogle af de planteceller, der indgår i forsøget, stammer fra en plante, der kun findes i ørkenen i Namibia. Den ligner en meget stor slatten salat og kan blive omkring to tusinde år gammel. Det drejer sig om Welwitschia mirabilis, som langt ude er beslægtet med nåletræerne. Forskerne vil undersøge, om de kan skaffe nyttig information ved at sammenligne mitokondrier fra de ældste dele af planten med mitokondrier fra de yngste dele af planten. I projektet indgår også forskellige aldre af poppel og kloner af rajgræs.

Der er en lang række af parametre, som kan have betydning for aldring, så forskerne vil studere cellernes vækst og deling, forskellige aspekter og faser i DNA-produktionen i mitokondrierne, herunder antallet af mutationer, og forskellige aspekter af oxidering, herunder mængden af antioxidanter.

- Vores mål er at identificere en eller flere parametre, som adskiller mitokondrierne i gamle planteceller fra dem i gamle menneskeceller. Det vil hjælpe med at give større indsigt i hvilke mekanismer, der bidrager til at vi ældes og dermed give større forståelse for aldringens mysterium, siger Ian Max Møller.

Det toårige projekt har et budget på 2,4 mio. kroner, hvoraf 2,15 mio. kroner finansieres af Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers.


Yderligere oplysninger

Lektor Ian Max Møller
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
ian.max.moller@mbg.au.dk, mobil: 2087 2100

Bevilling