Aarhus Universitets segl

Izabela Matyszczak: At blomstre eller ikke blomstre? Hvordan ved byg det?

Ph.d.-forsvar, fredag den 10. oktober 2014. Izabela Matyszczak.

Izabela Matyszczak

Med verdens voksende befolkning vil efterspørgslen efter fødevarer stige voldsomt i den nærmeste fremtid, hvilket kræver en øget fødevareproduktion. Det er en stor udfordring at sikre en bæredygtig fødevareproduktion, når arealet egnet til landbrug er faldende, og når de globale klimaforandringer forventes at have en negativ effekt på udbyttet. Planteforædlingen må fokusere på karaktertræk med det største potentiale for at øge udbyttet under variable klimaforhold. Blomstringstidspunktet er en kritisk karaktertræk i tilpasningen af planter og en afgørende faktor for udbyttet. Det spiller derfor en vigtig rolle for den globale fødevaresikkerhed og er et afgørende mål i planteforædlingen.

Under sine studier har Izabela Matyszczak forsket i de historiske mutanter for tidlig modenhed i byg, der kræver mindre tid til at blomstre, og dermed udgør vigtige forædlingsmål for fintilpasning til forskellige geografiske regioner og klimatiske forhold. Izabela Matyszczak har fokuseret på en detaljeret fænotypisk og genetisk karakterisering af såkaldt mat-a, mat-b og mat-c mutanter for at forstå de grundlæggende principper for reguleringen af blomstringen hos landbrugsplanter. Hendes studier bidrager i høj grad til tilvejebringelse af værktøjer til optimering af blomstringstidspunktet i tempererede kornarter som byg. En bedre forståelse af blomstringsreguleringen vil sætte planteforædlere i stand til at målrette sorter til bestemte miljøer, og dermed mindske risikoen for misvækst og maksimere udbyttet.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Carlsberg Laboratory, Copenhagen, and the Department of Molecular Biology and Genetics, Flakkebjerg Research Center, Aarhus University.

Tid: Fredag den 10. oktober 2014, kl. 14.00
Sted: Carlsberg Research Center, Copenhagen, Gamle Carlsberg Vej 10, Festsalen
Afhandlingens titel: Karakterisering af mutanter for tidlig modenhed i byg, praematurum-a, -b and –c.
Kontaktinfo: Izabela Matyszczak, e-mail: izabela.matyszczak@bayer.com
Bedømmelsesudvalg:
Professor Klaus Pillen, Institute of Agricultural and Food Science/Plant Breeding, Martin?Luther?Universtität Halle?Wittenberg, Germany
Professor Gunter Backes, Ökologische Agrarwissenschaften, Universität Kassel, Germany
Lektor Søren Borg (formand), Institut for Molecular Biology and Genetics, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Senior forsker Per Gregersen, Institut for Molekylærbiology and Genetik, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Professor Mats Hansson, Copenhagen Plant Science Center, Københavns Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, lokale 112, 8000 Aarhus C.