Aarhus Universitets segl

Jesper Just: Målrettet targetering af de mindste blodkar i kroppen – et nyt approach

Ph.d.-forsvar, fredag den 11. marts 2016. Jesper Just.

Jesper Just

I løbet af sit ph.d.-studium har Jesper Just forsket i en bestemt celletype, pericytten, som omslutter de mindste blodkar i kroppen. Pericytten indtager her en unik position og er af vital betydning for normal funktion af blodkarrene. Vigtigheden af denne celletype understreges af, at pericyt dysfunktion og tab er blevet observeret i forskellige sygdomme, især indenfor cancer og neurodegeneration. Specifik terapeutisk intervention målrettet mod pericytten kan derfor vise sig at være et vigtigt skridt i den fremtidige udvikling af vaskulær terapi. For målrettet at kunne ramme pericytten har Jesper Just været med til at udvikle en metode til at finde specifikke antistoffer mod pericytten. Ved hjælp af denne metode lykkedes det at selektere funktionelle antistoffer mod pericytten med terapeutisk potentiale.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Fredag den 11. marts 2016, kl. 13.00
Sted: Bygning 1532, lokale 318, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
Afhandlingens titel: Exploring the pericyte and oxidative stress by recombinant antibody technology
Kontaktinfo: Jesper Just, e-mail: jesperj@mbg.au.dk, tlf.: 29725098
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Rasmus Hartmann-Petersen, Center for Biomolecular Sciences, Biologisk Institut, Københavns Biocenter, Københavns Universitet, Danmark
Professor Dario Neri, Department of Chemistry and Applied Biosciences, ETH Zürich, Switzerland
Professor Finn Skou Pedersen (formand), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder:
Lektor Peter Kristensen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, Danmark
Medvejleder:
Professor Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin – Center for Funtionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.