Aarhus Universitets segl

Kan genetiske forskelle udnyttes til at nedsætte antibiotikaforbruget?

Selektion for grise med arveanlæg for en sund tarmflora kan nedsætte landbrugets forbrug af antibiotika og derved reducere problemerne med antibiotikaresistente bakterier. Ny viden åbner døren på klem for denne mulighed.

En bestemt genvariant har betydning for sammensætningen af grisens tarmflora. Det kan have betydning for nødvendigheden af at bruge antibiotika. Foto: Janne Hansen

I tarmen hos mennesker og dyr findes en hel verden af væsener, der er vigtige for kroppens sundhed. Denne indre verden består af tarmens bakterieflora. En lang række faktorer kan påvirke sammensætningen af tarmfloraen og derved påvirke sundheden. Nu viser det sig, at en bestemt genvariant også har en væsentlig effekt på sammensætningen af tarmfloraen – i hvert fald hos grise. De genetiske forskelle kan have betydning for grisenes tarmsundhed og derved deres behov for at blive behandlet med antibiotika.

I sin ph.d.-afhandling fandt Marianne O. Hesselager fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, at naturligt forekommende varianter af FUT1-genet påvirker, hvordan visse sukkerstrukturer opfører sig i tarmen. Det har stor betydning for tarmens bakterier og deres evne til at sætte sig fast til slimhinderne og sprede sig.

Styring af sukker og bakterier

For at forstå hvordan det hænger sammen, skal vi dykke lidt ned i tarmens biologi og kemi. På overfladen af tarmen hos svin er der bestemte sukkerstrukturer. Disse sukkerstrukturer indgår i glykosylering af proteiner i tarmen. Det vil sige, at de binder sig på en bestemt måde med et protein – ofte for at gøre proteinet mere funktionsdygtigt.

- Vi fandt, at FUT1-genvarianter har stor betydning for glykosylering af proteiner. En bestemt variant af FUT1 ændrer hvordan nogle af sukkerstrukturerne opfører sig og det har afgørende betydning for sammensætning af tarmfloraen. Vi så, at især Prevotella og Lactobacillus, som er de mest hyppigt forekommende i tarmen hos smågrise, koloniserede tarmen i FUT1-307G/A-genotypen, forklarer Marianne O. Hesselager.

Resultaterne af denne forskning bidrager til en bedre forståelse af, hvordan genetiske elementer kontrollerer sammensætningen af specifikke sukkerstrukturer og derved styrer bakteriekoloniseringen i tarmen. Via genetisk selektion er der potentiale for at finde andre måder til forbedring af tarmsundheden i den industrielle svineproduktion uden at skulle ty til et massivt brug af antibiotika.

Læs også FUT1 genetic variants impact protein glycosylation of porcine intestinal mucosa i det videnskabelige tidsskrift Glycobiology


Yderligere oplysninge

Lektor Emøke Bendixen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
e-mail: ebx@mbg.au.dk, telefon: 8715 5441, mobil: 2384 7547