Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kriser fører til tiltag – og forhåbentlig en ny rigtig god ide

For 30 år siden rejste han fra Danmark for at forske sammen med de bedste inden for sit felt. I dag kommer forskertalenter fra hele verden til Aarhus for at kickstarte deres karriere ved at arbejde sammen med ham.

22.01.2016 | Sys Christina Vestergaard

”Det er utrolig fantastisk at få lov til at formulere sine egne ideer og få lavet et setup, hvor man fører dem ud i livet. Det er det, der driver forskningen og bliver ved med at gøre det interessant at arbejde med. Det er ikke det næste resultat, for det er uforudsigeligt,” udtaler Jens Stougaard (foto: VILLUM FONDEN)

Professor Jens Stougaard var med, da molekylærbiologien var i sin vorden. Dengang, hvor det var en bedrift at klone gener, og få fat i en bid DNA og sekventere den. I dag er hvert et gen, han var med til at lede efter, kortlagt og kan bestilles hjem som en kemisk syntese af genet ”nærmest pr. postordre”, som Jens Stougaard med et glimt i øjet siger. I dag er han en verdens førende molekylærbiologer. Hans publikationer er blandt verdens 1 procent mest citerede inden for ” Plant and Animal Science”.

”Det har været en helt fantastisk udvikling at være en del af. Fra vi nærmest var et håndværksfag til i dag at være en moderne avanceret molekylærbiologi, hvor man kan sætte gener sammen i de kombinationer, vi gerne vil undersøge. Vores muligheder for at udforske vores felt er nærmest eksploderet. Og derfor bliver det ved med at være spændende at være med. Ikke mindst se, hvor langt vi kan komme med vores ideer til, og hvilke svar vi kan finde,” siger Jens Stougaard.

I spidsen for international forskergruppe

Jens Stougaard står i spidsen for en international forskergruppe på 35 personer. Da han kom tilbage fra Sussex i England med sin ph.d.-grad skulle han etablere sin forskning. De første postdoc-år blev finansieret via de dengang nylancerede ”biotekmidler” i Danmark. Bioteknologien var et nyt nationalt satsningsområde, så det var forholdsvist fremkommeligt at skaffe finansiering til den type forskning, men som alle andre forskere skulle han, mens han for alvor etablerede sit eget forskningsfelt hoppe økonomisk fra en isflage til en anden isflage, i ryk fra bevilling til bevilling, som kunne finansiere ens egen forskning og måske en ph.d. i en tidsbegrænset periode.  

Indtil han fik rigtigt hul igennem med en ide, som ingen andre i verden arbejdede på, og som førte til banebrydende resultater med bælgplanten kællingetand (Lotus japonicus). I dag tager hans forskergruppe udgangspunkt i gruppens tidligere opdagelse af, hvordan bælgplanter er i stand til at etablere symbiose med bakterier i jorden omkring planten. Bakterierne kan udnytte luftens kvælstof, og takket være symbiosen med bakterien kan planten populært sagt skabe sin egen gødning.

På baggrund af den opdagelse kom de store bevillinger: en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond, et ERC Advanced Grant og deltagelse i et million-projekt fra Bill & Melinda Gates, og så kunne Jens Stougaards voksende forskergruppe for alvor rykke i front på verdensplan.

”Jeg er allermest stolt af at have opbygget en meget velfungerende gruppe med entusiatiske ph.d.-studerende og postdoc’er. Og vi arbejder med nogle interessante projekter, som også har givet os nogle meget højtprofilerede publikationer, der viser, at vi kan konkurrere med de bedste i verden. Det er det, der gør det værd at være forsker. Vi kan kigge på hinanden og sige, at det her gjorde vi godt, og det var sjovt,” fortæller Jens Stougaard.

Holdånd og økonomisk ro

Han betoner særligt to faktorer som afgørende for at være nået så vidt med forskningen.

”Det handler om at få en så stor gruppe med forskellige ekspertiser, at vi kan koble resultater, teknikker og metodikker i helt nye ideer. Ingen kan nå så langt alene, for ingen kan ene mand følge med i den teknologiske udvikling, nå at læse alle relevante publikationer. Det kræver interdisciplinære teams. En anden faktor er øknonomisk ro. Der skal være penge til at ansætte folk, dygtige folk og opnå en tilpas stor og alsidig gruppe – og så skal der være økonomisk ro til at kunne tage chancer og dykke ind i de mere risikable ideer. For det er der, man virkelig kan skabe resultater.”

Hans egen resultatliste er imponerende. Det er ikke det, han selv fremhæver som det første, når man spørger til hans karriere. I stedet nævner han de dygtige unge mennesker og vigtigheden af at arbejde sammen – og ikke mindst, at det jo for øvrigt ikke er alt, der er lykkedes. Men de negative resultater fremhæver vi jo ikke ligefrem, som han siger – de er nu ikke desto mindre vigtige i det store billede, understreger han:

”Det er ikke så sjovt, når det sker, men kriser fører til tiltag – og forhåbentlig en ny rigtig god ide. Og når det ikke lykkes, er man tvunget til at tænke sig rigtig godt om. Og det er en god driver i sig selv. Det kan være, det var en dårlig hypotese eller den forkerte teknik, men jeg har altid tænkt, at det skulle vi lære noget af.”

Må ikke blive for fokuseret på sin egen lille verden

Fascinationen i forskningen og Jens Stougaards drivkraft er ikke det næste resultat, men snarere processen i forskningen.

”Det er utrolig fantastisk at få lov til at formulere sine egne ideer og få lavet et setup, hvor man fører dem ud i livet. Det er det, der driver forskningen og bliver ved med at gøre det interessant at arbejde med. Det er ikke det næste resultat, for det er uforudsigeligt.”

Han er selv med i alle projekter i sin gruppe, uden dog at have sine egne eksperimenter kørende. Det er tiden for knap til. En stor del af Jens Stougaards tid går med at diskutere, planlægge, undervise, søge bevillinger og afrapportere fremdrift i projekterne til de nuværende bevillingsgivere. Men han færdes dagligt blandt forskerkollegerne, og ideerne til ny forskning bliver ved med at komme. 

”Jeg tror ikke, jeg kan lade være. Måske løber jeg på et tidspunkt tør for ideer, men jeg vil sige, at hvis man får etableret et godt miljø omkring sig, et produktivt miljø, så får man gode ideer. Man kan ikke bare sætte sig på sin stol og få gode ideer i vores verden. De kommer, når man er en del af et større miljø og hører ting, som man ikke hører normalt, så man kan få nye vinkler på sin egen ekspertise, få en anderledes ide eller prøve andres teknologi af på ens eget område - jeg vil sige, at man skal være god til at lytte til forskere uden for ens eget område. Man skal passe på at gå og blive for snævert fokuseret på sin egen lille verden.”

Jens Stougaard anerkender, at det er et stort pres at etablere sig som forsker med sin egen forskning. Hans bedste råd til unge med forskerdrømme er at lytte og lære en masse af andre forskere. Og gerne udfordre sig selv ved at komme ud i nye forskningsmiljøer på andre universiteter.

”Man skal ud og gøre sig nogle erfaringer, og man skal gerne vælge de bedst mulige steder, som har noget at tilbyde rent videnskabeligt, så man får en anden indsigt i, hvordan man også kan gøre det. Her i vores laboratorier, gør vi det på vores måde, men det er ikke den eneste måde, man kan gøre det på. Det er utrolig godt at blive eksponeret for det. Det er befordrende for deres fremadrettede tænkning, at de kan se muligheder i at gå andre veje, end de umiddelbart ville få øje på, når de går "derhjemme" på deres eget universitet.”

Og det er også virkeligheden i den forskergruppe, han selv har etableret. Der er 35 medlemmer, og mere end halvdelen er fra udlandet. Døren til hans kontor er altid åben. Der er altid tid til fagligheden, selv om hans egen tid er godt fyldt ud med at afrapportere til nuværende bevillingsgivere og søge flere midler.

”Det er der, hvor jeg er i min karriere nu, og det trives jeg godt med. Og det er betingelserne. Der er et stort pres på at skaffe funding, og det skal være gennemarbejdet og interessant, når man sender ansøgninger. Får man så bevillinger, så er man hurtigt godt i gang, for man har tænkt sig godt om, formuleret sine ideer klart og har allerede udlagt nogle spor, som peger fremad, og man har fået lavet en plan, som dækker de første år.”



Mere information

Professor Jens Stougaard
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
stougaard@mb.au.dk – mobil 6020 2649

Navne