Aarhus Universitets segl

Mere mad pr. hektar

Vi skal udnytte jordens ressourcer endnu bedre for at skaffe mad nok til alle. Blandt andet skal vi forædle os frem til større udbytter pr. hektar. Der er også behov for at reducere madspild og sætte bremserne i befolkningstilvæksten, hvis vi skal sikre mad til alle på en bæredygtig måde. AU-forskere er leveringsdygtige i meget af den viden, der skal til.

En øget indsats i forædling af planter og dyr er en af de metoder, der skal anvendes for at sikre mad nok til alle. Foto: Janne Hansen

I 2050 forventes det, at der er ni milliarder mennesker på jorden. De har alle krav på en kost som dækker alle deres ernæringsmæssige behov. Der er nogle, der siger, at vi sagtens kan skaffe tilstrækkelige fødevarer til alle mennesker på jorden, men at produktionen kommer til at ødelægge kloden.

Er det en umulig opgave at producere mad til alle på en bæredygtig måde? Nej, det er det ikke, er budskabet fra lektor Just Jensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. Vi skal bare sørge for at udnytte ressourcerne optimalt og ikke afholde os fra de teknologiske midler, der er til rådighed. Kort sagt: Vi skal producere mere mad pr. hektar.

- Det, der driver værket, er, at en stigende befolkningstilvækst og en stigende velstand giver en stigende efterspørgsel på fødevarer, herunder en øget efterspørgsel efter kød. Vi har kun de ressourcer, vi har. Der er stort set ikke mere ledig jord til at producere fødevarer på, medmindre vi fælder alle regnskovene, så derfor skal vi blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi allerede har, påpeger Just Jensen.

Aarhus Universitet kan byde ind med både viden, erfaring og forskere, der kan bidrage til at løse problemerne, men det skal ske i store, langvarige, tværfaglige projekter – og dem er der for få af, mener Just Jensen.

- Aarhus Universitet har stærke kræfter inden for planteforædling, husdyravl, fødevarevidenskab, handel og implementering af tiltag i ulande. Men tingene virker ikke alene. Vi skal samarbejde tværfagligt og langsigtet for at få den viden, vi skaber, i spil ude i praksis, pointerer han.

Lad dyrene æde græs

Ifølge Just Jensen kan udfordringerne med at sikre fødevarer nok til alle på en bæredygtig måde ikke løses blot ved at alle bliver vegetarer eller økologer.

- Det kan godt give mening at reducere forbruget af animalske fødevarer, men det er overhovedet ikke nødvendigt, at vi alle bliver vegetarer. Der sker ganske vist et tab af ressourcer på vejen fra planteproduktion til kødproduktion. Det vil sige, at planteproduktionen ikke udnyttes optimalt, hvis den først skal blive til kød, inden vi spiser den. Men der er undtagelser, hvor det giver god fornuft at spise kød og mejerprodukter, siger Just Jensen.

Årsagen er, at vi mennesker ikke kan fordøje græs. Det kan drøvtyggere til gengæld. Køer, får, geder og andre typer af drøvtyggere kan udnytte næringsstofferne i græsningsarealer. Ved at vi spiser kødet og mejeriprodukterne fra drøvtyggerne, får vi adgang til de næringsstoffer, der ellers ville være utilgængelige for os. Derudover kan vi også forbedre effektiviteten hos alle vore husdyr, så de udnytter deres foder væsentligt bedre end i dag.

Vi kan ikke spise hektarer

Økologi er i følge Just Jensen heller ikke løsningen på verdens fødevareforsyningssikkerhed.

- Økologi er en holdning til produktionsformen. Det er ikke en effektiv måde at sikre fødevareforsyningen på, da outputtet i økologien er 15-50 procent mindre end i traditionelt landbrug afhængig af forholdene. Hvis al produktionen var økologisk, skulle vi have flere hektarer at dyrke på – og det har vi ikke, med mindre vi fælder endnu mere regnskov. Det er ikke en bæredygtig vej at følge, siger Just Jensen. Der er dog store områder i verden, som i høj grad kunne lære af økologiske driftsformer, så de bedre udnytter de ressourcer, der er til rådighed lokalt.

Hvis klimaforandringerne fortsætter i samme retning, vil der oven i købet blive mindre brugbart landbrugsjord i områder som Sydeuropa, Australien og store dele af USA. Til gengæld vil der formodentlig blive frigjort nye arealer i de arktiske områder, efterhånden som tundraen tør op.

I økologien er miljøbelastningen af arealerne mindre, fordi produktionen er mindre intensiv, det vil sige, der er mindre forurening pr. hektar.

- Men vi mennesker spiser ikke hektarer, så man skal i stedet se på, hvor meget miljøbelastningen er pr. kg produceret fødevareprodukt. Miljøbelastningen er spredt over et større areal men er større pr. kg produkt, fordi udbyttet pr. hektar er mindre, siger Just Jensen.

Bedre plantesorter

Vi kommer ikke udenom, at vi skal forbedre produktiviteten inden for de arealer vi allerede har. Selvom danske landmænd i forvejen dyrker jorden meget intensivt og effektivt, kan Danmark øge sin produktion ved at udnytte arealerne endnu mere effektivt. Og vi kan overføre meget af vores viden til andre lande.

- Her er der mange muligheder. AU står stærkt med hensyn til viden og forskning på de områder, siger Just Jensen.

Forskere ved Aarhus Universitet har eksempelvis gennem flere år bidraget til forædling af planter og dyr, der udnytter næringsstoffer bedre. Udover at det resulterer i større udbytter, reducerer det udledningen af næringsstoffer til miljøet.

En anden måde er at benytte sig af bedre plantesorter og plantearter. For eksempel kunne landmænd skifte fra at fodre grisene med byg til i højere grad at fodre dem med majs. Majs fordøjes bedre end byg og indeholder 12-15 procent mere fordøjelig energi end byg. I de senere år er der udviklet nye sorter af majs, der bedre kan tolerere kulde. Det betyder, at majs er blevet mere udbredt i Danmark, selvom der er flere udfordringer med at høste den.

Turbo på forædlingen

I følge Just Jensen skal man ikke af principielle årsager holde sig fra bestemte teknologier eller produktionsformer – men de skal også give mening.

- Genmodificerede afgrøder kan bruges i de tilfælde, hvor de ikke er skadeligt for miljøet, biodiversiteten eller lignende. Jeg synes dog, der har været forbløffende få succeser med gmo de seneste 20 år, siger Just Jensen.

Med gmo arbejder man kun med få gener, der påvirker enkelte egenskaber. En egenskab som udbytte er genetiske meget mere kompleks. Her kan man ikke bare ”copy-paste” enkelte gener ind. I stedet kan man benytte sig af en kombination af molekylære teknikker og traditionel udvælgelse af de bedste individer som forældre til næste generation.

Med traditionel planteforædling kombineret med nye molekylære teknikker kan man øge den genetiske fremgang ganske væsentligt – og her er forskningen ved Aarhus Universitet helt fremme i skoene, blandt andet med anvendelse af genomics og molekylære teknikker, som søger at forstå de gener, der regulerer egenskaber som produktivitet og sysdomsresistens. Men udviklingen må ikke gå i stå her.

- Der er et stort behov for at forstå, hvad det er, vi egentlig påvirker på molekylært og biologisk niveau, når der foretages selektion. Der er forstsat stort behov for forskning i genetik og fysiologi, siger Just Jensen.

For meget mad går tabt

Endnu et område, der kan redde mere mad til alle, er ved at se på madspild

- Der sker tab i hele produktionskæden. I Danmark bliver omkring en tredjedel til en fjerdedel af al den mad, der produceres, kasseret. Allerede i butikken bliver en del mad kasseret, fordi den overskrider sidste salgsdato. Hos forbrugerne bliver meget af den mad, vi køber, smidt ud uden at blive brugt, siger Just Jensen og fortsætter:

- I ulande smider man ingen mad væk i husholdningerne. Alt, der købes, bliver spist – de har ikke råd til andet. Til gengæld går en del tabt i produktionskæden på grund af dårlige opbevarings- og transportforhold. Der er stærk behov for at forske i, hvordan vi kan reducere madspild.

For mange mennesker

Uanset, hvor effektiv produktionen per arealenhed er, bliver den aldrig en skrue uden ende. Antallet af forbrugere bør også begrænses.

- En afgørende forudsætning for, at der kan produceres mad nok til alle er, at befolkningstilvæksten bremses. Det gør man ved at sørge for økonomisk udvikling. Familier som har økonomisk frihed og økonomiske muligheder prioriterer anderledes og får typisk færre børn. For at den udvikling skal lykkes, kræver det erkendelse fra politisk side, men forskere inden for eksempelvis statskundskab og antropologi kan hjælpe med at påvirke udviklingen. Vi skal ikke tvinge en sådan familiestruktur ned over folk, men skabe samfund, hvor det sker af sig selv.

Samlet front og langsigtet satsning nødvendig

At sikre fødevarer nok til alle kræver, at man på global plan sætter ind på flere fronter. For at skaffe forskningsbaseret viden, der kan støtte udviklingen, kræver det, at Aarhus Universitet sætter ind på flere fronter og med en stærk koordineret indsats.

- Vi står over for et komplekst problem, der kræver et omfattende og langsigtet tværfagligt samarbejde. Aktørerne er der, men arbejdet er ikke tilstrækkeligt koordineret. Der skal være en bevidst strategi og et langsigtet, tværfagligt projekt på området for at have den tilsigtede effekt. Projektet skal gå ude på at opbygge relationer, forståelse og viden. AU burde tage initiativ til at skabe dette samarbejde, der vil kunne have betydning for den internationale udvikling.


Yderligere oplysninger

Lektor Just Jensen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
e-mail: just.jensen@agrsci.dk, telefon: 8715 7546, mobil: 4082 1680