Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Milena Timcenko Tronsgaard: Knivskarpe elektronbilleder fører til første struktur af fedt-flippende protein

Ph.d.-forsvar, mandag d. 29. juli 2019, Milena Timcenko Tronsgaard

29.07.2019 | Lisbeth Heilesen

Milena Timcenko Tronsgaard

Figur 1: Et billede af det undersøgte protein taget ved hjælp af cryo-elektronmikroskopi – proteinet ses som den hvide, trådede struktur i midten. Billedet er lavet ved at kombinere flere tusinde enkelt-billeder taget fra samme vinkel. Den viste forstørrelse svarer cirka til at se en femkrone på størrelse med Fyn.

I løbet af sit ph.d.-studium har Milena Timcenko forsket i en familie af proteiner, eller æggehvidestoffer, kendt som lipidflippaser. Cellemembraner består af et dobbelt-lipidlag, hvor de hydrofile hovedgrupper beskytter lipidets fedtsyrehaler fra kontakt med vand. I dette system er det lipidflippasernes rolle at regulere fordelingen af specifikke lipider mellem de to sider af en membran. Hvis de ikke fungerer som de skal, kan det føre til en række forskellige sygedomme, såsom diabetes, nervecelledød og cancer.

Milena har i sit projekt brugt cryo-elektronmikroskopi til at studere den atomare struktur af en lipidflippase fra bagegær. Denne relativt nye teknik gør det muligt at tage billeder af individuelle proteinmolekyler (som er ca. 20 nanometer lange) vha. elektroner. Resultaterne af denne grundforskning – bestemmelsen af den første struktur af en lipidflippase – bidrager til forståelsen af hvordan disse proteiner fungerer og kan bruges som grundlag for fremtidige undersøgelser af denne essentielle proteinfamilie.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: mandag d. 29. juli 2019 kl. 13.00
Sted: Bygning 1593-012, iNANO Auditoriet, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C
Afhandlingens titel: Structural studies of the yeast lipid flippase, Drs2p/Cdc50p, using cryo-electron microscopy
Kontaktinfo: Milena Timcenko (tidligere Milena Laban), e-mail: milena@mbg.au.dk, tlf.: +45 3013 4619
Bedømmelsesudvalg:
Professor Thomas Günther-Pomorski, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
Professor John L. Rubinstein, Department of Biochemistry, University of Toronto, Canada
Associate Professor Ernst-Martin Füchtbauer, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Professor Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Adjunkt Joseph Lyons, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.

Ph.d.-forsvar