Millionbevilling til forskning i hjernen

Lisbeth Schmidt Laursen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har netop fået knap 6,5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til at studere de molekylære mekanismer, der er med til at sikre beskyttelse af hjernens nerveceller. På længere sigt håber hun, at hendes resultater vil gøre det muligt at udvikle nye helbredelsesmetoder fx i forbindelse med neurodegenerative sygdomme såsom multiple sklerose.

06.10.2014 | Lisbeth Heilesen

Lisbeth Schmidt Laursen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har netop fået knap 6,5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til at studere de molekylære mekanismer, der er med til at sikre beskyttelse af hjernens nerveceller. Foto: Lisbeth Heilesen

Hjernens hvide substans består af nervecellers udløbere (axoner), der er omgivet af en isolerende membran (myelinskede), som understøtter nervecellernes funktion og sikrer hurtig overførsel af signaler. Under hjernens udvikling dannes skeden af den højtspecialiseret oligodendrocyt, hvis udløbere vikler sig mange gange omkring forskellige axoner i et tredimensionelt netværk.

Korrekt dannelse af skederne forudsætter stærke, sammenbindende kræfter, men det kræver også, at disse er nøjagtigt kontrollerede, så processen ikke ’fryser’ fast. Molekyler på overfladen af cellerne, der kan binde til hinanden og slippe på kontrolleret vis, er ansvarlige herfor.

Lisbeth Schmidt Laursen har netop fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd (YDUN-programmet) på knap 6.5 mio. kr. de næste 3 år, hvor hun vil forsøge at få en detaljeret forståelse af de mekanismer, der regulerer dynamikken imellem de sammenbindende molekyler. Projektet sigter også imod at identificere nye, regulerende molekyler samt at redegøre for vigtige transportprocesser inde i oligodendrocytten. Det er bl.a. mRNA, som koder for proteiner, der transporteres hen til bestemte steder i cellen.

”Denne bevilling kommer på et meget vigtigt tidspunkt for mit laboratorium,” udtaler Lisbeth Laursen. Og hun forsætter: ”Det er en lang proces at svinge et laboratorium i gang, så man bliver selvfølgelig glad , når det ikke kun er os selv, der synes, vi bevæger os i en fornuftig retning”.

Arbejdet spænder fra biokemi og cellebiologi til brug af modelorganismer, herunder genmodificerede zebrafisk, som tillader direkte visualisering af nervesystemets cellulære processer.

Detaljeret viden om de molekylære mekanismer, der styrer dannelse af myelinskeden, er afgørende for at kunne udvikle nye terapeutiske strategier, især i forbindelse med neurodegenerative sygdomme såsom multiple sklerose, hvor netop patientens myelinskeder nedbrydes.


Om DFF-YDUN

DFF – YDUN (Younger women Devoted to a UNiversity career), der kun udbydes én gang, har til formål at styrke talentudnyttelsen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark. Programmet er åbent over for alle fagområder, og både mænd og kvinder kan søge programmet, men gennem opnået dispensation fra lov om ligestilling af mænd og kvinder prioriteres kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere.

I alt 17 kvindelige forskere modtager en YDUN-bevilling fra Det Frie Forskningsråd, heraf to fra Aarhus Universitet. Udover Lisbeth S. Laursen, har Hanne Søndergaard Birkmose fra Juridisk Institut, fået en bevilling.


Mere information

Lektor Lisbeth Schmidt Laursen

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
ll@mbg.au.dk 87154917

Bevilling