Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny forskning kan forbedre hjertemedicin

Ny forskning fra Aarhus Universitet kan få afgørende betydning for de tusindvis af danskere, som lever med en hjertesygdom. En ny forståelse af, hvordan et udbredt stof i hjertemedicin påvirker cellerne, kan gøre det muligt at udvikle ny medicin mod blandt andet hjerteflimmer og hjertesvigt.

02.07.2013 | Mette Louise Ohana

Planten fingerbøl (Digitalis) anvendes til hjertemedicin, men skal bruges med forsigtighed, da den er giftig.

I 200 år har man vidst, at den giftige plante fingerbøl, som findes i mange danske haver, kan hjælpe på hjertesygdomme. Det aktive stof i planten, et af de såkaldte kardiotoniske steroider, kan hjælpe hjertet til regelmæssigt at trække sig sammen. Hvis det fås i den rette dosis vel at mærke. For i større doser kan stoffet medføre døden. Det skal derfor behandles med varsomhed. Derfor forskes der stadig i at forstå den molekylære mekanisme, som stoffet indgår i, for at kunne forbedre hjertemedicinen og eventuelt finde alternativer. Nu er forskere fra Aarhus Universitet kommet det mål et skridt nærmere.

Ny viden bygger videre på Nobelpris-opdagelse

Forskernes undersøgelser bygger videre på arbejdet med natrium-kalium-pumpen, som AU-professoren Jens Christian Skou fik tildelt Nobelprisen i kemi for i 1997. Den mikroskopiske pumpe har en hel essentiel betydning for, at alle kroppens celler kan fungere og er blandt andet med til at regulere koncentrationen af kalcium i cellerne. I hjertet har det betydning for hjertemuskulaturens evne til at trække sig sammen. Derfor er natrium-kalium-pumpen et oplagt mål, når man udvikler hjertemedicin.

”Vi er i gang med at beskrive, hvilke molekylære konsekvenser der forekommer, når kardiotoniske steroider binder til natrium-kalium-pumpen. Vores nyeste resultater viser, hvordan strukturen ser ud, og hvilke interaktioner der dannes mellem stoffet og pumpen. Med den viden er det nu muligt at designe nye stoffer, som er mere målrettede og bedre egnet som lægemidler end de hidtil anvendte steroider,” fortæller lektor Natalya Fedosova fra Aarhus Universitet.

Næste skridt er at lave forsøg med andre steroider og finde en sammenhæng mellem deres struktur og indvirkning på pumpens funktion. Arbejdet er en del af et større lægemiddeludviklingsprojekt i grundforskningscentret PUMPkin ved Aarhus Universitet.

Forskergruppens resultat er netop blevet publiceret i det internationale tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (PNAS).


Læs mere om PUMPkin.

Læs artiklen “Crystal structure of the high-affinity Na+, K+-ATPase-ouabain complex with Mg2+ bound in the cation binding site”.


Yderligere oplysninger

Lektor Natalya Fedosova
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7752
nf@biophys.au.dk

Professor Poul Nissen
Aarhus Universitet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Direkte telefon: 2899 2295
pn@mb.au.dk

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik