Aarhus Universitets segl

Ny rapport sætter fokus på præcisionsforædling

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – sætter fokus på muligheder og risici ved anvendelse af nye planteforædlingsteknikker i dansk landbrug, gartneri og skovbrug. Et højaktuelt emne set i lyset af EU-Domstolens afgørelse om, at teknikkerne skal reguleres efter den fulde GMO-lovgivning.

Mutationsforædling med de nye præcisionsteknologier kan ses som ekstra muligheder for at understøtte en allerede meget effektiv planteforædling. Foto: Colourbox

Planteforædling er en disciplin, hvor man målrettet og løbende udvikler nye sorter af planter. Her udnyttes variationen inden for en art, og man kombinerer ønskede egenskaber for på den måde at skabe en ny og forbedret sort. Der kan være mange formål - fra de rent æstetiske ændringer i potteplanter til højere udbytter og større resistens mod sygdomme i hvede.

Planteforskningen har de senere år gjort markante fremskridt, og der er efterhånden en hel vifte af nye præcisionsforædlingsteknikker til rådighed. Men der er været megen debat om, hvilken status de nye teknikker skulle have i forhold til EU’s GMO-lovgivning. Forskere og erhvervet ser store muligheder for landbruget med de nye teknikker og har presset på for at få en afklaring. Afgørelsen faldt den 25. juli i år, hvor EU-Domstolen afgjorde, at de nye teknikker skal reguleres efter den fulde GMO-regulering.

Men hvad er forskellen på disse nye teknikker og almindelig planteforædling, og hvilken effekt vil de potentielt kunne have på dansk landbrug? Det har Landbrugsstyrelsen bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at levere et svar på i form af en vidensyntese, der netop er udkommet som DCA-rapport


Hurtigere og mere præcist

I rapporten, der er bestilt og udarbejdet forud for afgørelsen, gennemgår en række forskere på tværs af institutter på Aarhus Universitet først baggrunden for planteforædling og sammenligner de forskellige teknologier. De kommer desuden med konkrete eksempler på brug af præcisionsforædling, der gør det muligt for planteforædlere at udvikle nye sorter på en måde, der ligner konventionel forædling, men er hurtigere, ofte billigere og mere præcist. 

- Mutationsforædling med de nye præcisionsteknologier kan ses som ekstra muligheder for at understøtte en allerede meget effektiv planteforædling. Især præcisionsforædlingen, hvor man inducerer en eller få mutationer på præcise steder i et DNA, har et stort potentiale, fordi antallet af uønskede mutationer, som vi kender det fra den gammeldags mutationsforædling, der anvendes i dag, kan minimeres. De gammeldags teknikker, der i dag er undtaget i GM-udsætningsdirektivet, fremkalder typisk tusindevis af mutationer tilfældigt spredt ud på ofte uhensigtsmæssige steder i genomet. Det kan man forbedre med de nye teknikker, forklarer professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, Henrik Brinch-Pedersen, der er tovholder og en af forfatterne på vidensyntesen.

I rapporten fokuserer forfatterne også på de konkrete udfordringer i dansk landbrug, gartneri og skovbrug, og kommer med et bud på, hvordan EU's afgørelse vil påvirke dansk landbrug .

 - Hvis de nye teknikker var blevet friholdt for GMO-reguleringen, ville vi forvente, at de danske forædlingsvirksomheder hurtigt ville tage de nye metoder i brug. Selv mindre forædlingsvirksomheder ville kunne anvende teknikkerne, da de hverken er omkostningstunge eller kræver store investeringer, siger Henrik Brinch-Pedersen og forklarer, at det formentlig kun er de allerstørste internationale forædlingsvirksomheder, der nu vil kunne bære omkostningerne ved at udvikle nye sorter med disse teknologier, når de bliver underlagt fuld GMO-regulering.

- I så fald er det næppe realistisk for danske forædlingsvirksomheder, og dermed også i vid udstrækning for dansk landbrug, at drage nytte af de nye teknologier. Så vi kan ende med et reelt monopol til få multinationale firmaer, som vi i dag ser det med GMO.

Om Vidensyntensen

Vidensyntesen om nye planteforædlingsteknikker (NBT), præcisionsforædling og mulighederne i dansk landbrug er opdelt i en teknisk del, der indeholder baggrundsinformation om planteforædling, mutationer, teknologi inden for mutationsforædling før og nu, konkrete eksempler på præcisionsforædling ved NBT i afgrøder og mulighederne for detektion af præcisionsforædlede afgrøder. 

Herefter følger en jordbrugsfaglig del, hvor der fokuseres på konkrete udfordringer i dansk landbrug, gartneri og skovbrug og på, om NBT potentielt vil kunne bidrage til at løse disse udfordringer. Vidensyntesen ser også på økonomiske forhold vedrørende et dansk landbrug med og uden brug af NBT. Der gives en sammenligning af præcisionsforædling med konventionelle forædlingsteknologier, og afslutningsvist indeholder rapporten en sammenfattende analyse af potentialerne for NBT for den jordbrugsfaglige del.

Det har været et mål, at vidensyntesen skal kunne forstås af læsere, som ikke har særlige forudsætninger inden for planteforædlingen. Håbet er også, at rapporten vil kunne finde anvendelse i undervisning på gymnasier, landbrugsskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Rapporten er udarbejdet af: Henrik Brinch-Pedersen, Per L. Gregersen, Inger Bæksted Holme, Kim Hebelstrup, Lotte Hougs, Birte Boelt, Karen Koefoed Petersen og Morten Gylling

Du kan læse og downloade hele rapporten her



Yderligere oplysninger

Professor MSO Henrik Brinch-Pedersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU
hbp@mbg.au.dk
Telefon: 8715 8268