Aarhus Universitets segl

Små binyresvulster forårsager forhøjet blodtryk

I et samarbejde med en engelsk forskningsgruppe, har forskere fra grundforskningscentret PUMPkin ved Aarhus Universitet afsløret årsagen til, hvorfor op imod 100.000 danskere har et forhøjet blodtryk.

De danske forskere - Poul Nissen og Hanne Poulsen - har sammen med en engelsk forskningsgruppe afsløret årsagen til, hvorfor op imod 100.000 danskere har et forhøjet blodtryk. Foto: Lisbeth Heilesen
Alle dyreceller er afhængige af natrium/kalium-ionpumpen, som sørger for, at der er masser af natrium udenfor og masser af kalium indenfor. Den store forskel, der derved opstår i ionkoncentrationerne, kan udnyttes til en lang række livsnødvendige processer, fx kommunikation med andre celler og udveksling af stoffer. En normal pumpe pumper tre natriumioner ud og to kaliumioner ind pr. cyklus (venstre). I binyrebarksvulsterne er der imidlertid opstået mutationer, som ændrer denne basale mekanisme, så pumpen i stedet lader ioner (protoner eller natriumioner) strømme ind i cellen (højre). Derved forstyrres både ionbalancerne og spændingen over membranen i binyrebarkcellen, og den opfatter det som et signal til at producere aldosteron. Overproduktionen af aldosteron fører til forhøjet blodtryk. Op mod 10% af patienter med forhøjet blodtryk har sådanne svulster, som kan fjernes ved et operativt indgreb, og patienten vil dermed helbredes. Figur: Hanne Poulsen

Forhøjet blodtryk er et stort sundhedsproblem, da det øger risikoen for hjertekarsygdomme markant, og næsten en million danskere menes at have forhøjet blodtryk, mange uden at vide det. For de fleste patienter skyldes det usund livsstil – rygning, fedme og for meget salt i kosten – men for omkring 10% af patienterne skal årsagen findes i binyren, en lille hormonproducerende kirtel placeret på nyren.

Opdagelse af nye svulster på binyrerne

Hvis kroppens blodtryk er for lavt, udskiller binyrebarken hormonet aldosteron, og aldosteron får nyrerne til at optage mere salt, så blodtrykket øges. Reguleringen kan imidlertid gå galt, hvis der begynder at vokse svulster i binyrebarken, for så bliver der hele tiden udskilt høje mængder af hormonet aldosteron.

Hvis lægen opdager, at en patient med forhøjet blodtryk har binyresvulster, kan de opereres væk, og patienten kureres. Men det forudsætter, at lægen leder efter svulster, og at de er så store, at de kan ses. De engelske forskere har brugt en meget sensitiv metode med PET-scanning, hvor selv ganske små svulster kan opdages, og de opererede svulsterne væk. En undersøgelse af svulsterne på DNA-niveau viste, at i ni ud af ti patienter var der en mutation i to proteiner  -  natrium/kalium-ionpumpen eller en kalciumkanal.

Muterede pumper overstimulerer hormonproduktion

For at forstå hvorfor mutationerne fører til sygdom, undersøgte de aarhusianske forskere under ledelse af seniorforsker Hanne Poulsen, hvordan de muterede ionpumper opfører sig. Ioner er ladede partikler, så når en pumpe flytter rundt på ioner, danner den også en strøm. Strømmen er ganske lille, men hvis man har pumper nok, kan den måles med fintfølende elektroder. Forskerne brugte derfor en rigtig stor celle, nemlig et frøæg, og fik den til at lave en masse af de muterede pumper, som de så kunne måle på.

Disse målinger afslørede, at ikke alene fungerede pumpen ikke længere som den skulle, men den havde ligefrem fået en ny funktion, idet den nu virkede som en ionkanal og derfor som en kortslutning. Kortslutningen betyder, at svulsten, som består af binyrebarkceller, hele tiden får signal om, at der skal produceres aldosteron, og denne overproduktion af aldosteron fører til forhøjet blodtryk.

Den nye forskning tyder på, at små svulster i binyrebarken meget vel kan være en underdiagnosticeret årsag til forhøjet blodtryk. Da kuren er kendt og simpel – operativ fjernelse af svulsterne – vil bedre og tidligere diagnosticering forhåbentlig kunne hjælpe en stor gruppe patienter.


Resultaterne er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Genetics.

Den danske forskergruppe er en del af grundforskningscenteret PUMPkin, og Hanne Poulsen er støttet af Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og L’Oréal/UNESCO.


Mere information

Seniorforsker Hanne Poulsen – hp@mb.au.dk - 30254065
Professor Poul Nissen – pn@mb.au.dk – 2899 2295

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet