Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stor international anerkendelse af Gregers Rom Andersen

Lektor Gregers Rom Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet har opnået stor international anerkendelse ved valget som medlem af den europæiske molekylærbiologiske organisation EMBO (the European Molecular Biology Organization). Valget til EMBO er begrundet i Gregers Rom Andersens fremragende forskning inden for strukturbestemmelse af proteiner.

24.10.2011 | Lisbeth Heilesen

Gregers Rom Andersen, AU foto

Hvert år opstilles ca. 150 af de mest anerkendte europæiske molekylærbiologer til medlemskab af EMBO, men kun omkring 45 finder vej gennem nåleøjet. For at blive valgt skal man først indstilles af ti EMBO medlemmer fra forskellige europæiske laboratorier, hvorefter en afstemning finder sted blandt alle medlemmerne.

Det er således kun de allerbedste molekylærbiologer i Europa, der opnår denne anerkendelse. Ud af de i alt ca. 1500 EMBO medlemmer finder man 20 danskere (heraf syv fra Aarhus Universitet).

Medlemmerne af EMBO har stor indflydelse på udviklingen inden for den molekylærbiologiske forskning i Europa. Flere af medlemmerne sidder i forskellige EMBO udvalg, der dels giver penge til afholdelse af internationale konferencer og praktiske kurser samt uddeler bevillinger til stipendier til yngre forskeres arbejde i europæiske laboratorier for at fremme mobiliteten og fremme deres karrieremuligheder.

Kort om Gregers Rom Andersen

Gregers Rom Andersen, der er 44 år, blev i 1997 ansat som adjunkt og senere lektor ved det daværende Molekylærbiologsk Institut efter to år som postdoc i Frankrig ved Université Louis Pasteur i Strasbourg. Han blev i 2009 tildelt det prestigefyldte, femårige Hallas-Møller stipendium fra Novo Nordisk Fonden for at give ham mulighed for at kunne hellige sig forskningen fuldt ud.

Forskningsområde

Gregers R. Andersens forskning fokuserer på at opklare i atomare detaljer, hvorledes proteiner i menneskets medfødte immunsystem beskytter os mod sygdomsfremkaldende organismer. Dette gøres ved at krystallisere proteiner fra immunsystemet og beskyde de dannede krystaller med røntgenstråling. Herved kan positionen af de enkelte atomer i proteinerne fastlægges, og herudfra man kan bestemme, hvilke dele af proteinerne, som er vigtige for deres funktion i det medfødte immunsystem.

Dette giver på sigt unikke muligheder for at udvikle nye lægemidler til at behandle fx gigt og infektionssygdomme. Den opnåede detaljerede viden om proteinernes struktur kan anvendes til helt specifikt at blokere funktionen af udvalgte proteiner i det medfødte immunsystem, som under disse sygdomstilstande overreagerer, uden samtidigt at blokere for andre gavnlige dele af vores immunsystem.


Mere information

Lektor Gregers Rom Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
gra@mb.au.dk
, 3025 6646

Tekst: Gregers Rom Andersen og Lisbeth Heilesen

Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik