Aarhus Universitets segl

Stor opbakning til workshop om studiemiljø

Der var stor opbakning til workshop om studiemiljø ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Foto: Christian Haaber Andersen og Palle Nowack. Klik foto for større udgave.

Fredag d. 27. januar 2012 summede Matematisk kantine af livlige diskussioner, da over 100 studerende og undervisere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik trods håndboldsemifinalen mødtes for at tale om, hvorledes studiemiljøet ved instituttet kan forbedres.

Deltagerne blev guidet igennem en strategiproces, hvor alle arbejdede aktivt og engageret på at udklække ideer, som kan forbedre læringsmiljøet og det sociale liv på studiet. Arbejdet foregik i en rigtig god stemning, og der blev produceret en lang række konkrete forslag til nye tiltag på instituttet. Dagen blev afsluttet med en festlig fredagsbar.

Iværksættelse af nye initiativer

Uddannelsesudvalget ved instituttet forventer at iværksætte nye initiativer baseret på en række af de ideer, som kom frem under arrangementet.


Workshoppen blev arrangeret i et samarbejde mellem Center for Scienceuddannelse (CSE), Uddannelsesudvalget ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og MoGenS (Molekylærbiologisk og Genetisk Studenterråd).

Arrangementet var en del af opfølgningen på studiemiljøundersøgelsen.