Aarhus Universitets segl

Torben Heick Jensen taler ved højt estimeret foredragsrække

Torben Heick Jensen – professor ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik og leder af Center for mRNP Biogenese og Metabolisme finansieret af Dansk Grundforskningsfond – er inviteret til at holde et foredrag i den prestigefyldte ‘Mendel Lecture series’. Arrangementet finder sted den 18. april 2013 i Brno, Tjekkiet.

Torben Heick Jensen er inviteret til at holde foredrag i den prestigefyldte ‘Mendel Lecture series’ i Brno, Tjekkiet. Foto: Lisbeth Heilesen

Hvert år inviterer organisationskomiteen for Mendel Lecture Series nogle af de bedste forskere fra hele verden inden for genetik til at holde foredrag ved det årlige møde. Deltagerne ved mødet er studerende og forskere, der får mulighed for at komme at høre foredragene og diskutere med disse førende forskere inden for genetik.

Det er niende gang, at denne prestigefyldte foredragsrække bliver afholdt på Mendel Museum i Brno. Den første Mendel Lecture Series blev afholdt i 2003 som en markering af 50-årsdagen for opdagelsen af DNA. Siden da har Brno haft besøg af 50 forskere, herunder flere nobelpristagere.

Forelæsningerne afholdes i spisesalen i det augustinske kloster i den gamle bydel af Brno, der er selve stedet, hvor Mendel – grundlæggeren af genetikken – arbejdede for næsten 200 år siden.


Mere information

Professor Torben Heick Jensen

Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Centre for mRNP Biogenese og Metabolisme
Aarhus Universitet

thj@mb.au.dk - Mobiltelefon: 60202705