Nyheder

Nyheder

Tre af forfatterne (fra venstre: Sissel Juul, Megan Yi-Ping Ho og Magnus Stougaard) på artiklen, der beskriver opdagelsen af en ny metode, som tillader måling af enzymaktivitet i enkelte celler fra mennesker. På længere sigt håber forskerne, at metoden vil kunne anvendes til at målrette kemobehandling til patienter. Clik foto for stor udgave. Foto: Lisbeth Heilesen
Måling af DNA topoisomerase-aktivitet. A. Celler, DNA-sensorer og en specialbuffer – der bryder cellemembranen og tillader de cellulære topoisomeraseenzymer at reagere med DNA-sensorerne – tilføres i hver sin kanal i systemet. Disse komponenter blandes efterfølgende i meget små lipid-indkapslede dråber, hvori topoisomeraserne reagerer med DNA-sensoren. B. Topoisomerasens reaktion med DNA-sensoren, som består af et stykke selvfoldende DNA, der ved reaktion med topoisomerasen omdannes til en lukket DNA-cirkel. C. Efter denne reaktion føres blandingen ned på en glasplade, hvor der i forvejen er koblet såkaldte DNA-primere, der understøtter en såkaldt DNA-amplifikationsproces, hvor der fremstilles produkter, som består af 103 kopier af de cirkelrunde DNA-sensorer, som kan synliggøres på enkelt-molekyleniveau via hybridisereing til fluoroscerende prober. Ud over den beskrevne topoisomerasesensor tilføres systemet desuden en præfremstillet DNA-cirkel, som tjener som kontrol. De cirkelrunde topoisomerasesensorer synliggøres med grønne fluoroscerende prober, mens kontrolcirklerne synliggøres med blå fluoroscerende prober. D. Eksempel på detektion af topoisomeraseaktivitet (grønne signaler) og kontrolcirkler (blå signaler) i systemet. De enkelte felter viser indholdet af en enkelt lipidindkapslet dråbe. Figur: Sissel Juul

30.09.2011 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Ny metode til enkelt-celle analyse kan forbedre kræftbehandling

Et samarbejde mellem danske og amerikanske forskere har resulteret i en udvikling af en ny metode, som tillader måling af enzymaktivitet i enkelte celler fra mennesker. Denne metode vil kunne anvendes til at måle, hvordan celle-til-celle variation i kræftknuder påvirker den samlede respons på kemoterapi og dermed klarlægge nogle af de molekylære…