Nyheder

Nyheder

Forskere vil fremavle køer, der bøvser mindre metan - blandt andet ved at lave avlsarbejde med køernes vombakterier. Foto: Jesper Rais

30.11.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Mest mulig mælk for mindst mulig metanudslip

Ved at drive avlsarbejde ikke bare på koen men også på dens vombakterier vil forskere reducere udslippet af drivhusgassen metan samtidig med at koens mælke- og kødproduktion bliver mere effektiv.

Et nyt forskningscenter inden for genomics oprettes på Aarhus Universitet. Foto: Colourbox

30.11.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Nyt forskningscenter for genomisk selektion oprettes på Aarhus Universitet

Et forskningscenter inden for genomisk selektion vil skabe nye værktøjer til brug i moderne avlsarbejde hos planter og dyr.

Forskerholdet bag den nye metode til diagnosticering af malaria.  Bagerst fra venstre: Charlotte Harmsen, Pia W. Jensen, Magnus Stougaard, Emil L. Kristoffersen, Rikke Frøhlich og Eskild Petersen. Forrest fra venstre: Amit Roy, Christine J. F. Nielsen, Birgitta R. Knudsen, Rodrigo Labouriau og Megan Yi-Ping Ho. Klik foto og figurer for større udgave (foto: Lisbeth Heilesen).
Den høje sensitivitet opnås ved at udføre REEAD teknologien i olieomsluttede dråber. Malariaparasitterne fordeles i de pico-liter store dråber, hvor de reagerer effektivt med de øvrige komponenter i REEAD teknologien (figur: Sissel Juul og Birgitta Knudsen).
Uinficeret blod og blod inficeret med malariaparasitten P. falciparum. Den nye metode forstærker signalet fra malariaparasitterne, fordi hver parasit kan give ophav til flere DNA molekylær i REEAD teknologien. I mikroskopet ses hvert DNA molekyle som en rød prik (figur: Sissel Juul og Birgitta Knudsen).

27.11.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Ny metode til diagnosticering af malaria

Danske forskere har udviklet en ny, sensitiv metode, som gør det muligt at diagnosticere malaria ud fra en enkelt dråbe blod eller spyt. Metoden vil på sigt kunne anvendes i lavressource-områder uden brug af specialuddannet personale, dyrt udstyr, rent vand eller elektricitet. Med udviklingen af denne metode håber man at komme et skridt videre til…

Aarhus Universitets forskere har spillet en vigtig rolle i forbindelse med en komplet kortlægning af svinegenomet. Resultaterne har stor praktisk betydning for både svineforskning og avlsarbejde og er et vigtigt beredskab for forskning i humansygdomme. Foto: Colourbox.

15.11.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Grisens genetiske hemmeligheder afsløret

Aarhus Universitets forskere har spillet en vigtig rolle i forbindelse med en komplet kortlægning af svinegenomet. Resultaterne har stor praktisk betydning for både svineforskning og avlsarbejde og er et vigtigt beredskab for forskning i humansygdomme.

Det internationale forskerhold bag resultaterne der afslører nye grundlæggende træk i de biomolekylære interaktioner, der sætter planter i stand til at identificere og reagere hensigtsmæssigt på mikroorganismer. Bageste række fra venstre: Mikkel B. Thygesen (Københavns Universitet), Søren S. Thirup (Aarhus Universitet), midterste række: Jens Stougaard (Aarhus Universitet), Knud J. Jensen (Københavns Universitet), Clive W. Ronson (University of Otago, New Zealand) og forreste række: Mickaël Blaise (Aarhus Universitet), Nicolai Maolanon (Københavns Universitet) og Maria Vinther (Aarhus Universitet) (foto: Lisbeth Heilesen). Klik på billeder og figurer for større udgave.
Førsteforfatter: Angelique Broghammer (Aarhus Universitet) (foto: Lisbeth Heilesen).
Figur 1. Binding af Nod-faktor til receptorproteinerne kan påvises ved overfladeplasmonresonans. Glucose, kitin og Nod-faktor blev immobiliseret på overfladen af forskellige gennemstrømningsceller (Fc).  Glucose blev anvendt som reference. Blandt de forskellige ligander, binder receptorproteinerne kun til  Nod-faktor. Bindingen øges ved højere koncentrationer af receptorproteiner, og ved at plotte responsværdierne mod receptor koncentration kunne bindingskonstanterne bestemmes (figur: Angelique Broghammer).
Figur 2. Kemisk modificeret Nod-faktor-molekyle. Nod-faktorer blev isoleret fra supernatanten af en rhizobium kultur, oprenset ved HPLC og identificeret ved massespektrometri. En fluorofor  (Alexa546) blev fastgjort til den oprensede Nod-faktor ved kemoselektiv kemi (figur: Angelique Broghammer).
Figur 3. Bindingsassay med fluorescensmærket Nod-faktor. 1) Binding af oprenset receptorprotein til agarose-beads. Receptorproteinet udtrykkes med et GFP-mærke, og binding kan observeres ved mikroskopi. 2) Lysmikroskopi af agarose-beads. 3) Binding af fluorescensmærket Nod-faktor til receptorproteinet. 4) Overlejring af billede 1 og 3 viser, at Nod-faktor binder til det immobiliserede receptorprotein (figur: Angelique Broghammer).

01.11.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Planter genkender sygdomsfremkaldende og nyttige mikroorganismer

Forskere fra Aarhus Universitet har i samarbejde med nationale og internationale eksperter afsløret nye grundlæggende træk i de biomolekylære interaktioner, der sætter planter i stand til at identificere og reagere hensigtsmæssigt på mikroorganismer. De nye resultater giver en bedre forståelse af de mekanismer, der styrer planters evne til at…