Nyheder

Nyheder

Seniorforsker Mogens R. Duch har fået 5 mio. kr. til at udvikle nogle nye og effektive vacciner, som vil kunne danne grundlag for en ny platformsteknologi til produktion af vacciner imod en bred vifte af humane virale patogener (Foto: Lisbeth Heilesen)

19.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Forskere sigter mod at udvikle en ny og effektiv vaccine mod SARS

Seniorforsker Mogens Duch har fået 5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion til at udvinde vacciner mod en bred vifte af virussygdomme som fx SARS.

Lektor Simona Radutoiu har fået en bevilling på 15,2 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd til at bekæmpe svamp i byg. Postdoc Svend Secher Dam (th) er kollega og samarbejdspartner på projektet (Foto: Lisbeth Heilesen)
Tidligt stadie af angreb af Ramularia bladplet på bygplante (Foto: Neil Havis)
Senere stadie af angreb af Ramularia bladplet på bygplante (Foto: Neil Havis)

16.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Udvikling af værktøjer til bekæmpelse af svamp i byg

Svampeangreb på bygafgrøden kan forårsage lavere høstudbytte grundet sygdommen bladplet. Et dansk-skotsk forskerhold vil nu udvikle værktøjer, der kan bruges til forædling af resistente bygsorter og en tidlig diagnosticering af sygdomsudbrud, så sygdommen kan reduceres eller elimineres. Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget lektor…

Finn Skou Pedersen (nr. to fra venstre) har fået en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 15 mio. kr. til at finde en ny vaccine til at bekæmpe svinesygdommen PRRS. Her flankeret af de øvrige deltagere i projektet fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (fra venstre: Stig Uggerhøj Andersen, FSP, Mogens Duch og Jens Stougaard) (Foto: Lisbeth Heilesen)
PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrom) er den vigtigste smitsomme svinesygdom i verden. Siden sygdommen blev konstateret i Danmark i 1992, har den haft stor indvirkning på dyrevelfærden og kostet landbruget mange penge (Foto: Lisbeth Heilesen)

16.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Til kamp mod den vigtigste smitsomme svinesygdom i verden

Et internationalt forskerhold har sat sig for at udvikle en ny og mere effektiv vaccine mod verdens vigtigste smitsomme svinesygdom, PRRS, der årligt koster samfundet store summer og giver dårlig dyrevelfærd. Det Strategiske Forskningsråd har netop bevilget professor Finn Skou Pedersen 15,2 mio. kr. til projektet.

Danske forskere har i samarbejde med forskningsgrupper fra Japan og USA vist, at mælkeproteinet osteopontin kan bremse udviklingen af leverskader forårsaget af alkoholmisbrug. Fra venstre: Esben Skipper Sørensen og Brian Christensen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet. (Foto: Lisbeth Heilesen)
Forsøg viser, at osteopontin fra mælk kan binde til visse inflammatoriske stoffer, der forekommer i leveren ved alkoholskader, og på den måde kan osteopontin måske hæmme inflammationen og forhindre leverskader (Foto: Colourbox)

12.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Drik mælk til julesnapsen og undgå leverskader

Et forskningssamarbejde mellem danske, japanske og amerikanske forskere har vist, at mælkeproteinet osteopontin kan bremse udviklingen af leverskader forårsaget af alkoholmisbrug.

Tungmetallet kobber er essentielt for flere af kroppens vitale funktioner, men skadeligt i for store mængder. Vores sundhed afhænger derfor af kroppens evne til at regulere cellernes kobberniveau. Den regulering sker ved hjælp af den såkaldte kobberpumpe, som forskerne nu er et skridt tættere på at forstå (Foto: Wikipedia)
Den ser måske ikke ud af meget, og den er heller ikke mere end et par nanometer stor - men ikke desto mindre er det denne kobberpumpe, der sikrer kroppens celler mod kobberforgiftning. Når kobberpumpens enkelte dele (angivet i forskellige farver) drejer rundt i forhold til hinanden, åbnes og lukkes kobberionernes passage i cellemembranen, markeret mellem de grå og turkise dele i membranen. De turkise og grå elementer er kobberpumpens membranbundne del med markeringer af individuelle segmenter af aminosyresekvensen (MA, MB, M1-M6) og et par specifikke aminosyrer (E189 og M717), som er centrale for udskillelsen af kobber. De gule kugler markerer kobbers vej gennem proteinet og ud af cellen, som det er analyseret med computersimuleringer af de californiske samarbejdspartnere i forskningsprojektet. (Illustrationer: Daniel Mattle og Magnus Andersson)
Foruden postdoc Pontus Gourdon (til venstre) og ph.d.-studerende Oleg Sitsel (til højre) er professor Poul Nissen, ph.d-studerende Daniel Mattle, laborant Tetyana Klymchuk og laborant Anna Marie Nielsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik medforfattere på den videnskabelige artikel, som også er blevet til med deltagelse af forskere fra Rigshospitalet og Irvine University of California (Fotos: Lisbeth Heilesen)

09.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Sådan fjerner cellerne kobber

Ny forskning fra Aarhus Universitet giver dybere indsigt i årsager til alvorlige sygdomme i kobbermetabolismen. Kortlægning af den mekanisme, som regulerer transporten af kobber ud af kroppens celler på tværs af cellemembranen, giver nemlig en ny forståelse for lidelser relateret til kroniske ubalancer i kroppens kobberniveau.

MikroRNA-128 er dét mikroRNA, der i mus kontrollerer flest mRNA’er i hjernen – helt specifikt i neuronerne. (Foto: Colourbox)
Professor Jørgen Kjems (Foto: AU)
Postdoc Morten Trillingsgaard Venø (Foto: AU)

06.12.2013 | Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Offentligheden / Pressen

Ny forskning giver indsigt i epilepsi

Nye forskningsresultater med mus viser, at mængden af det såkaldte mikroRNA-128 har stor indflydelse på bevægeapparatet. Hvis niveauet af mikroRNA-128 hæves, giver det en lavere neuronaktivitet og kan derved være med til at hæmme de ukontrollerede bevægelser i forbindelse med epilepsi eller Parkinsons sygdom. Tilsvarende kan mikroRNA-128 sænkes…

Vores DNA struktur er bygget af to strenge, som kan sammenlignes med en lukket lynlås: Den såkaldte dobbelt helix. For at åbne lynlåsen og dermed tilgå DNA’et skal man bruge en helikase, hvilket Suv3 kan fungere som. (Ill: Coulorbox)

04.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Et skridt mod en rask alderdom

Hvorfor bliver vi gamle? Et ph.d.-studie på Aarhus Universitet har fundet ud af, at et særligt protein spiller en central rolle i aldringen. Proteinet kan vise sig at få stor indflydelse på menneskets livskvalitet i alderdommen.

Forskere ved Aarhus Universitet har i samarbejde med kollegaer i Italien og USA taget et stort skridt på vejen til at bygge den første nano-robot, der med tiden sandsynligvis vil kunne benyttes til at transportere medicin målrettet rundt i kroppen. Fra venstre, bagerste række: Magnus Stougaard, Oskar Franch og Brian Christensen; forreste række: Megan Yi-Ping Ho, Birgitta R. Knudsen, Esben S. Sørensen og Rikke Frøhlich (Foto: Lisbeth Heilesen)
Figuren viser et nano-bur, hvor otte unikke DNA-molekyler bliver blandet sammen. Nano-buret har fire funktionelle elementer, som forandrer sig ved ændringer i omgivelsernes temperatur. Disse forandringer enten lukker (1A) eller åbner (1B) nano-buret. Ved at udnytte temperaturforandringer i omgivelserne har forskerne dermed fanget et aktivt enzym kaldet horseradish peroxidase (HRP) inde i nano-buret (1C).

02.12.2013 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Nano-robot til transport af medicin i kroppen

Første skridt er taget til udvikling af en nano-robot, der på længere sigt skal være med til at transportere medicin målrettet rundt i kroppen.