Nyheder

Nyheder

Forskere fra Aarhus Universitet vil udvikle kvægracer, der er specielt egnet til økologisk produktion. Foto: Janne Hansesn

26.01.2015 | Bevilling

Avl i økologiens tjeneste

Et nyt projekt skal gavne den økologiske produktion ved dels at udvikle avlslinjer, der er bedre egnet til økologisk produktion, og dels bane vej for, at mejerierne kan skabe nye nicheprodukter på baggrund af viden om køernes avlsmæssige karakteristika.

15.01.2015 | Bevilling

Forskere fra molekylærbiologi og genetik henter mange strategiske midler

Ved seneste bevillingsrunde får forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ikke mindre end tre ud af ti bevillinger fra DSF’s programkomité for Sundhed, fødevarer og velfærd.

Adjunkt Stig Uggerhøj Andersen har fået en bevilling på 17 mio. kr. fra Innovationsfonden til at øge mængden af plantekvælstof til økologisk landbrug. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne vil undersøge sammenhængen mellem udbytte af kløvergræsafgrøder og de tre organismer i kvælstofkæden – jordbakterier, kløver og græs. Foto: Colourbox.

15.01.2015 | Bevilling

Kvælstof nok til økologisk landbrug

En af de store udfordringer i økologisk landbrug er at opretholde en positiv balance i kvælstofregnskabet. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter, der bruger det som byggesten i deres produktion af værdifulde proteiner, men hver gang en afgrøde høstes, fjernes der kvælstof fra jorden. I økologisk landbrug, hvor man ikke bruger…

Henrik Brinch-Pedersen har fået en bevilling fra Innovationsfonden på 12,3 mio. kr. til at udvikle metoder, der kan fremskaffe større mængder af naturlige farvestofer i sorte gulerødder. Foto: Charlotte Hamann Knudsen.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter naturlige farvestoffer i fødevarer vil forskerholdet forsøge at øge mængden af det naturlige farvestof anthocyanin i sorte gulerødder. Foto: Bjarne Jørnsgaard, Chr Hansen.

15.01.2015 | Bevilling

Gulerødder skal farve fremtidens fødevarer

En række syntetiske farvestoffer i fødevarer har vist sig at kunne have uønskede bivirkninger hos specielt børn. Siden 2010 har EU krævet, at udvalgte syntetiske farvestoffer mærkes, og der er på verdensplan en stor efterspørgsel efter naturlige fødevarefarver. Projektet NEWPLAN skal over de næste fire år udvikle metoder, der kan udvinde farvestof…

Anders Olsen har fået 10 mio. kr. fra Innovationsfonden til at opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne bruger den simple og populære rundorm, <em>C. elegans</em>. Den er på grund af dens størrelse, 1,2 mm, og en meget kort generationstid, blot 3 dage, ekstremt velegnet til denne type studier.

15.01.2015 | Bevilling

Orme skal forklare bakteriers helbredseffekt

Et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DuPont skal opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. En 1,2 mm lang orm, der lever af bakterier, skal være med til at give svarene. Innovationsfonden investerer 10 millioner kroner i projektet med en bevilling til Anders Olsen.

Centerleder for iNANO, professor Jørgen Kjems. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

13.01.2015 | Navne

Jørgen Kjems udnævnt til centerleder for iNANO

Professor Jørgen Kjems er blevet udnævt til centerleder på iNANO for en tre-årig periode. Jørgen Kjems har været en integreret del af ledelsen på centret gennem flere år. Han var i sin tid med til at grundlægge iNANO og har været konstitueret som leder i 2014.

Den samtidige forekomst af NEXT-komplekset og en tilgængelig RNA-3'ende giver en tidlig nedbrydning ved RNA-exosomet. NEXT-komplekset binder, via dets RNA-bindende komponent RBM7, RNA'erne tidligt under deres cellulære livscyklus (1). NEXT-binding fører ikke automatisk til nedbrydning af RNA (2a), men tilstedeværelsen af NEXT giver mulighed for nedbrydning, som kun kan forekomme hvis en ubeskyttet RNA 3'-ende er til stede (2b). En gruppe nyopdagede NEXT-substrater er metabolitter af produktionen af ”intronic” snoRNAer (3).

08.01.2015 | Forskning

Målrettet RNA nedbrydning

I samarbejde med to andre europæiske grupper har forskere fra Aarhus Universitet afdækket de molekylære detaljer, der fører til målrettet rekruttering af det vigtige nedbrydningsmaskineri, RNA exosomet, til dets nukleare RNA substrater. Fremtidige undersøgelser kan nu afdække, om denne RNA nedbrydningsvej er kritisk under embryonal udvikling,…

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft. Foto: Adam Schmedes.
Billeder fra forskernes videnskabelige artikel pryder forsiden af det anerkendte tidsskrift <em>Cell Reports</em>. http://www.cell.com/cell-reports/issue?pii=S2211-1247%2814%29X0026-4

07.01.2015 | Forskning

Grønlandshvalens genom sekventeret

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft.

Ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla og lektor Rune Hartmann bag de nye forskningsresultater, der   peger på, at det er muligt at udvikle nye behandlinger af smitsom leverbetændelse, som passer til den enkelte patients genetiske arv. Foto: Lisbeth Heilesen.

05.01.2015 | Forskning

Gener viser vej til bedre behandling af smitsom leverbetændelse

En af de mest almindelige årsager til smitsom leverbetændelse er en virusinfektion i leveren med Hepatitis C virus. Sygdommen kan behandles medicinsk, men ikke alle patienter bliver raske af den behandling, vi har i dag. Ny forskning viser, at responsen på den medicinske behandling i meget høj grad afhænger af genetiske faktorer.