Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

28.03.2019 | Bevilling

Jens Stougaard får prestigefyldt bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Bevillingen er på Euro 2,5 mio. (ca. 18,5 mio. kr.) og løber over fem år.

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten <em>Lotus japonicus</em> (japansk kællingetand). Denne plante har symbiose med jordbakterien <em> Mesorhizobium loti</em>. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstofgødning. Bakterierne er farvet med LacZ enzymet (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI. Kernerne ses som lyseblå prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. I forskningsgruppen - Sektionen for Plantemolekylærbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik - har forskerne isoleret mange af de plantegener, der er nødvendige for symbiosen.

28.03.2019 | Priser

Niels Sandal vinder prisen for årets videnskabsfoto 2019

Danmarks Grundforskningsfond har sammen med videnskab.dk inviteret forskere til at deltage i en fotokonkurrence om billeder fra forskningen. Dommerkomiteen har udvalgt Niels Sandals foto med rodknolde på roden af bælgplanten Japansk kællingetand (Lotus japonicus) som årets videnskabsfoto 2019.

Forskere kan nu tænde og slukke for neuroner i hjernen. Det er resultatet af tre års tæt samarbejde omkring teknologiudvikling mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og hjerneforskningscentret DANDRITE/Institut for Molekylærbiologi og Genetik. På billedet ses ph.d.-studerende Jesper Hagelskjær (tv) og Lektor Kim Bjerge (foto: Lars Kruse, AU).
Det kræver avanceret signalbehandling og komplekse matematiske algoritmer at styre laserlys ind i hjernen på mus, ramme enkelte neuroner og måle signaler uden støj. På billedet ses forskernes forsøgsopstilling (foto: Kim Bjerge).

27.03.2019 | Forskning

Nu kan forskere slukke og tænde for hjerneceller

Ved at sende laserlys ind igennem et fiberkabel i hovedet på mus kan forskere fra Aarhus Universitet nu slukke og tænde for neuroner. Det er et teknologisk gennembrud, som kan give ny viden om, hvordan hjernen fungerer.

Rune Hartmann (tv) og Hans Henrik Gad har sammen med tyske og svenske forskningsgrupper vist, hvorledes et protein kaldet IFN-λ både kan bekæmpe en virusinfektion direkte men samtidig også styrke dannelsen af nye antistoffer imod virusset. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

19.03.2019 | Forskning

Når immunforsvaret multitasker

Et internationalt forskerteam har vist, hvorledes et protein kaldet IFN-λ både kan bekæmpe en virusinfektion direkte men samtidig også styrke dannelsen af nye antistoffer imod virusset. Opdagelsen giver ny vigtig viden om, hvordan forskellige dele af immunforsvaret kommunikerer, og vil gøre det nemmere at lave mere effektive vacciner og specielt…