Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

<b>GTPaser er molekylære kontakter, som fungerer efter et karakteristisk cyklisk mønster.</b> Når en GTPase er bundet til GTP (højre), er den aktiv eller ”tændt”. I denne tilstand kan GTPasen binde til såkaldte effektor-molekyler (nederst), som bringer GTPases signal videre i cellen. Vekselvirkningen med effektoren får GTPasen til at hydrolysere den bundne GTP, hvorved GTPasen overgår til sin inaktive, ”slukkede” GDP-bundne form (venstre). GTPasen kan reaktiveres via interaktion med en guanin-nukelotid exchange faktor, som fremmer udskiftningen af den bundne GDP med GTP (øverst). Figur: Charlotte Rohde Knudsen.
<b>Måling af afstande i EF-Tu’s strukturelle yderpunkter.</b> Elongeringsfaktor Tu består af tre strukturelle enheder, hvoraf domæne I (grøn) er involveret i bindingen af GTP/GDP (magenta). Domæne I kan rotere relativt til domæne II/III (lys/mørk blå), hvorved to strukturelle yderpunkter opstår: en ”lukket”, aktiv form (til venstre) og en ”åben”, inaktiv form (til højre). Afstanden mellem fluorescens-donor og -acceptor i de to former er vist med den gule linie. Man har hidtil troet, at den lukkede form opstod ved binding af GTP, men de nye resultater viser, at EF-Tu·GTP skal bindes til aminoacyleret tRNA og ribosomet, før den aktive form dannes. Figur: Charlotte Rohde Knudsen.

10.09.2018 | Forskning

Molekylære kontakter er ikke bare ”tændte” eller ”slukkede”

Det er ikke altid nemt at se, om en kontakt er tændt eller slukket! Et nyt studium viser, at det samme kan gøre sig gældende for en molekylær kontakt. Denne viden giver et nyt syn på de molekylære kontakter, GTPaserne, hvoraf mange er mulige medicinske mål.

Mutationsforædling med de nye præcisionsteknologier kan ses som ekstra muligheder for at understøtte en allerede meget effektiv planteforædling. Foto: Colourbox

04.09.2018 | Forskning

Ny rapport sætter fokus på præcisionsforædling

En rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – sætter fokus på muligheder og risici ved anvendelse af nye planteforædlingsteknikker i dansk landbrug, gartneri og skovbrug. Et højaktuelt emne set i lyset af EU-Domstolens afgørelse om, at teknikkerne skal reguleres efter den fulde GMO-lovgivning.

Overrækkelse af Carlsbergfondets Forskningspriser 2018. Fra venstre generalsekretær i Videnskabernes Selskab Lars Arge, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, prismodtager Tim Bollerslev, HKH Kronprinsessen, prismodtager Poul Nissen, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher og præsident i Videnskabernes Selskab Mogens Høgh Jensen (foto: Martin Juul)
Poul Nissen (foto: Carlsbergfondet)

02.09.2018 | Navne

Poul Nissen tildelt Carlsbergfondets Forskningspris 2018

Poul Nissen modtager Carlsbergfondets Forskningspris for sit banebrydende arbejde inden for strukturel biologi. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher på Ny Carlsberg Glyptotek søndag den 2. september 2018.

Nukleært mRNA har en 'A-hale' i enden. Under normale forhold (venstre panel) binder proteinet Nab2 til A-halen, hvilket beskytter RNA mod nedbrydning og gør det muligt at blive eksporteret til cytoplasmaen ved hjælp af proteinet Mex67. Under eksportblokeringstilstande (højre panel) binder Nab2 til RNA A-haler, som akkumuleres i kernen, hvilket gør at ny-producerede RNA’er er mindre beskyttede og derfor bliver  nedbrudt i cellekernen af enzymer, der angriber dem fra A-hale enden. Figur: Manfred Schmid.

29.08.2018 | Forskning

Ny metode afslører vigtigheden af at holde en god nukleær RNA hygiejne

Et centralt spørgsmål i biologien er, hvordan celler oversætter deres genetiske information til funktionelt RNA og protein. Forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet har udviklet en ny teknologi til at studere reguleringsprincipper for genekspression. Ved at anvende denne metode på bagegær fandt de, at RNA'er, der…

Hanbananfluens (nederst) tiltrækker hunnerne med sin vingesang. Figur: Angela O'Sullivan.

24.08.2018 | Forskning

Flirtende bananfluer bruger deres vinger til at tiltrække hunnerne

Resultater fra undersøgelser af bananfluers vingesang afslører, hvordan nervecellerne i hjernen fungerer. Disse resultater kan bruges til at afdække ny viden om, hvordan hjernen generelt fungerer, hvilket på længere sigt kan få medicinsk betydning.

Der er mange faktorer, som påvirker pattegrisenes overlevelse. Foto: Jesper Rais

07.08.2018 | Forskning

Evaluering af avl for antal levende grise til dag 5

Som et led i aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening har forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, evalueret avlsmæssige tiltag, som skal forbedre danske pattegrises overlevelsesrate.

Receptoren kaldet NFRe bidrager til kvælstoffastfikserende symbiotisk signalering. Ved tilstedeværelsen af jordbakterien rhizobia er vildtypeplanter (WT) større, har flere skud (pil), flere blomster og formede frøkapsler (pilspids), mens nfre mutantplanter er kortere, og er lige begyndt at udvikle blomster, hvilket indikerer begrænset fitness. Foto: Murakami Ei-ichi og Simona Radutoiu.

04.07.2018 | Forskning

Ny receptor involveret i symbiose mellem bælgplanter og kvælstoffikserende jordbakterier

Bælgplanter er i stand til at vokse i kvælstoffattige jordarter på grund af deres evne til at indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier. Der er stor interesse i at bruge viden om denne symbiose for kunne overføre denne til ikke-symbiotiske planter. Et internationalt forskerhold er nu kommet et skridt videre til at forstå denne komplekse…

Skematisk præsentation af albumin-molekyle, som interagerer med den neonatale FcRn receptor. Grafik udarbejdet og -leveret af Albumedix Ltd.

03.07.2018 | Forskning, Videnudveksling

Nyt sigtekorn identificeret til kræftbehandling med albuminaktiveret anticancer-medicin

Forskere fra NanoPharmaceutical Lab ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, ledet af lektor Ken Howard har sammen med forskere fra Albumedix Ltd. identificeret et nyt mål for behandling af flere kræftformer. Dette kan bane vejen for effektiv levering af stoffer ind i kræftceller ved at udnytte blodproteinet albumins…

Rune Hartmann

29.06.2018 | Navne

Ny professor i medfødt immunologi

Rune Hartmann er udnævnt til professor i “Innate Immunology” ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. juni 2018.

Fig. 1. RNA består af fire byggesten (forkortet A, U, G og C) og formidler dermed sit budskab med et relativt simpelt alfabet. I de seneste år har det vist sig, at disse byggesten kan ændres ved hjælp af RNA-modifikationer på alle trin i modningsprocessen (figur: Annita Louloupi og Evgenia Ntini).
Fig. 2. Nydannet RNA består af funktionelle dele (exons) og dele uden funktion (introns). I en proces, der hedder splicing, klippes introns ud og et modent, funktionelt RNA-molekyle sammensættes udelukkende af exons. RNA-modifikationen m6A kan øge eller hæmme denne modning afhængigt af, hvor på det nydannede RNA den sidder (figur: Ulf Andersson Vang Ørom).

20.06.2018 | Forskning

Krypterede budskaber i det biologiske alfabet

Arbejdet med RNA-modifikationer er på indtog i forskningsgrupper verden over, da en kryptering af RNA-koden har vist sig at være grundlag for en meget sofistikeret kontrol af RNA’s funktion. Et dansk-tysk forskerhold har vist, at modificerede RNA-byggesten har stor betydning for, hvor hurtigt et gen kommer fra DNA til at være et funktionelt…

Charlotte Rohde Knudsen (tv) og Louise Dalskov

04.06.2018 | Navne

Overrækkelse af årets undervisningspriser

Charlotte Rohde Knudsen og Louise Marie Kragh Dalskov blev kåret som henholdsvis årets underviser og årets studenterunderviser 2018 på Institut for Molekylærbiologi og Genetiks årsmøde og 50. års jubilæum fredag d. 1. juni 2018.

Jaslyn Wong. Foto: Novo Nordisk Fonden
Modtagerne af en bevilling til studer i udlandet. Foto: Novo Nordisk Fonden
Flere af forskningsgruppens medlemmer deltog i ceremonien i København. Foto: Terry Mun.

24.05.2018 | Forskning

Talentfuld forsker tildelt stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Ved en ceremoni i København blev Jaslyn Wong fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik tildelt et 4-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 3,44 mio. kr. til tre års studier i Cambridge og et år i Aarhus.

Figur. En reel konkurrence mellem RNA eksportfaktor AlyREF og RNA exosom adaptor proteinet ZFC3H1 bestemmer skæbnen for polyadenyleret RNA. Kort efter at RNA-transskriptionen starter, bliver det nøgne RNA bundet med 5’ cap-bindende proteiner, CBP20 og CBP80. ARS2 interagerer direkte med CBP20/CBP80 for at mediere interaktioner med flere forskellige komplekser, der bestemmer RNA’ets skæbne (venstre side af figuren). Polyadenylerede RNA'er eksporteres, ligesom de fleste mRNA'er, fra kernen til cytoplasma i en proces, der involverer eksportfaktoren AlyREF, som interagerer med CBP20/CBP80 for at rekruttere eksportmaskineriet (højre side af figuren). ZFC3H1 spiller en central rolle i retention og nedbrydning af polyadenyleret RNA. Dette forhindrer, at uønskede RNA'er kommer til cytoplasma, hvor de potentielt kan forårsage et omfattende translationssammenbrud. Figur: Toomas Silla.

16.05.2018 | Forskning

Opdagelse af ny nukleær RNA retention-aktivitet

Genekspression involverer transport af mRNA fra dets syntesested til cytoplasmaet, hvor proteinoversættelse finder sted. Mange ikke-kodende RNA-arter følger imidlertid ikke den gængse vej, og nye resultater viser nu, hvordan celler forhindrer den uønskede eksport af RNA for i stedet at sikre deres nukleære nedbrydning.

Figur: Det ikke-kodende RNA kaldet A-ROD fungerer så at sige som en lasso, der kastes fra DNA’et for at indfange proteiner. Figur: Evgenia Ntini

24.04.2018 | Forskning

Ikke-kodende RNA-lasso fanger proteiner i brystkræftceller

Et dansk-tysk forskerhold har vist, at funktionen af lange ikke-kodende RNA’er ikke kun afhænger af, hvor og hvornår de bliver aktiveret men også hvordan. Resultaterne kan have stor betydning for vores forståelse af, hvordan gener reguleres dynamisk i biologiske processer.

Ditlev E. Brodersen har modtaget 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at studere hvordan mikroorganismer forsvarer sig selv. Forskningen vil have stor betydning for behandling af infektionssygdomme i fremtiden. Foto: Lars Kruse, AU-foto.

04.04.2018 | Bevilling

Ditlev E. Brodersen udnævnt blandt de første som Novo Nordisk Fonden Hallas-Møller Ascending Investigator

Som én af de første i landet modtager lektor Ditlev E. Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik en Hallas Møller Ascending Investigator-bevilling som led i Novo Nordisk Fondens Forskningslederprogram. Bevillingen, der er på 10 mio. kr., giver Ditlev Brodersens forskningsgruppe mulighed for at udforske mikrobers forsvarsmekanismer de…

Viser resultater 31 til 45 ud af 393

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste