Nyheder

Nyheder

Foto: Pixabay.com

02.03.2018 | Forskning, Videnudveksling

Nyt forskningsprojekt skal løfte produktionen af unge søer til økologisk avl

PorganiX-projektet skal skabe den første, økologiske kernebesætning af unge søer, der vil være genetisk udvalgte til økologiske avlsmål med det formål at producere mere robuste, økologiske grise. Resultatet af det banebrydende projekt vil være et samlet løft af den økologiske sektor for svineproduktion både i Danmark og internationalt.

Polariserede humane melanomceller i suspension. Billedet til venstre viser et fluorescensmikroskopisk billede af fordelingen og polarisation af proteinet ezrin (vist i gul) og såkaldte aktin cytoskelet (vist i magenta). Cellekernen er vist i cyan. Billedet til højre viser et tyndt afsnit transmissionselektronmikroskopibilledet, der afslører stærk polarfoldning af plasmamembranen, hvilket gør den polariserede ende "klæbrig", hvorved det bliver lettere for cellerne at fastgøre sig. Figur: Anna Lorentzen.

28.02.2018 | Forskning

Polarisation hjælper kræftceller med at danne metastaser

En internationalt forskergruppe har fundet, at en enkeltcellet polarisation er medvirkende til, at cirkulerende tumorceller lettere kan bryde ud af blodkredsløbet og dermed få bedre muligheder for at sprede kræft i form af metastaser. De nye resultater kan være med til finde en måde at hæmme spredning af kræft via metastaser.

28.02.2018 | Forskning

Data fra malkning kan bruges til at fremme køernes sundhed

Teknologi i malkestalden kan bruges til at forbedre den genetiske vurdering af køers malkningsegenskaber og derved forbedre dyrenes sundhed og velfærd.

Kjeld A. Marcker. Foto: Anne Marcker

26.02.2018 | Navne

Kjeld Marcker – en af molekylærbiologiens store pionerer - er død

Professor Kjeld Marcker, en af grundlæggerne af Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, døde lørdag d. 10. februar 2018 i en alder af 85 år.

Et internationalt forskerhold har fundet et stof, der potentielt kan bruges som medicin mod sygdommen Alzheimers. Figur: Colourobox.

06.02.2018 | Forskning

Ny lovende mulighed for behandling af Alzheimers sygdom

Ved at behandle forskellige musemodeller med sygdommen Alzheimers med et centralt coenzym i cellens metabolisme – kaldet NAD+ – har et internationalt forskerhold muligvis fundet et stof, der kan bruges som medicin mod sygdommen Alzheimers.

Jørgen Kjems. Foto: Novo Nordisk Fonden.

31.01.2018 | Priser

Jørgen Kjems modtager Novo Nordisk Prisen 2018

Jørgen Kjems, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og iNANO, modtager Novo Nordisk Prisen 2018 for sine tværfaglige pionerstudier af, hvordan DNA’s biologiske fætter, RNA, spiller en helt central rolle i cellers regulering og har et kæmpe potentiale i fremtidens sygdomsbehandling.

De tre modtagere af Innovationsfondens Grand Solution Pris. Fra venstre: Seniorforsker Peter Løvendahl, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, projektleder Jan Lassen, Viking Genetics og Chief Scientific Officer Henrik Bjørn Nielsen, DTU. Foto: Maiken Kestner.

29.01.2018 | Priser

Innovationsfondens Grand Solution Pris gives til tre forskere for fremavl af klimavenlige køer

Peter Løvendahl fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, Jan Lassen fra Viking Genetics og Henrik Bjørn Nielsen fra DTU modtager Innovationsfondens Grand Solution Pris for fremavl af klimavenlige køer, der alene i Danmark sikrer en reduceret udledning svarende til 90.000 tons CO om året. Prisen blev…

MAX-IV-laboratoriet i Lund. Foto: ©ABML4.

26.01.2018 | Bevilling

Novo Nordisk Fonden bevilger 255 mio. kr. til etablering af verdens stærkeste ”proteinmikroskop”

Novo Nordisk Fonden støtter etablering af en topmoderne forskningsplatform i Lund i Sydsverige. Platformen vil gøre det muligt at studere proteiner i en detaljegrad, der ikke tidligere har været muligt og derved danne grundlag for udvikling af bl.a. ny medicin. Forskere fra Aarhus Universitet er blandt hovedmændene bag ansøgningen.

Figur: Thomas Boesen

24.01.2018 | Bevilling

Nordisk netværk inden for en nobelprisvindende teknologi

En ny dansk-svensk forskningsalliance vil opnå større indsigt i, hvordan biologiske molekyler ser ud og agerer. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse vil forskere fra fire universiteter i Danmark og Sverige gå sammen om at skabe et nordisk netværk inden for kryo-elektronmikroskopi, hvis udviklere fik…

Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.

23.01.2018 | Forskning

Forskere beskriver antistof, som kan stoppe allergiske reaktioner

Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.

En 3D-model af den nye nanoboks i funktion.Den lukkede nanoboks isolerer enzymet fra substratet (grå). Den har syv låse (grønne og blå), som hver især består af ender af DNA-strenge, som endnu ikke er involveret i basepar (se faktaboks), og som kaldes sticky-ends, fordi de er klar til at binde sig til en anden streng med den rette sekvens. Nøglerne er således strenge med de rette sekvenser. Når en nøgle (orange) tilsættes, baseparrer den med "klister-enden" og fortrænger den anden streng, hvorved låget åbnes. Derved får enzymet (lyserødt) kontakt med substratet, og der genereres produkt (gule cirkler).Boksen kan låses igen ved at tilsætte en anden nøgle (brun), som fortrænger åbningsnøglen. (Grafik: Guido Grossi)
Elektronmikroskopier af åbne, lukkede og genåbnede DNA-nanobokse. (AU)

19.01.2018 | Forskning

Nanorobot kontrollerer enzymer

Det er nu lykkedes forskere på Aarhus Universitet at bygge en nanorobot af DNA-strenge, der kan kontrollere enzymer. Nanorobotten fungerer som et pengeskab hvori et enzym kan gemmes væk og hvor kun et specifikt sæt nøgler kan lukke enzymet ud igen. Aarhus Universitet er desuden blevet hovedsæde for en europæisk PhD-skole, der vil udvikle næste…

Esben Skipper Sørensen

18.01.2018 | Navne

Ny professor i bioaktive fødevareproteiner

Esben Skipper Sørensen er udnævnt til professor i bioaktive fødevareproteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet pr. 1. januar 2018.

Et internationalt forskerhold har klarlagt en grundlæggende mekanisme, der er ansvarligt for stafylokokbakteriens håndtering af stress, når den udsættes for antibiotika. Figur: Ditlev E. Brodersen.

15.01.2018 | Forskning

Danske forskere afslører hvordan MRSA-bakterien håndterer stress

Et internationalt forskerhold har klarlagt en grundlæggende mekanisme, der er ansvarligt for stafylokokbakteriens håndtering af stress, når den udsættes for antibiotika. Det forventes, at forskningsresultaterne på sigt vil kunne bruges til at udvikle nye antibiotika, der omgår stressmekanismerne.

ZC3H18’s dobbeltrolle i nukleær RNA metabolisme. Skematisering af ZC3H18’s dobbeltrolle i RNA-transskriptions- og nedbrydningsprocesser. Til venstre: ZC3H18 interagerer med CBCA-komplekset (CBC og ARS2-proteinet) og regulerer herved, direkte eller indirekte, transskriptionen af udvalgte protein-kodende gener. Spørgsmålstegnet angiver den endnu ikke  klarlagte rolle af ZC3H18’s histon-interagerende domæne. Til højre: Korte ikke-kodende RNA'er, som her eksemplificeres ved 3'extended snRNA’er, bliver targeterede af ZC3H18 i en proces, der kræver interaktion med både CBCA og NEXT-komplekserne. En sådan RNA-nedbrydning kan også forekomme uafhængigt af ZC3H18 via direkte NEXT targetering. C, CBCA-interagerende domæne; H, histon-interagerende domæne; N, NEXT-interagerende domæne.

03.01.2018 | Forskning

Afsløring af dobbeltrolle for human RNA nedbrydningsfaktor

Forskere ved Aarhus Universitet har karakteriseret den humane RNA nedbrydningsfaktor kaldet ZC3H18 og opdaget en uventet rolle i produktionen af proteinkodende RNA. De nye resultater, der blev offentliggjort i denne uge i Cell Reports, afslører således en tvedelt aktivitet af ZC3H18 i beslutninger om nukleær RNA-skæbne.

Henriette Elisabeth Autzen er ansat som postdoc ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, men er udstationeret ved University of California, San Francisco, hvor hun sammen med sine kollegaer har offentliggjort resultaterne i <em>Science</em>. Foto: University of California San Francisco.

15.12.2017 | Forskning

Forskere fik kamp til stregen med nye forskningsresultater

Som forsker ønsker man at komme først med sine resultater, der ofte er et produkt af mange menneskers arbejde igennem flere år. En dansk forsker fra Aarhus Universitet har sammen med sine amerikanske kollegaer netop offentliggjort nye resultater fra deres forskning – der potentielt kan afhjælpe hjertekarsygdomme – i det prestigefyldte tidsskift…

Viser resultater 31 til 45 ud af 374

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste