Nyheder

Nyheder

Forkert foldede proteiner kan medføre forskellige sygdomme. Danske forskere har nu fundet en måde, hvorpå man kan forhindre protein misfoldning. Figur: Jan K. Jensen.

09.06.2016 | Forskning

Ny metode til at forhindre forkert, sygdomsfremkaldende proteinfoldning

Forkert foldede proteiner kan medføre forskellige sygdomme. Danske forskere har nu fundet en måde, hvorpå man kan forhindre protein misfoldning.

Den atomare struktur af C5 (blå) bundet til det C5-bindende fragment af eculizumab (gul) viser hvordan lægemidlet blokerer for kløvningen af C5 i vores blod. Dette bevirker, at de røde blodlegemer (vist som røde skiver) ikke beskadiges. Proteinerne er i virkeligheden 500 gange mindre end de røde blodlegemer. Figur: Janus Asbjørn Schatz-Jakobsen.

03.06.2016 | Forskning

Lægemidlet eculizumab fanget i aktion

Ved brug af røntgenstråling har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Alexion Pharmaceuticals, Inc., belyst, hvordan det antistof-baserede lægemiddel eculizumab forhindrer vores immunsystem i at ødelægge røde blodlegemer og væv i nyren.

Resultater viser, at der er basis for at forbedre udvælgelseskriterierne for frugtbarhed hos malkekøerne. Foto: Linda S. Sørensen

29.05.2016 | Forskning

Bedre avlsværdivurdering for frugtbarhedsegenskaber hos malkekøer

Den rutinemæssige avlsværdivurdering for frugtbarhedsegenskaber i Danmark og Sverige kan forbedres ved hjælp af aktivitetsbaserede mål for frugtbarhed. Det viser resultater fra et nyligt afsluttet ph.d.-projekt. Desuden er det vist, at den genetiske variation i frugtbarhed ændres med kælvningssæson og produktionsmiljø.

Den bakterielle transporter, hvis molekylære struktur blev løst, benytter samme transportmekanisme som neurotransmittertransporterne, men transporterer i stedet aminosyrer såsom Leucin (Leu). I den udadvendte tilstand (venstre) bindes Leu (gule kugler) sammen med to natriumioner (grønne kugler) i en central bindingslomme, mens den roterende enhed, betegnet L25 (beige kugler), er placeret ved siden af bindingslommen for det transporterede stof. I den nye, tomme tilstand (højre), som Aarhus forskerne nu har afdækket, roterer L25 ind i bindingslommen, hvor den efterligner og kompenserer for det manglende stof og natriumioner, så transporteren kan vende tilbage til en udadvendt tilstand, hvor den kan starte på en ny transportcyklus. Figur: Lina Malinauskaite.

26.05.2016 | Forskning

Ny opdagelse fra det molekylære maskinrum for depression og afhængighed

Forskere ved Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan en gruppe af hjernens transportproteiner med vigtige roller i depression og afhængighed overvinder det trin, der begrænser deres effektivitet. Opdagelsen gør det muligt at beskrive transportproteinets fulde funktion og kan give bedre muligheder for at modvirke amfetamins og ecstasys effekt på…

Figuren viser en skematisk oversigt over agotrons biogenese og funktion. Agotrons stammer fra korte introner produceret under RNA-splejsning. Agotrons angriber og destabiliserer mRNA’er på en måde der ligner miRNAs ved at samarbejde med Ago proteiner. Figur: Thomas Birkballe Hansen.

18.05.2016 | Forskning

Agotrons – en ny type små regulatoriske molekyler

Danske og amerikanske forskere har fundet en hidtil ukendt underklasse af små RNA-molekyler, der er involveret i reguleringen af genekspression.

Forskere fra AU deltager i et nyt nationalt projekt, der skal sikre, at proteinforskere får adgang til det nyeste, avancerede udstyr. Målet er at bevare Danmarks førende position inden for proteinforskningen og at styrke infrastrukturen og teknologiudviklingen. Foto: Colourbox

13.05.2016 | Bevilling

40 mio. kroner til proteinforskning

Forskere fra AU deltager i et nyt nationalt projekt, der skal sikre, at proteinforskere får adgang til det nyeste, avancerede udstyr. Målet er at bevare Danmarks førende position inden for proteinforskningen og at styrke infrastrukturen og teknologiudviklingen.

Jørgen Kjems har modtaget 6,1 mio. kr. til at udvikle en helt ny metode, der kan “oversætte” det samlede indhold i en fødevare til digitaliseret information i form af DNA-sekvenser. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

12.05.2016 | Bevilling

Jørgen Kjems modtager Semper Ardens bevilling fra Carlsbergfonden

Carlsbergfonden har tildelt Jørgen Kjems 6,1 mio. kr. til at udvikle en helt ny metode, der kan “oversætte” det samlede indhold i en fødevare til digitaliseret information i form af DNA-sekvenser.

Skematisk illustration af det aktive center af kalciumpumpen, der afslutter ATP kløvningsreaktionen. Dette område af kalciumpumpen (som i alt er opbygget af 994 aminosyrer og ca. 15,000 atomer) er vist i hvid og gul med detaljerede repræsentationer af to katalytiske aminosyre, som er vist med røde og hvide pinde (for henholdsvis ilt and kulstofatomer). De røde kugler er bundne vandmolekyler, og den lilla kugle er en magnesium ion, som koordinerer den fosforylerede aminosyre (en asparginsyre, nederst) og vanadat-efterligningen af fosfatgruppen “taget på fersk gerning” i kløvningsreaktionen (grå og røde pinde i midten) med et vandmolekyle placeret over vanadium-atomet. Vandmolekylet er aktiveret til denne reaktion af en anden, katalytisk aktiv aminosyre (en glutaminsyre, øverst). Denne arkitektur af kalciumpumpens aktive center er næsten identisk i alle ionpumper og varetager omkring 1/3 af al ATP energiomsætning i menneskekroppen. Figuren er lavet af Dr. Johannes Clausen.

09.05.2016 | Forskning

Kalciumpumpe taget på fersk gerning

Forskere ved Aarhus Universitet har beskrevet et af cellens centrale enzymer, kalciumpumpen, i et afgørende øjeblik - en såkaldt overgangstilstand - hvor en katalyseret aktivitet gør vendepunktet fra bundet substrat til produkt. Disse resultater giver et meget detaljeret billede af, hvordan en af de mest energiforbrugende processer i kroppen…

Malene Runge Jepsen har ved en ceremoni hos Novo Nordisk Fonden modtaget en postdoc-bevilling til at forske ved Monash University i Australien i tre år, efterfulgt af et års forskning ved MBG. Malene ses midt i billedet i stribet bluse (Foto: Novo Nordisk Fonden)
Malene Runge Jepsen (Foto: Novo Nordisk Fonden)

02.05.2016 | Bevilling

Ung forsker modtager stor bevilling til at forske ved australsk universitet

Malene Runge Jepsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) har ved en ceremoni hos Novo Nordisk Fonden modtaget en postdoc-bevilling til at forske ved Monash University i Australien i tre år, efterfulgt af et års forskning ved MBG.

Thomas Birkballe Hansen har modtaget 11 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at studere, hvilken rolle såkaldte cirkulære RNA’er har i celler samt deres mulige indvirkning på neurologiske lidelser (foto: Lisbeth Heilesen)

26.04.2016 | Bevilling

Prestigefyldt bevilling på 11 mio. kr. til Thomas Birkballe Hansen

Novo Nordisk Fonden har tildelt det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. til Thomas Birkballe Hansen til at studere, hvilken rolle såkaldte cirkulære RNA’er har i celler samt deres mulige indvirkning på neurologiske lidelser. Projektet udføres ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik/iNANO ved Aarhus Universitet.

En hovedsten i cellers optag af sukker er et protein kaldet GLUT1 (figur), der er den begrænsende faktor for den enkelte celles sukkerforbrug. Forskere har nu afsløret, hvordan forskellige potentielle lægemidler binder til et centralt hulrum i GLUT1, hvorved dens funktion hæmmes. Figur: Khyati Kapoor, UCSF.

13.04.2016 | Forskning

Kan kræft behandles via reduceret sukkeroptag?

Ny forskning afslører, hvordan man kan inaktivere et sukkertransportprotein, der er relevant for kræft. Håbet er, at disse resultater vil vise vejen for fremtidig udvikling af medicin rettet mod mekanismer, der styrer sukkeroptag, hvilket kan blive et vigtigt fremskridt for behandling af mange forskellige former for kræft.

Poul Nissen modtager diplom og medalje af Christina Moberg, præsident for Det svenske Kungl. Vetenskapsakademien. Foto: Alexander Mahmoud/Kung. Vetenskapsakademien
Professorerne Poul Nissen (tv) og Chikashi Toyoshima, University of Tokyo, Japan, delte Aminoff Prisen 2016. Foto: Alexander Mahmoud/Kung. Vetenskapsakademien

05.04.2016 | Priser

Poul Nissen modtager Aminoff prisen 2016

Torsdag d. 30. marts 2016 modtog Professor Poul Nissen som den først dansker Aminoff prisen 2016 af Det svenske Kungl. Vetenskapsakademien for sit grundlæggende bidrag til forståelsen af den strukturelle baggrund for ATP-dreven transport af ioner over cellemembraner.

En bestemt genvariant har betydning for sammensætningen af grisens tarmflora. Det kan have betydning for nødvendigheden af at bruge antibiotika. Foto: Janne Hansen

16.03.2016 | Forskning

Kan genetiske forskelle udnyttes til at nedsætte antibiotikaforbruget?

Selektion for grise med arveanlæg for en sund tarmflora kan nedsætte landbrugets forbrug af antibiotika og derved reducere problemerne med antibiotikaresistente bakterier. Ny viden åbner døren på klem for denne mulighed.

Danske forskere har opdaget, at mitokondrier fra misteltenen kun indeholder 10 gener. Denne opdagelse vil på længere sigt føre til en bedre forståelse af hvordan mitokondriet fungerer og ikke mindst, hvordan samspillet mellem parasit og vært fungerer (Foto: Colourbox).
Mistelten (Viscum album) er en busk, der vokser på andre planter som en snylter (Foto: Colourbox).

15.03.2016 | Forskning

Husk at tage misteltenen i ed!

Danske forskere har opdaget, at mitokondrier fra misteltenen kun indeholder 10 gener. Denne opdagelse vil på længere sigt føre til en bedre forståelse af, hvordan mitokondriet fungerer og ikke mindst, hvordan samspillet mellem parasit og vært fungerer. Dette kan få stor betydning, hvis vi kan udnytte denne viden til at bekæmpe det massive tab af…

Ebbe Sloth Andersen, 39 år, adjunkt på iNANO og Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet, har forsket i nanostrukturer siden 2007 og skal med ERC-bevillingen videreudvikle og anvende foldeteknikken af nanostrukturer i celler. Foto: Lars Kruse.
RNA dobbeltspiralen er en af byggeklodserne i RNA origami – en metode til at danne såkaldte nanostrukturer i bestemte, veldefinerede former. Blueprints for RNA origami strukturer er vist i hvid i baggrunden. Illustration: Cody Geary.
Billedet viser et at stadierne i RNA origami, hvor enzymet RNA polymerase udløser foldeprocessen af nanostrukturer, der ligger indkodet i DNA. Når nanostrukturerne er dannet samler de sig i en hexagonal krystal. Illustration: Cody Geary.
Papirfigurerne er Ebbe Sloth Andersens eget værk og skal visualisere forskellen på RNA og DNA origami. Hvor RNA origami foldes af en enkelt RNA-streng ligesom en origami-trane foldes at et stykke papir, foldes DNA origami af en DNA-streng og hundredevis af såkaldte hæfteklamme-DNA-strenge, som hvis man brugte hæfteklammer til at folde en papir-trane. Foto: Ebbe Sloth Andersen.

02.03.2016 | Bevilling

15 mio. kr. til foldeteknik i nanostørrelse

Adjunkt Ebbe Sloth Andersen fra MBG og iNANO har modtaget to mio. euro fra det Europæiske Forskningsråd (ERC). Med bevillingen tager han forskning i biologiske nanostrukturer ind i en helt ny fase inden for syntetisk biologi – et videnskabeligt felt, der på sigt kan få enorm betydning for fremtidens medicin, energi, fødevarer og landbrug.

Viser resultater 31 til 45 ud af 257

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste