Nyheder

Nyheder

MAX-IV-laboratoriet i Lund. Foto: ©ABML4.

26.01.2018 | Bevilling

Novo Nordisk Fonden bevilger 255 mio. kr. til etablering af verdens stærkeste ”proteinmikroskop”

Novo Nordisk Fonden støtter etablering af en topmoderne forskningsplatform i Lund i Sydsverige. Platformen vil gøre det muligt at studere proteiner i en detaljegrad, der ikke tidligere har været muligt og derved danne grundlag for udvikling af bl.a. ny medicin. Forskere fra Aarhus Universitet er blandt hovedmændene bag ansøgningen.

Figur: Thomas Boesen

24.01.2018 | Bevilling

Nordisk netværk inden for en nobelprisvindende teknologi

En ny dansk-svensk forskningsalliance vil opnå større indsigt i, hvordan biologiske molekyler ser ud og agerer. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse vil forskere fra fire universiteter i Danmark og Sverige gå sammen om at skabe et nordisk netværk inden for kryo-elektronmikroskopi, hvis udviklere fik…

Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.

23.01.2018 | Forskning

Forskere beskriver antistof, som kan stoppe allergiske reaktioner

Forskere har fundet et antistof, der kan forhindre allergiske reaktioner hos en lang række patientgrupper. Det er et videnskabeligt gennembrud, der kan bane vej for effektiv allergimedicin.

En 3D-model af den nye nanoboks i funktion.Den lukkede nanoboks isolerer enzymet fra substratet (grå). Den har syv låse (grønne og blå), som hver især består af ender af DNA-strenge, som endnu ikke er involveret i basepar (se faktaboks), og som kaldes sticky-ends, fordi de er klar til at binde sig til en anden streng med den rette sekvens. Nøglerne er således strenge med de rette sekvenser. Når en nøgle (orange) tilsættes, baseparrer den med "klister-enden" og fortrænger den anden streng, hvorved låget åbnes. Derved får enzymet (lyserødt) kontakt med substratet, og der genereres produkt (gule cirkler).Boksen kan låses igen ved at tilsætte en anden nøgle (brun), som fortrænger åbningsnøglen. (Grafik: Guido Grossi)
Elektronmikroskopier af åbne, lukkede og genåbnede DNA-nanobokse. (AU)

19.01.2018 | Forskning

Nanorobot kontrollerer enzymer

Det er nu lykkedes forskere på Aarhus Universitet at bygge en nanorobot af DNA-strenge, der kan kontrollere enzymer. Nanorobotten fungerer som et pengeskab hvori et enzym kan gemmes væk og hvor kun et specifikt sæt nøgler kan lukke enzymet ud igen. Aarhus Universitet er desuden blevet hovedsæde for en europæisk PhD-skole, der vil udvikle næste…

Esben Skipper Sørensen

18.01.2018 | Navne

Ny professor i bioaktive fødevareproteiner

Esben Skipper Sørensen er udnævnt til professor i bioaktive fødevareproteiner ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet pr. 1. januar 2018.

Et internationalt forskerhold har klarlagt en grundlæggende mekanisme, der er ansvarligt for stafylokokbakteriens håndtering af stress, når den udsættes for antibiotika. Figur: Ditlev E. Brodersen.

15.01.2018 | Forskning

Danske forskere afslører hvordan MRSA-bakterien håndterer stress

Et internationalt forskerhold har klarlagt en grundlæggende mekanisme, der er ansvarligt for stafylokokbakteriens håndtering af stress, når den udsættes for antibiotika. Det forventes, at forskningsresultaterne på sigt vil kunne bruges til at udvikle nye antibiotika, der omgår stressmekanismerne.

ZC3H18’s dobbeltrolle i nukleær RNA metabolisme. Skematisering af ZC3H18’s dobbeltrolle i RNA-transskriptions- og nedbrydningsprocesser. Til venstre: ZC3H18 interagerer med CBCA-komplekset (CBC og ARS2-proteinet) og regulerer herved, direkte eller indirekte, transskriptionen af udvalgte protein-kodende gener. Spørgsmålstegnet angiver den endnu ikke  klarlagte rolle af ZC3H18’s histon-interagerende domæne. Til højre: Korte ikke-kodende RNA'er, som her eksemplificeres ved 3'extended snRNA’er, bliver targeterede af ZC3H18 i en proces, der kræver interaktion med både CBCA og NEXT-komplekserne. En sådan RNA-nedbrydning kan også forekomme uafhængigt af ZC3H18 via direkte NEXT targetering. C, CBCA-interagerende domæne; H, histon-interagerende domæne; N, NEXT-interagerende domæne.

03.01.2018 | Forskning

Afsløring af dobbeltrolle for human RNA nedbrydningsfaktor

Forskere ved Aarhus Universitet har karakteriseret den humane RNA nedbrydningsfaktor kaldet ZC3H18 og opdaget en uventet rolle i produktionen af proteinkodende RNA. De nye resultater, der blev offentliggjort i denne uge i Cell Reports, afslører således en tvedelt aktivitet af ZC3H18 i beslutninger om nukleær RNA-skæbne.

Henriette Elisabeth Autzen er ansat som postdoc ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, men er udstationeret ved University of California, San Francisco, hvor hun sammen med sine kollegaer har offentliggjort resultaterne i <em>Science</em>. Foto: University of California San Francisco.

15.12.2017 | Forskning

Forskere fik kamp til stregen med nye forskningsresultater

Som forsker ønsker man at komme først med sine resultater, der ofte er et produkt af mange menneskers arbejde igennem flere år. En dansk forsker fra Aarhus Universitet har sammen med sine amerikanske kollegaer netop offentliggjort nye resultater fra deres forskning – der potentielt kan afhjælpe hjertekarsygdomme – i det prestigefyldte tidsskift…

Bill Gates (på højre side af bordet, i midten) mødtes med forskerne for at høre om planerne for deres forskning. Lederen af projektet fra Aarhus Universitet, professor Jens Stougaard, ses på venstre side af bordet som nr. to fra venstre. Foto: ©Bill & Melinda Gates Foundation/Alain Brin.

11.12.2017 | Forskning, Videnudveksling

Bill Gates mødtes med forskere fra Aarhus Universitet

Bill Gates mødtes for nyligt med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet for at diskutere bæredygtig anvendelse af biologisk kvælstoffiksering som bælgplanter bruger til at udnytte luftens indhold af kvælstofgas som kvælstofkilde.

Suresh Rattan

30.11.2017 | Navne

Suresh Rattan er udnævnt til adjungeret professor i Polen

Suresh Rattan, ph.d. og dr.scient., er udnævnt til adjungeret professor på universitetet i Rzeszów i Polen.

Voksne fisk i zebrafiskefaciliteten på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU. Foto: Lisbeth Heilesen.
Sammenligning af EKG optagelser fra menneske og fra to dage gamle zebrafisk. Zebrafiskens EKG udviser samme karakteristika som det humane EKG, og det er derfor muligt at måle QT-intervallet. Et normalt zebrafiske-EKG er vist med blåt, kort QT er vist med rødt. Figur: Vladimir Matchkov og Christian Aalkjær.

26.11.2017 | Forskning

Zebrafisk brugt til at identificere sygdomsmekanisme for hjertesygdom

Ved et større samarbejde mellem forskere fra bl.a. Institut for Klinisk Medicin, Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik er det lykkedes at identificere og karakterisere konsekvensen af en nyopdaget mutation, der er forbundet med hjertearytmi.

Förster Resonance Energy Transfer, kort betegnet FRET, kombinerer laserlys og ultra-følsomme kameraer, der sender signaler ind på et enkelt molekyle. Dette signal vil sprede sig til det andet farvemolekyle på pumpen, der begynder at udsende en anden farve lys. Det er forholdet imellem de forskellige farver som gruppen fokuserer på, og registrerer i et specialbygget lysmikroskop. Disse målinger fortæller om pumpens bevægelser (Foto: Mateusz Dyla).
Her ses tidslinjen for pumpefunktionen, som nu er afdækket i høj tidsopløsning. Kurven viser forholdet mellem de målte fluorescensfaver, der udsendes fra farvestofferne bundet til pumpen. Til venstre er pumpen åben ind mod cellens indre og har bundet calcium-ioner og optaget ATP-molekylet - den er så at sige 'ladt'. Næste skridt er det nye, centrale resultat: i det røde felt er pumpen i den hidtil ukendte, lukkede tilstand, hvor den har omsluttet de ioner, der skal sendes ud af cellen. Til slut ses fasen, hvor pumpen har åbnet sig og sluppet calcium-ionerne ud i omgivelserne. Herfra kan den ikke vende tilbge til den fremhævede tilstand (Ill: Daniel Terry/Dyla)

09.11.2017 | Forskning

Slut med ’Pump Fiction’

Vores celler er i stand til at flytte energi og stof rundt til de steder, der er behov for den og sikre, at kroppen fungerer. Men hvordan gør cellerne det i realtid og i det enkelte molekyles perspektiv? Det er lykkedes et dansk forskningshold at afdække nogle basale indsigter i denne hidtil ukendte verden ved at udføre de første forsøg, der…

13.10.2017 | Forskning

Molekylært velcro hjælper med opbygningen af funktionelle kerneporekomplekser

Et internationalt hold forskere viser nu, hvordan en af de største molekylære maskiner - kerneporekomplekset - samles ved hjælp af såkaldte FG-polypeptider, der virker som molekylært velcro.

12.10.2017 | Forskning

Hvorfor slører fysikere deres billeder, før de viser dem til biologer?

Hvordan kan akvarelmaleri bidrage til forståelsen af biologiske bakterieprocesser? Hvordan har Hollywood bidraget til kvantefysikken? Hvordan påvirker æstetik, kunst og design videnskabelig visualisering – og omvendt? Det er blot nogle af de spørgsmål, en ny bog stiller. Bjørn Panyella Pedersen, Ebbe Sloth Andersen og Ditte Høyer Engholm fra MBG…

02.10.2017 | Forskning

Miniature-antistoffer fra lamaer bruges til at løse krystalstrukturer

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ultrasmå antistoffer (kaldet nanobodies), der kan mærkes på bestemte aminosyrer. Dette giver en direkte metode til at løse nye krystalstrukturer af proteinkomplekser og dermed muliggøre en mekanistisk forståelse af cellulære processer, hvilket blandt andet er vigtig i forbindelse med udvikling af…

Viser resultater 31 til 45 ud af 367

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste