Nyheder

Nyheder

Gareth Difford
Gareth Difford har vundet ”the young scientist award” for sit foredrag "Genes and microbes, the next step in dairy cattle breeding".

22.09.2016 | Priser

Gareth Difford vinder Young Scientist Award

Ph.d.-studerende Gareth Difford har vundet ”the young scientist award” for bedste indlæg i Genetics Commission ved dette års EAAP-konference i Belfast.

Campanula bliver brugt i et forskningsprojekt til udvikling af potteplanter, der er udstyret med udvalgte gener ved hjælp af præcisionsforædlingsteknikker. Arkivfoto

13.09.2016 | Bevilling, Videnudveksling

Bæredygtighed ligger i generne

Potteplanter kan produceres langt mere bæredygtigt ved hjælp af ny præcisionsforædling - i stedet for med kemikalier og gmo. Teknikken kan brede sig til brug i andre afgrøder.

Sofie Hindkjær Lautrup. Foto: Lars Kruse, AU Foto
Fire talentfulde studerende modtog Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s rejselegat overrakt af rektor Brian Bech. Sofie yderst til højre. Foto: Lars Kruse

08.09.2016 | Bevilling

Sofie Hindkjær Lautrup modtager Dronning Margrethe II's rejselegat

Under Aarhus Universitets årsfest fredag d. 9. september 2016 får Sofie H. Lautrup fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik overrakt Dronning Margrethe II's rejselegat. Legatet skal bruges i forbindelse med et forskningsophold i USA.

Her modtager Simona Radutoiu prisen af Professor Sierd Cloetingh, the president of Academia Europaea. Foto: Tamás Thaler, Budapest.
The Adam Kondorosi Academia Europaea Award for Early-Career Investigators. Foto: Tamás Thaler, Budapest.

31.08.2016 | Priser

Simona Radutoiu tildelt “The Adam Kondorosi Academia Europaea Award”

Som den første nogensinde modtager Simona Radutoiu “The Adam Kondorosi Academia Europaea Award for Early-Career Investigators” under en konference i Budapest, Ungarn.

23.08.2016 | Navne

Poul Nissen dekoreret med Dannebrogordenen

H.M. Dronningen har udnævnt professor Poul Nissen til Ridder af Dannebrogordenen pr. 23. august 2016 som anerkendelse for hans flotte karriere.

En variant af genet FUT1 har vist sig at kunne beskytte grises tarme mod E. coli. Den viden kan bruges proaktivt i indsatsen for at skære ned på antibiotika. Foto: Janne Hansen.

18.08.2016 | Forskning

Genvariant i grise kan åbne for mindre brug af antibiotika

En variant af genet FUT1 har vist sig at kunne beskytte grises tarme mod E. coli. Den viden kan bruges proaktivt i indsatsen for at skære ned på antibiotika.

1) Genpromotorer, der ligger langt væk fra andre gener, frembringer typisk RNA fra begge strenge.  PROMoter uPstream Transcripts (PROMPTs) er korte og nedbrydes hurtigt på grund af særlige DNA-sekvensmønstre, som ikke findes nedstrøms for  gen-startstedet. Derfor er det overordnede genproduktet typisk et stabilt mRNA. 2) Hvis to gen-startsteder har en fælles promotor, dannes der ingen PROMPTs. Begge gen-startsteder producerer stabile RNA. 3) Hvis to genpromotorer er nært placerede, produceres PROMPT, og disse bliver stabiliserede, fordi de DNA-signaler, der er nødvendige for deres nedbrydning ikke længere forekommer p.g.a. pladsmangel. I stedet bliver PROMPTs længere og mere stabile, hvilket i praksis skaber længere mRNA varianter fra de to gen-startsteder. 4) Hvis genpromotorer er tilstrækkeligt adskilt, har deres DNA mønstre ingen indflydelse på deres tilgrænsende PROMPTs, der forbliver korte og ustabile, ligesom i det første tilfælde ovenfor.

15.08.2016 | Forskning

Generering af komplekse gen-arkitekturer i det humane genom

Intense studier de seneste 10-15 år har vist, at det humane genom transskriberes på en måde, der er langt mere kompliceret, end man tidligere troede. Et samarbejde mellem forskere fra Aarhus og København afslører nu nogle underliggende principper, der fører til sådan varieret genomaktivitet.

Et forskerhold med base i Danmark har opnået resultater, der kan være et skridt mod bekæmpelsen af protease-relaterede sygdomme såsom influenza, hudsygdomme og kræft ved at udnytte en naturligt forekommende proteasehæmmer. Figur: Jan K. Jensen

14.07.2016 | Forskning

Studie af en naturligt forekommende hæmmer af sygdomsfremkaldende enzymer

Et forskerhold med base i Danmark har opnået resultater, der kan være et skridt mod bekæmpelsen af protease-relaterede sygdomme såsom influenza, hudsygdomme og kræft ved at udnytte en naturligt forekommende proteasehæmmer.

Det Frie Forskningsråd har uddelt i alt knap 18 mio. kr. til forskere ved MBG.

22.06.2016 | Bevilling

Millionbevillinger til forskere fra MBG

Det Frie Forskningsråd har givet ikke mindre end seks bevillinger med et samlet beløb på knap 18 mio. kr. til forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Figuren viser en af de røntgenkrystalstrukturer, der er løst af forskerholdet. Her ses serinproteasen urokinase-plasminogenaktivator (grøn) i kompleks med et kameldyrsantistoffragment (orange). Kameldyrsantistoffragmentet viser en usædvanlig hæmningsmekanisme ved at binde til det aktive område (fremhævet med blåt) i serinproteasen, hvor det efterligner bindingen af et substrat. Figur: Tobias Kromann-Hansen

15.06.2016 | Forskning

Anvendelse af kameldyr-antistoffer til strukturbiologi

Brug af antistoffer fra kameldyr giver bedre muligheder for fremtidig udvikling af reagenser til diagnosticering og terapi i sygdomme, der involverer en gruppe enzymer kaldet serinproteaser.

Forkert foldede proteiner kan medføre forskellige sygdomme. Danske forskere har nu fundet en måde, hvorpå man kan forhindre protein misfoldning. Figur: Jan K. Jensen.

09.06.2016 | Forskning

Ny metode til at forhindre forkert, sygdomsfremkaldende proteinfoldning

Forkert foldede proteiner kan medføre forskellige sygdomme. Danske forskere har nu fundet en måde, hvorpå man kan forhindre protein misfoldning.

Den atomare struktur af C5 (blå) bundet til det C5-bindende fragment af eculizumab (gul) viser hvordan lægemidlet blokerer for kløvningen af C5 i vores blod. Dette bevirker, at de røde blodlegemer (vist som røde skiver) ikke beskadiges. Proteinerne er i virkeligheden 500 gange mindre end de røde blodlegemer. Figur: Janus Asbjørn Schatz-Jakobsen.

03.06.2016 | Forskning, Videnudveksling

Lægemidlet eculizumab fanget i aktion

Ved brug af røntgenstråling har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Alexion Pharmaceuticals, Inc., belyst, hvordan det antistof-baserede lægemiddel eculizumab forhindrer vores immunsystem i at ødelægge røde blodlegemer og væv i nyren.

Resultater viser, at der er basis for at forbedre udvælgelseskriterierne for frugtbarhed hos malkekøerne. Foto: Linda S. Sørensen

29.05.2016 | Forskning

Bedre avlsværdivurdering for frugtbarhedsegenskaber hos malkekøer

Den rutinemæssige avlsværdivurdering for frugtbarhedsegenskaber i Danmark og Sverige kan forbedres ved hjælp af aktivitetsbaserede mål for frugtbarhed. Det viser resultater fra et nyligt afsluttet ph.d.-projekt. Desuden er det vist, at den genetiske variation i frugtbarhed ændres med kælvningssæson og produktionsmiljø.

Den bakterielle transporter, hvis molekylære struktur blev løst, benytter samme transportmekanisme som neurotransmittertransporterne, men transporterer i stedet aminosyrer såsom Leucin (Leu). I den udadvendte tilstand (venstre) bindes Leu (gule kugler) sammen med to natriumioner (grønne kugler) i en central bindingslomme, mens den roterende enhed, betegnet L25 (beige kugler), er placeret ved siden af bindingslommen for det transporterede stof. I den nye, tomme tilstand (højre), som Aarhus forskerne nu har afdækket, roterer L25 ind i bindingslommen, hvor den efterligner og kompenserer for det manglende stof og natriumioner, så transporteren kan vende tilbage til en udadvendt tilstand, hvor den kan starte på en ny transportcyklus. Figur: Lina Malinauskaite.

26.05.2016 | Forskning

Ny opdagelse fra det molekylære maskinrum for depression og afhængighed

Forskere ved Aarhus Universitet har beskrevet, hvordan en gruppe af hjernens transportproteiner med vigtige roller i depression og afhængighed overvinder det trin, der begrænser deres effektivitet. Opdagelsen gør det muligt at beskrive transportproteinets fulde funktion og kan give bedre muligheder for at modvirke amfetamins og ecstasys effekt på…

Mogens Duch

23.05.2016 | Navne

Mindeord om seniorforsker Mogens Duch (1958-2016)

Mogens Duch, seniorforsker ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, døde pludselig fredag d. 20. maj 2016, 58 år gammel.

Viser resultater 61 til 75 ud af 325

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste