Nyheder

Nyheder

19.05.2017 | Forskning

Ny indsigt i forskningen om hukommelse

Forskere fra Danmark og England gennemgår kritisk resultaterne fra forskningen af de mekanismer, der ligger til grund for følelsesmæssig læring og hukommelse i hjernen hos pattedyr.

Torben Asp

10.05.2017 | Navne , Videnudveksling

Ny professor i afgrødegenetik og genomforskning

Torben Asp er udnævnt til professor MSO i afgrødegenetik ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, pr. 1. maj 2017.

10.05.2017 | Bevilling

DANDRITE modtager 60 mio. kr. fra Lundbeckfonden til en femårig forlængelse af centret

Bevillingen giver DANDRITE-forskerne ved Aarhus Universitet mulighed for at fortsætte deres ambitiøse forskning inden for neurovidenskab frem til 2023. Målet er at opnå banebrydende, nye resultater for de grundlæggende mekanismer inden for neurovidenskab såsom neuronal udvikling, forarbejdning af visuel input, hjernemuskelkontrol, hukommelse,…

Henrik Brinch-Pedersen

08.05.2017 | Navne , Videnudveksling

Ny professor er ekspert i at forbedre afgrødeplanternes værdi og kvalitet

Henrik Brinch-Pedersen er udnævnt til professor MSO til at forske i kulturplanterne ved hjælp af bioteknologi, molekylærbiologi og genetik ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, pr. 1. maj 2017.

Et internationalt forskerhold har identificeret en ny mutation i planten japansk kællingetand, der resulterer i blade med hvide felter. Disse resultater kan få betydning for forædlingen af have- og stueplanter. Foto: Niels Sandal.

05.05.2017 | Forskning

Mutation der giver blade hvide pletter identificeret

Have- og stueplanter med hvide felter på bladene er så populære, at de bliver specielt udvalgt pga. dette. Et internationalt forskerhold har nu identificeret en ny mutation i planten japansk kællingetand, der resulterer i blade med hvide felter. Disse resultater kan få betydning for forædlingen af have- og stueplanter.

Ulf Ørom er tildelt det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. til at studere, hvilken rolle miRNA biogenese spiller for udviklingen af kræft. Foto: Mette Ørom.

25.04.2017 | Bevilling

Talentfuld forsker modtager 11 mio. kr. til forskning, der kan føre til bedre behandling af kræft

Novo Nordisk Fonden har tildelt det prestigefyldte Hallas-Møller stipendium på 11 mio. kr. til Ulf Andersson Ørom til at studere, hvilken rolle miRNA biogenese spiller for udviklingen af kræft. Projektet udføres ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet.

Immunohistokemisk farvning af leverbiopsiprøver. Inflammatoriske celler fandtes i større antal i portalområder og leverlobuli hos patienter med CC-genotypen ved rs12979860 end hos patienter med CT/TT-genotypen, mens der ikke var nogen forskel i henhold til IFN-λ4-aktivitet. (a-c) (forstørret 200 ×). Fotos: Storr Liver Centre, Australien.

19.04.2017 | Forskning

Kortlægning af genetiske egenskaber der påvirker graden af leverskade

Et internationalt forskerhold ledet af professor Jacob George fra Storr Liver Centre i Sydney, Australien - med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet - har kortlagt de genetiske egenskaber i mennesker, der påvirker graden af leverskade hos patienter med Hepatitis C virus infektion.

19.04.2017 | Bevilling

Jørgen Kjems leder af nyt grundforskningscenter

Et nyt grundforskningscenter, CellPAT, skal afdække, hvordan celler taler med hinanden og dermed gøre det muligt at forebygge eller rette den slags fejlkommunikation, som gør os syge.

Poul Nissen, Sadegh Nabavi, Hanne Poulsen og Magnus Kjærgaard.

19.04.2017 | Bevilling

Fire forskere fra MBG med i nyt grundforskningscenter

Sammen med Anders Nykjær (centerleder) og Marco Capogna fra Institut for Biomedicin, modtager Poul Nissen, Sadegh Nabavi, Hanne Poulsen og Magnus Kjærgaard fra MBG/DANDRITE/iNANO 62 mio. kr. til oprettelse af Center for Proteins in Memory (PROMEMO).

Thomas Boesen

19.04.2017 | Bevilling

Thomas Boesen deltager i nyt grundforskningscenter

Sammen med Lars Peter Nielsen (centerleder), Nils Risgaard-Petersen og Andreas Schramm fra Bioscience, Elena Ferapontova, iNANO og Filip Meysman, AIAS, modtager Thomas Boesen fra MBG 56 mio. kr. til Center for Elektromikrobiologi .

Postdoc Dennis V. Pedersen (siddende), som er drivkraften bag de nye forskningsresultater vedrørende vores immunsystem, er omgivet sin ph.d.-vejleder Gregers Rom Andersen og de to ph.d.-studerende Rasmus K. Jensen og Trine A.F. Gadeberg, som hjalp Dennis med hans studier. På billedet fortæller Dennis sine kollegaer, hvordan han har frembragt et vigtigt reagens, som forskergruppen bruger til at studere properdin-proteinet. Foto: Lisbeth Heilesen.

07.04.2017 | Forskning

Ny viden om immunsystemets gaspedal viser vej mod behandling af infektioner og cancer

Nye forskningsresultater giver en forbedret grundvidenskabelig forståelse for, hvorledes det medfødte immunsystem fungerer, hvilket blandt andet åbner op for nye muligheder for behandling af forskellige sygdomme.

Ditlev Egeskov Brodersen. Foto: Lisbeth Heilesen

05.04.2017 | Navne

Ditlev Brodersen tildelt prestigefyldt gæsteprofessorat ved Università di Parma

Lektor Ditlev Egeskov Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik er blevet tildelt et prestigefyldt gæsteprofessorat i strukturbiologi og didaktik på ph.d.-niveau ved Università di Parma, Italien.

En gruppe danske forskere vil i samarbejde med Carlsberg forsøge at bringe byg tilbage til sit oprindelige robuste ophav. Foto: Colourbox

03.04.2017 | Bevilling, Videnudveksling

Forskere genskaber vilde afgrøder til fremtidens øl

Gennem årtusinder er byg og hvede forædlet i en sådan grad, at udbyttet er forbedret væsentligt, men afgrøderne har også givet afkald på en række egenskaber, som er vigtige for at kunne klare sig i naturen. Nyt dansk forskningsprojekt vil genskabe de oprindelige afgrøders egenskaber for at gøre dem mere robuste.

Forskere ved AU har udviklet en unik hvede med særlige evner til at øge fordøjeligheden af fosfor og andre vigtige mineraler. Foto: Janne Hansen

30.03.2017 | Forskning, Videnudveksling

Unik hvede har bestået sin ildprøve

En unik, patenterede hvede kan have stor betydning for landbruget, miljøet og underernærede mennesker i ulande. Det er netop bevist i dyreforsøg, at den særlige hvede øger fordøjelighed af fosfor og calcium.

Det øverste billede viser en sædceller med hoved (cellekrop) og hale (også kaldet flagellum, cilie eller fimrehår), der bevæger sædcellen fremad. Billedet i midten viser en skematik oversight over den strukturelle opbygning af ’halen’, hvor dynein motorer (gule stjerner) transporteres via intraflagellær transport (IFT) og fordeles periodisk. Det nederste billede viser, hvordan ODA16 strukturen fungerer som bindeled mellem transportsystemet (IFT kompleks) og dynein motoren.

27.03.2017 | Forskning

Transport af molekylære motorer ind i cellens fimrehår

Molekylære motorer producerer den kraft, der får sædceller til at slå med ’halen’ og bevæge sig mod ægcellen for befrugtning. Ny forskning viser nu, hvordan de molekylære motorer, der driver sædcellers bevægelse, genkendes i cellerne og specifikt transporteres ud i haleregionen af cellen. Denne nye viden kan bane vejen for en bedre forståelse af…

Viser resultater 76 til 90 ud af 380

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste