Nyheder

Nyheder

Danske og canadiske forskere har sammen afdækket vigtige molekylære detaljer omkring reguleringen af cellens biosyntese-maskineri under cellulært stress. Den nye viden kan have betydning for cancerbehandling, da de implicerede faktorer blandt andet kontrollerer cellens vækst og evne til at dele sig.
Figur: LARP1 hæmmer TOP mRNA translation under stress-betingelser. Venstre side af figuren viser hvordan TOP mRNA forbliver translateret under normale vækstbetingelser, da både LARP1 og eIF4E-BP1 (4E-BP1) er fosforylerede (P). Dette giver eIF4F (bestående af eIF4E, eIF4G og eIF4A) mulighed for at interagere med 5’cap strukturen (m7Gppp) på mRNA’et og effektivt rekruttere ribosomet (40S/60S). Til højre er stress-betingelser illustreret, hvor både LARP1 og eIF4E-BP1 er aktive (ikke fosforylerede). Disse vil interagere med hhv. eIF4E og TOP sekvensen (rød), hvilket gør at eIF4G ikke kan rekrutteres og translationen bliver meget ineffektiv. Studierne viser ydermere at LARP1 stabiliserer TOP mRNA under disse betingelser. Figur: Bruno Fonseca og Christian Damgaard

22.05.2015 | Forskning

Afsløring af mekanisme bag fundamentale stress-regulerede cellulære processer

Danske og canadiske forskere har sammen afdækket vigtige molekylære detaljer omkring reguleringen af cellens biosyntese-maskineri under cellulært stress. Den nye viden kan have betydning for cancerbehandling, da de implicerede faktorer blandt andet kontrollerer cellens vækst og evne til at dele sig.

Forskerne vil undersøge, om der er belæg for, at visse gener kan påvirke den periode, hvor man er sund og fri for alvorlige sygdomme, og hvilke det evt. drejer sig om. Foto: Suresh Rattan.

19.05.2015 | Bevilling

Nøglen til sund aldring

Med henblik på at øge livskvaliteten vil en gruppe forskere fra Laboratoriet for Cellulær Aldring, AU, i samarbejde med udenlandske forskere forsøge at finde ud af, hvilke faktorer der bestemmer sundhed, aldring og levetid. Det nye projekt er støttet af EU med en samlet bevilling på 7 mio. Euro (godt 52 mio. kr.).

En nyudviklet metode, der kombinerer faseekstraktion med en enzymatisk reaktion, kan på sigt anvendes til en forbedret og hurtigere screeningsanalyse af isatin som mulig indikator for stress og neurologiske sygdomme. Figur: J. Preben Morth og Lisbeth Heilesen.

11.05.2015 | Forskning

Metode til bestemmelse af mulig stressmarkør i blodprøver

Et forskningssamarbejde mellem universiteterne i Oslo og Aarhus har resulteret i udviklingen af en ny metode med diagnostisk potentiale. Den nye metode, der kombinerer faseekstraktion med en enzymatisk reaktion, kan på sigt anvendes til en forbedret og hurtigere screeningsanalyse af isatin som mulig indikator for stress og neurologiske sygdomme.

Til venstre ses princippet bag de spejlvendte lægemidler. Den normale aptamer er sammensat af D-nukleotider, mens Spiegelmer'en er bygget med L-nukleotider. De to molekyler er derfor perfekte spejlbilleder af hinanden. Til højre ses den tre-dimensionelle struktur af Spiegelmer’en fra det tyske firma NOXXON bundet til proteinet C5a, som de aarhusianske forskere har frembragt ved hjælp af røntenkrystallografi. Figure: Laure Yatime.

05.05.2015 | Forskning

Nyt lægemiddel fra en spejlvendt verden afluret i Aarhus

Forskningsresultater fra Aarhus Universitet kan hjælpe med at udvikle medicin mod betændelsestilstande.

Forbedring af køernes fodereffektivitetet ved hjælp af nye genetiske metoder kan skåne miljøet og forbedre landmandens økonomi. Foto: Jesper Rais

23.03.2015 | Bevilling

På vej mod mere klimavenlige og økonomiske køer

Bøvser, blod, mælk og adfærd er nogle af de egenskaber, som kan give et fingerpeg om, hvor effektiv og miljøvenlig en ko er. Forskere fra Aarhus Universitet er med til at udvikle værktøjer, der kan udpege de bedste køer. Det vil gavne både landmandens økonomi og miljøet.

Grise i en sti påvirker hinanden. Derfor vil information om gruppen indgå i avlsarbejdet ved hjælp af nye avlsmetoder. Foto: Jesper Rais

11.03.2015 | Bevilling

Stifællernes påvirkning af den enkelte gris inddrages i avlsarbejdet

Information om grisenes stifæller, avancerede statistiske modeller og genomiske metoder er nogle af de værktøjer, som forskere vil bruge i et forskningsprojekt, der sigter mod at forbedre grisenes velfærd og reducere deres belastning på miljøet.

Forskere fra Aarhus Universitet har lavet den første samlede beskrivelse af giftproteinerne hos gilaøgler. Foto: Simon Bomholt – gilamonsters.dk.

24.02.2015 | Forskning

Kortlægning af øglegift muliggør udvikling af ny medicin

Firben og andre øgler forbindes normalt ikke med gift, men flere øglearter producerer og anvender rent faktisk gift. Den nok mest klassiske gift-producerende øgle er ”the gila monster” – på dansk kaldet gilaøglen. Som de første i verden har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet foretaget en samlet beskrivelse af proteinerne i giften. En viden…

Musen til venstre producerer et højt niveau af proteinet stanniocalcin-2 og er derfor meget mindre end den normale mus til højre. Foto: Malene Rune Jepsen
Musen til højre er en såkaldt transgen mus. Den producerer kunstigt et højt niveau af stanniocalcin-2 og udviser derfor stærkt reduceret vækst i forhold til den normale mus til venstre, som er fra samme kuld. Vækstfaktorer kaldet IGF signalerer til celler, at de skal dele sig ved at binde til receptorer på cellens overflade. Signaleringen kontrolleres nøje af IGF-hæmmere, som kan forhindre binding af IGF til dens receptor. Men ved celleoverflader, hvor enzymet PAPP-A er til stede, kan signalering foregå. PAPP-A kløver IGF-hæmmeren og frigiver således aktivt IGF, som starter signalering ind i cellen. Tilstedeværelsen af stanniocalcin-2 (figurens højre halvdel) forårsager inaktivering af PAPP-A - og forhindrer dermed indirekte signalering, celledeling og vækst (foto: Malene Rune Jepsen)

20.02.2015 | Forskning

Protein fundet som årsag til lille vækst

Proteinet stanniocalcin-2 har en stor betydning for cellers vækst, og et forskerhold har nu fundet ud af, hvordan det virker. Dette kan få betydning for at forstå væksten af fx kræftceller.

Hanne Poulsen er blevet tildelt 10 millioner kroner i form af et Lundbeckfond Fellowship til et femårigt forskningsprojekt. (Foto: Lundbeckfonden)
Alle vore celler har brug for at natrium-kalium pumpen fungerer som den skal. Pumpen er en kompleks og fascinerende maskine, der fra sin plads i cellens membran sikrer den rette balance mellem natrium- og kalium-ioner i cellens indre og ydre miljø (Figur: Hanne Poulsen)

05.02.2015 | Bevilling

Ionpumper i celler og deres betydning for nervesygdomme

Mere viden om cellernes ionpumper skal bane vej for forbedrede behandlinger af neurologiske sygdomme. Molekylærbiolog Hanne Poulsen er netop blevet tildelt 10 millioner kroner i form af et Lundbeckfond Fellowship til et femårigt forskningsprojekt.

Forskere fra Aarhus Universitet vil udvikle kvægracer, der er specielt egnet til økologisk produktion. Foto: Janne Hansesn

26.01.2015 | Bevilling

Avl i økologiens tjeneste

Et nyt projekt skal gavne den økologiske produktion ved dels at udvikle avlslinjer, der er bedre egnet til økologisk produktion, og dels bane vej for, at mejerierne kan skabe nye nicheprodukter på baggrund af viden om køernes avlsmæssige karakteristika.

15.01.2015 | Bevilling

Forskere fra molekylærbiologi og genetik henter mange strategiske midler

Ved seneste bevillingsrunde får forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ikke mindre end tre ud af ti bevillinger fra DSF’s programkomité for Sundhed, fødevarer og velfærd.

Adjunkt Stig Uggerhøj Andersen har fået en bevilling på 17 mio. kr. fra Innovationsfonden til at øge mængden af plantekvælstof til økologisk landbrug. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne vil undersøge sammenhængen mellem udbytte af kløvergræsafgrøder og de tre organismer i kvælstofkæden – jordbakterier, kløver og græs. Foto: Colourbox.

15.01.2015 | Bevilling

Kvælstof nok til økologisk landbrug

En af de store udfordringer i økologisk landbrug er at opretholde en positiv balance i kvælstofregnskabet. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter, der bruger det som byggesten i deres produktion af værdifulde proteiner, men hver gang en afgrøde høstes, fjernes der kvælstof fra jorden. I økologisk landbrug, hvor man ikke bruger…

Henrik Brinch-Pedersen har fået en bevilling fra Innovationsfonden på 12,3 mio. kr. til at udvikle metoder, der kan fremskaffe større mængder af naturlige farvestofer i sorte gulerødder. Foto: Charlotte Hamann Knudsen.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter naturlige farvestoffer i fødevarer vil forskerholdet forsøge at øge mængden af det naturlige farvestof anthocyanin i sorte gulerødder. Foto: Bjarne Jørnsgaard, Chr Hansen.

15.01.2015 | Bevilling

Gulerødder skal farve fremtidens fødevarer

En række syntetiske farvestoffer i fødevarer har vist sig at kunne have uønskede bivirkninger hos specielt børn. Siden 2010 har EU krævet, at udvalgte syntetiske farvestoffer mærkes, og der er på verdensplan en stor efterspørgsel efter naturlige fødevarefarver. Projektet NEWPLAN skal over de næste fire år udvikle metoder, der kan udvinde farvestof…

Anders Olsen har fået 10 mio. kr. fra Innovationsfonden til at opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne bruger den simple og populære rundorm, <em>C. elegans</em>. Den er på grund af dens størrelse, 1,2 mm, og en meget kort generationstid, blot 3 dage, ekstremt velegnet til denne type studier.

15.01.2015 | Bevilling

Orme skal forklare bakteriers helbredseffekt

Et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DuPont skal opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. En 1,2 mm lang orm, der lever af bakterier, skal være med til at give svarene. Innovationsfonden investerer 10 millioner kroner i projektet med en bevilling til Anders Olsen.

Den samtidige forekomst af NEXT-komplekset og en tilgængelig RNA-3'ende giver en tidlig nedbrydning ved RNA-exosomet. NEXT-komplekset binder, via dets RNA-bindende komponent RBM7, RNA'erne tidligt under deres cellulære livscyklus (1). NEXT-binding fører ikke automatisk til nedbrydning af RNA (2a), men tilstedeværelsen af NEXT giver mulighed for nedbrydning, som kun kan forekomme hvis en ubeskyttet RNA 3'-ende er til stede (2b). En gruppe nyopdagede NEXT-substrater er metabolitter af produktionen af ”intronic” snoRNAer (3).

08.01.2015 | Forskning

Målrettet RNA nedbrydning

I samarbejde med to andre europæiske grupper har forskere fra Aarhus Universitet afdækket de molekylære detaljer, der fører til målrettet rekruttering af det vigtige nedbrydningsmaskineri, RNA exosomet, til dets nukleare RNA substrater. Fremtidige undersøgelser kan nu afdække, om denne RNA nedbrydningsvej er kritisk under embryonal udvikling,…

Viser resultater 76 til 90 ud af 257

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste