Nyheder

Nyheder

Heidi Gytz Olesen, som er artiklens førsteforfatter, forsvarede sin ph.d.-grad i juni dette år og er nu postdoc på McGill University, Montreal, Canada (foto: McGill University)

11.12.2015 | Forskning

Verdens mindste terrorist: Virus kaprer proteinmaskine og dræber derpå værten

Et forskerhold har klarlagt, hvordan et virus udnytter et af sin værts proteiner, når virusset skal mangfoldiggøre sit arvemateriale under en infektion. Opdagelsen kan i fremtiden danne grundlag for udviklingen af nye metoder til behandling af virusinfektioner.

Sadegh Nabavi har modtaget et af de prestigefyldte ERC Starting Grants. (Foto: DANDRITE)
Figur 1. Sadegh Nabavi vil anvende optogenetik til at modificere styrken af en hukommelse på det synaptiske niveau, for at undersøge hvorfor kun nogle synapser, og dermed kun nogle erindringer, bliver permanente (Figur: Sadegh Nabavi)
Figur 2. a) Frygt konditionering ved hjælp af optogenetik. Diagram af en rottes frygt-erindringskredsløb, der modtager optogenetisk stimulation (fra laser) sammen med elektrisk stød (til venstre). Dyr testes én dag senere (til højre) ved optisk aktivering af inputtet (blå). Kurve viser normaliseret antal af rottens aktivering af håndtag (1 min brønde) i forhold til før konditionering b) LTD inaktiverer hukommelse. In vivo aktivitet af en population af nerveceller i den laterale amygdala som følge af enkelt optisk stimulus (til venstre) før og efter LTD induktion (1Hz). Dyr er testet én dag senere (til højre). c) LTP genaktiverer hukommelse. Ligesom i b) men dyret modtager en LTP protokol (100Hz). (Figur: Sadegh Nabavi, publiseret i Nature (Nabavi et al., 2014))

20.11.2015 | Bevilling

ERC bevilling til forskning i hvordan hukommelse skabes

MBG-DANDRITE gruppeleder Sadegh Nabavi har netop modtaget et ERC Starting Grant på 1,5 mio. EUR til forskning i, hvordan hukommelse skabes for at kunne svare på fundamentale spørgsmål såsom, hvorfor nogle erindringer varer ved, og hvorfor nogle erindringer hurtigt glemmes igen.

Mink, der er tillidsfulde, er nemmere at arbejde med for minkavleren. Desuden bliver tillidsfulde mink alt andet lige mindre stressede, når de håndteres. Foto: Janne Hansen, AU

03.11.2015 | Forskning

Avl for tillidsfulde mink giver sidegevinst

Når man selekterer for tillidsfulde mink får man også en bedre pelskvalitet med i købet, ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Undersøgelsen viser også, at adfærd har en højere arvelighed end tidligere antaget.

De fleste celler i kroppen sidder, hvor de sidder, miljøet og naboerne er velkendte, og blodet er en konstant leverandør af næringsstoffer. Sædcellen derimod skal på en farefuld færd fra testikel til æggeleder, hvor den udfordres af markante svingninger i temperatur, pH og saltsammensætning. Foto: Colourbox (Kiyoshi Takahase Segundo)

29.10.2015 | Forskning

Unik pumpe i sædceller muliggør en vanskelig rejse

En forudsætning for sædcellens vanskelige rejse fra testikel til æggeleder er dens unikke natrium-kalium-pumpe. Nye undersøgelser af den særegne pumpe viser, hvordan den adskiller sig fra natrium-kalium-pumper i resten af kroppen, og giver hints om, hvorfor sædceller har udviklet deres egen pumpe.

Forskerholdet fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (fra venstre): Rune Hartmann, Line Lykke Andersen og Hans Henrik Gad. Line, der er førsteforfatter på artiklen har netop forsvaret sin specialeafhandling. Foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet.

20.10.2015 | Forskning

Årsag til hjernebetændelse kortlagt

Forskere har opdaget en defekt i immunforsvaret, der er årsag til, at nogle mennesker med herpesvirus udvikler en livsfarlig hjernebetændelse. Immundefekten er formentlig den samme for visse typer meningitis og også årsag til, at nogle bliver alvorligt syge af influenza.

Jordbrugsforskningen på AU omfatter et bredt spektrum af emner, der har at gøre med, hvordan vi mennesker anvender og udvikler naturlige ressourcer til gavn for os selv. Arkivfoto: Anders Trærup

13.10.2015 | Forskning

Aarhus Universitets jordbrugsforskning er i verdenseliten

Med en flot niende plads er Aarhus Universitet kommet blandt verdens 10 bedste universiteter, når det drejer sig om jordbrugsforskning, hvor MBG's forskere fra Foulum og Flakkebjerg er omfattet.

Hele tre medarbejdere fra MBG fik tildelt en postdoc-bevilling fra Det Frie Forskningsråd.
Henriette Elisabeth Autzen
Frederik Teilfeldt Hansen
Ewa Terczyńska-Dyla

28.09.2015 | Bevilling

Tre postdoc bevillinger fra Forskningsrådet til Molekylærbiologi og Genetik

Tre forskere fra MBG - alle fra Sektionen for Strukturel Biologi - har fået del i Det Frie Forskningsråds postdoc-bevillinger. Bevillingerne har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.

Projekt seniorforsker Jan Lassen er valgt som ny vicepræsident for den husdyrgenetiske kommission under EAAP - European Federation of Animal Science. Arkivfoto

15.09.2015 | Navne

Jan Lassen vicepræsident i Europæisk Kommission

Jan Lassen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik er valgt som vicepræsident i en forskningskommission i European Federation of Animal Science (EAAP).

Sir Gregory Winter

14.09.2015 | Navne

Ny æresdoktor på AU indstillet af MBG: Sir Gregory Winter

Greg Winter fra Cambridge, der gennem mange år har haft samarbejde med Peter Kristensen og Brian Clark fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG), blev udnævnt til æresdoktor ved AU's årsfest d. 11. september 2015 efter indstilling fra MBG.

Poul Nissen

10.09.2015 | Priser

Poul Nissen tildelt den internationale Gregori Aminoff Pris 2016

Det Kongelige Svenske Videnskabernes Akademi har besluttet at tildele Gregori Aminoffs prisen i krystallografi 2016 til professor Poul Nissen, Aarhus Universitet. Poul Nissen er den første dansker, der modtager Aminoff Prisen.

Når cellens kopieringsapparat støder på et enkeltstrengs brud i DNA’et, opstår et dobbeltstrengs brud. Dette brud repareres med en mekanisme, som er upræcis (her vist i rød). For at undgå større områder i DNA’et, hvor der inkorporeres fejl, benytter cellen en nuklease (Mus81), som er i stand til mindske den distance, hvor upræcis kopiering sker (Foto: Colourbox; skitse: Lotte Bjergbæk)

24.08.2015 | Forskning

Identificering af mekanisme der kan reparere skader på vores arvemasse

En af de mest hyppige former for skade i arvemassen er brud på den ene af strengene i vores DNA. Forskere har nu fundet en mekanisme, der naturligt kan reparere disse brud og dermed være med til at undertrykke udviklingen af kræft.

Figur. A. Methylfosfat. B. Methylfosfonat. Fosfonatforbindelser er karakteriseret af en direkte kobling mellem kulstof (C) og fosfor (P), markeret med rødt. C. Den molekylære struktur af C-P lyase kernekomplekset (Figur: Ditlev E. Brodersen, Aarhus Universitet)
Det danske forskerhold bag artiklen i tidsskriftet <em>Nature</em>; fra venstre: Bjarne Jochimsen, Lan Bich Van, Morten Kjeldgaard, Paulina Seweryn, Bjarne Hove-Jensen og Ditlev E. Brodersen (Foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)
Det britiske forskerhold: Lori A. Passmore og Christopher J. Russo (Foto: Martin Phelps, Medical Research Council, Cambridge)

17.08.2015 | Forskning

Bakteriernes hemmelige våben mod pesticider og antibiotika afsløret

Bakterier udviser en ekstrem tilpasningsevne, der sætter dem i stand til at overleve under de mest ubarmhjertige forhold. Nye forskningsresultater produceret af danske og britiske forskere afslører nu de molekylære detaljer bag ét af bakteriernes hemmelige våben i kampen for overlevelse under meget næringsfattige og endog giftige forhold.

<strong>Uinficeret og inficeret rodknolde</strong>. Uinficeret rodknold induceret af <em>M. loti</em> bakterier der danner inkompatible exopolysaccharider  (til venstre) og inficeret kvælstoffikserende rodknold induceret af <em>M. loti</em> bakterier der danner kompatible exopolysaccharider (til højre). (Figur: Yasuyuki Kawaharada, Aarhus Universitet)
Forskerholdet bag de nye forskningsresultater i <em>Nature</em>fra Danmark, New Zealand og USA. (Foto: Lisbeth Heilesen, Aarhus Universitet)

08.07.2015 | Forskning

Bakterier twitter til planter

Et internationalt forskerhold forankret på Aarhus Universitet har opdaget, hvordan bælgplanter er i stand til at skelne nyttige og skadelige bakterier fra hinanden. Disse forskningsresultater giver en bedre forståelse for, hvordan planter, dyr og mennesker interagerer med bakterier i deres miljø og forsvarer sig mod skadelige infektioner. Denne…

RNA med poly(A)-hale bliver produceret i cellens kerne. Hvis Nab2 er til stede, binder den til poly(A) halen, og mRNA transporteres til cytoplasma (”export”), hvor det bliver brugt som skabelon for proteinsyntese (”translation”). Hvis Nab2 ikke er til stede i kernen, er poly(A) halerne ubeskyttede, og mRNAet fordøjes af RNA-nedbrydende enzymer kaldet Rrp6 og Dis3 (”nuclear decay”). Figur: Manfred Schmid.

26.06.2015 | Forskning

Overraskende ny mekanisme bag regulering af genekspression

Nye forskningsresultater kortlægger funktionen af et protein, der spiller en vigtig rolle i nerveceller. Yderligere undersøgelser af mekanismen kan føre til en forståelse af, hvordan skader på nerveceller opstår, når proteinet er muteret.

Figuren viser rodknolde, der er koloniseret af symbionter (grøn) og af endofytter (rød). Både symbionter og endofytter får adgang til rodknolden via infektionstråde induceret af symbionten. Endofytten koloniserer effektivt både intra- og intercellulære områder i knolden.

22.06.2015 | Forskning

Bælgplanter kontrollerer infektion af rodknolde med gavnlige og ikke-patogene bakterier

Nye forskningsresultater viser, at bælgplanter selektivt regulerer symbiotiske (gavnlige) og endofytiske (ikke-patogene) bakteriers adgang til rodknolde. Dette giver et solidt grundlag for at identificere og udvælge gavnlige endofytiske bakterier sammen med meget effektive kvælstofbindende knoldbakterier til anvendelse som biogødning i bæredygtigt…

Viser resultater 76 til 90 ud af 300

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste