Nyheder

Nyheder

Foldning af RNA origami ved hjælp af et polymerase enzym. En grafisk gengivelse af RNA-nanostrukturer, der folder sig mens de bliver syntetiseret af polymerase-enzymer, som læser DNA-koder. Når de har foldet sig, samler RNA-strengene sig i sekskantede gitre på underlaget af silikat. Grafik: Cody Geary, AU.
Cody Geary (tv) og Ebbe Sloth Andersen har fundet ud af, hvordan man laver origami af de helixformede RNA-strenge. Her står de passende på den helixformede trappe op til deres kontor på iNANO, Aarhus Universitet. Foto: Peter F. Gammelby, AU. 
Et nærbillede af RNA bikubemønster gennem et atomar kraft mikroskop (AFM). Billedet viser et udsnit på 200 gange 200 nanometer set fra oven; strukturerne (gule) er ca. 2 nanometer høje. AFM-billede: Cody Geary.

19.08.2014 | Forskning

Selvfoldende nano-origami med én RNA streng

Forskere på Aarhus Universitet og Caltech har udviklet en metode til at folde RNA-strenge, så de danner komplicerede nanostrukturer. RNA-origami er både billigere, enklere og mere anvendelig end den i forvejen kendte DNA-origami. Teknologien vil formentlig kunne bruges til at skabe specialdesignede RNA-strukturer inde i levende celler, hvor de kan…

Forskergruppen er de første, der har vist zinkpumpens funktion, når den tvinger zink-ioner gennem cellemembranen. Fra venstre: Poul Nissen, Henriette Autzen, Oleg Sitsel, Tetyana Klymchuk, Pontus Gourdon, Anna Marie Nielsen and Kaituo Wang (Foto: Rasmus Rørbæk)

18.08.2014 | Forskning

Don’t zinc - do!

Det danske grundforskningscenter PUMPkin med base på Aarhus Universitet har netop formået at ’tage’ de første fotografier af den mekanisme, der fører zink ud af cellerne i f.eks. bakterier og planter. Studiet er blevet offentliggjort i Nature.

Gregers Rom Andersen (tv) og Janus Asbjørn Schatz-Jakobsen

18.08.2014 | Priser

Kåring af årets underviser og studenterunderviser 2014 ved MBG

Gregers Rom Andersen blev kåret som årets underviser og Janus Asbjørn Schatz-Jakobsen som årets studenterunderviser 2014 ved Institut for Molekylærbiologi og Genetiks Årsmøde fredag den 15. august 2014.

Mere viden om, hvordan kvælstofforbindelser påvirker planten kan være nyttig i kampen mod svampesygdomme i korn. Foto: Janne Hansen

13.08.2014 | Bevilling

Kvælstofforbindelser styrer sygdomsmodstand i korn

Kvælstofforbindelser spiller en vigtig rolle i plantens kamp mod svampesygdomme. Forskere sætter nu fokus på at forstå mekanismerne bedre. Det kan give planteforædlingen nye genetiske værktøjer at arbejde med.

Fundamentet for Jens Stougaards mange markante publikationer blev lagt, da han etablerede bælgplanten kællingetand (<em>Lotus japonicus</em>) som modelorganisme, og den dyrkes nu i store mængder i forskningsgruppens drivhuse (foto: Lisbeth Heilesen)

11.08.2014 | Forskning

Molekylærgenetiker fra AU blandt verdens mest citerede forskere

Jens Stougaard er eneste forsker fra et dansk universitet blandt de 1% mest citerede inden for sit forskningsområde Plant & Animal Science. Han er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og direktør for Center for Kulhydrat Genkendelse og Signalering under Danmarks Grundforskningsfond.

Ændringerne i de røde og blå bånd viser den nyopdagede lokale udfoldning af PAI-1, lige inden det inaktiveres. Man ser også, hvorledes de grønne dele af proteiner omlejres i forbindelse med inaktiveringen (Figur: Morten Beck Trelle og Peter A. Andreasen).

30.07.2014 | Forskning

Gennembrud i udforskningen af proteiners dynamik

Ved hjælp af en enestående informativ teknologi har et dansk forskerhold opdaget en ny type peptidkæde dynamik, der styrer proteinet PAI-1s stabilitet. Fundet giver bedre basis for på længere sigt at gribe ind mod sygdomme forbundet med øget risiko for blodpropper.

Med en ny metode bruger forskere et stykke DNA, der er modificeret til at binde til metal-ioner. Ved hjælp af denne ”styrepind” dirigeres et andet stykke DNA hen til et metalbindingssted på proteinet. Illustration: Nature Chemistry

30.07.2014 | Forskning

Ny metode giver forskere et effektivt værktøj til mærkning af proteiner

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en nemmere metode til at koble DNA til proteiner. Metoden kan potentielt styrke arbejdet inden for diagnosticering af sygdomme.

Genetikken for flere kvægracer er nu beskrevet i hidtil uset detaljeringsgrad. Foto: Colourbox

30.07.2014 | Forskning

Kvægets kode knækket ned til mindste detalje

Variationen i kvægets genom er nu kortlagt i en hidtil uhørt detaljeringsgrad. Det er et kvantespring inden for forskning i kvægets genetik og kvægets historie.

Det danske forskerhold bag de nye resultater (fra venstre): Jan K. Jensen, Michael Etzerodt, Anette Kjems og Bjarne Jochimsen (foto: Lisbeth Heilesen)
Holdet fra Oslo Universitet, som står bag strukturen af isatin hydrolase: Kaare Bjerregaard-Andersen, J. Preben Morth og Theis Sommer (foto: Oslo Universitet)
Identifikation af to indgange til det aktive site, en kombineret vand- og protonkanal og en substrat- og produktkanal (figur: Kaare Bjerregaard-Andersen)

30.06.2014 | Forskning

Norsk–dansk samarbejde afdækker protonkanal i bakterielt enzym

Et videnskabeligt samarbejde mellem forskere fra Oslo Universitet og Aarhus Universitet har afsløret en uventet kanal for fjernelse af protoner i krystalstrukturen af enzymet isatin hydrolase.

Ved begyndelsen af en infektion frigives virussens RNA inde i cellen. Det cellulære protein RIG-I detekterer virussens RNA og igangsætter en forsvarsmekanisme, der leder til, at proteinet OASL udtrykkes. Senere i infektionen, når OASL er til stede i den inficerede celle, genkender RIG-I igen virussens RNA, men i samspil med OASL bliver den igangsatte forsvarsmekanisme forstærket, således at virussen bremses mere effektivt.

23.06.2014 | Offentligheden / Pressen

Virusinfektioner kan bremses ved at øge mængden af naturligt protein

Et internationalt forskerhold har offentliggjort resultater, der viser, at de ved at øge mængden af proteinet OASL i humane celler er i stand til effektivt at hæmme virusinfektion. Opdagelsen kan føre til nye, mere effektive behandlinger for mange farlige vira såsom hepatitis C og influenza.

23.06.2014 | Priser

Thomas Birkballe Hansen tildelt ST Science Award 2014

Under ST's sommerfest d. 20. juni 2014 blev der for første gang uddelt seks ST awards, hvoraf postdoc Thomas Birkballe Hansen fra MBG/iNANO fik tildelt "ST Science Award".

Bjørn Panyella Pedersen (Foto: Det Frie Forskningsråd)
Sapere Aude: DFF-Forskningsledere sammen med bestyrelsesformand for DFF Peter Munk Christiansen og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Bjørn: forreste række, nr. to fra højre (Foto: Det Frie Forskningsråd)

18.06.2014 | Offentligheden / Pressen

Bjørn Panyella Pedersen tildelt en Sapere Aude-bevilling

Med Det Frie Forskningsråds Sapere Aude forskningslederbevilling på godt 7 mio. kr. sikres Bjørn P. Pedersen optimale muligheder for at returnere til Danmark for at opbygge en forskningsgruppe inden for strukturel biologi ved Aarhus Universitet.

18.06.2014 | Offentligheden / Pressen

Seks forskere fra MBG får bevillinger fra Det Frie Forskningsråd

Jan J. Enghild, Kim Henrik Hebelstrup, Ian Max Møller, Lene Niemann Nejsum, Daniel Otzen og Claus Oxvig fra MBG har alle modtaget millionbevillinger fra Det Frie Forskningsråd.

Den nye læringsplatform er udviklet til at understøtte og træne de studerendes faglige formuleringsevne ved skriftlig eksamen.
Lektor Ditlev Egeskov Brodersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har udviklet den nye læringsplatform, der nu åbnes op for et bredere publikum på AU og andre institutioner i ind- og udland. Foto: Inger Marie Lindeman Olsen.

11.06.2014 | Offentligheden / Pressen

Ny læringsplatform udviklet på AU

I dag, onsdag d. 11. juni 2014, offentliggøres en helt ny læringsplatform på AU under navnet curriculearn.dk. Platformen er udviklet af lektor Ditlev Egeskov Brodersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) og præsenteres torsdag eftermiddag for offentligheden på en workshop ved konferencen "Frontiers in Science Education" i…

Dybe rødder hjælper afgrøder med at skaffe vand og næringsstoffer. Ved hjælp af nye genteknologier vil forskere udvikle afgrøder med dybere rødder. Foto: Colourbox

10.06.2014 | Offentligheden / Pressen

Dybe rødder er roden til alt godt

Forskere vil udvikle afgrøder, der ved hjælp af dybe rødder er bedre til at optage vand og næringsstoffer. Det vil gøre planterne mere robuste og i bedre stand til at klare klimaforandringernes forventede effekter på vejret samt sikre bedre vækst og større udbytte.

Viser resultater 106 til 120 ud af 257

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste