Nyheder

Nyheder

Musen til venstre producerer et højt niveau af proteinet stanniocalcin-2 og er derfor meget mindre end den normale mus til højre. Foto: Malene Rune Jepsen
Musen til højre er en såkaldt transgen mus. Den producerer kunstigt et højt niveau af stanniocalcin-2 og udviser derfor stærkt reduceret vækst i forhold til den normale mus til venstre, som er fra samme kuld. Vækstfaktorer kaldet IGF signalerer til celler, at de skal dele sig ved at binde til receptorer på cellens overflade. Signaleringen kontrolleres nøje af IGF-hæmmere, som kan forhindre binding af IGF til dens receptor. Men ved celleoverflader, hvor enzymet PAPP-A er til stede, kan signalering foregå. PAPP-A kløver IGF-hæmmeren og frigiver således aktivt IGF, som starter signalering ind i cellen. Tilstedeværelsen af stanniocalcin-2 (figurens højre halvdel) forårsager inaktivering af PAPP-A - og forhindrer dermed indirekte signalering, celledeling og vækst (foto: Malene Rune Jepsen)

20.02.2015 | Forskning

Protein fundet som årsag til lille vækst

Proteinet stanniocalcin-2 har en stor betydning for cellers vækst, og et forskerhold har nu fundet ud af, hvordan det virker. Dette kan få betydning for at forstå væksten af fx kræftceller.

Hanne Poulsen er blevet tildelt 10 millioner kroner i form af et Lundbeckfond Fellowship til et femårigt forskningsprojekt. (Foto: Lundbeckfonden)
Alle vore celler har brug for at natrium-kalium pumpen fungerer som den skal. Pumpen er en kompleks og fascinerende maskine, der fra sin plads i cellens membran sikrer den rette balance mellem natrium- og kalium-ioner i cellens indre og ydre miljø (Figur: Hanne Poulsen)

05.02.2015 | Bevilling

Ionpumper i celler og deres betydning for nervesygdomme

Mere viden om cellernes ionpumper skal bane vej for forbedrede behandlinger af neurologiske sygdomme. Molekylærbiolog Hanne Poulsen er netop blevet tildelt 10 millioner kroner i form af et Lundbeckfond Fellowship til et femårigt forskningsprojekt.

Forskere fra Aarhus Universitet vil udvikle kvægracer, der er specielt egnet til økologisk produktion. Foto: Janne Hansesn

26.01.2015 | Bevilling

Avl i økologiens tjeneste

Et nyt projekt skal gavne den økologiske produktion ved dels at udvikle avlslinjer, der er bedre egnet til økologisk produktion, og dels bane vej for, at mejerierne kan skabe nye nicheprodukter på baggrund af viden om køernes avlsmæssige karakteristika.

15.01.2015 | Bevilling

Forskere fra molekylærbiologi og genetik henter mange strategiske midler

Ved seneste bevillingsrunde får forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ikke mindre end tre ud af ti bevillinger fra DSF’s programkomité for Sundhed, fødevarer og velfærd.

Adjunkt Stig Uggerhøj Andersen har fået en bevilling på 17 mio. kr. fra Innovationsfonden til at øge mængden af plantekvælstof til økologisk landbrug. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne vil undersøge sammenhængen mellem udbytte af kløvergræsafgrøder og de tre organismer i kvælstofkæden – jordbakterier, kløver og græs. Foto: Colourbox.

15.01.2015 | Bevilling

Kvælstof nok til økologisk landbrug

En af de store udfordringer i økologisk landbrug er at opretholde en positiv balance i kvælstofregnskabet. Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter, der bruger det som byggesten i deres produktion af værdifulde proteiner, men hver gang en afgrøde høstes, fjernes der kvælstof fra jorden. I økologisk landbrug, hvor man ikke bruger…

Henrik Brinch-Pedersen har fået en bevilling fra Innovationsfonden på 12,3 mio. kr. til at udvikle metoder, der kan fremskaffe større mængder af naturlige farvestofer i sorte gulerødder. Foto: Charlotte Hamann Knudsen.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter naturlige farvestoffer i fødevarer vil forskerholdet forsøge at øge mængden af det naturlige farvestof anthocyanin i sorte gulerødder. Foto: Bjarne Jørnsgaard, Chr Hansen.

15.01.2015 | Bevilling

Gulerødder skal farve fremtidens fødevarer

En række syntetiske farvestoffer i fødevarer har vist sig at kunne have uønskede bivirkninger hos specielt børn. Siden 2010 har EU krævet, at udvalgte syntetiske farvestoffer mærkes, og der er på verdensplan en stor efterspørgsel efter naturlige fødevarefarver. Projektet NEWPLAN skal over de næste fire år udvikle metoder, der kan udvinde farvestof…

Anders Olsen har fået 10 mio. kr. fra Innovationsfonden til at opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne bruger den simple og populære rundorm, <em>C. elegans</em>. Den er på grund af dens størrelse, 1,2 mm, og en meget kort generationstid, blot 3 dage, ekstremt velegnet til denne type studier.

15.01.2015 | Bevilling

Orme skal forklare bakteriers helbredseffekt

Et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DuPont skal opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. En 1,2 mm lang orm, der lever af bakterier, skal være med til at give svarene. Innovationsfonden investerer 10 millioner kroner i projektet med en bevilling til Anders Olsen.

Centerleder for iNANO, professor Jørgen Kjems. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

13.01.2015 | Navne

Jørgen Kjems udnævnt til centerleder for iNANO

Professor Jørgen Kjems er blevet udnævt til centerleder på iNANO for en tre-årig periode. Jørgen Kjems har været en integreret del af ledelsen på centret gennem flere år. Han var i sin tid med til at grundlægge iNANO og har været konstitueret som leder i 2014.

Den samtidige forekomst af NEXT-komplekset og en tilgængelig RNA-3'ende giver en tidlig nedbrydning ved RNA-exosomet. NEXT-komplekset binder, via dets RNA-bindende komponent RBM7, RNA'erne tidligt under deres cellulære livscyklus (1). NEXT-binding fører ikke automatisk til nedbrydning af RNA (2a), men tilstedeværelsen af NEXT giver mulighed for nedbrydning, som kun kan forekomme hvis en ubeskyttet RNA 3'-ende er til stede (2b). En gruppe nyopdagede NEXT-substrater er metabolitter af produktionen af ”intronic” snoRNAer (3).

08.01.2015 | Forskning

Målrettet RNA nedbrydning

I samarbejde med to andre europæiske grupper har forskere fra Aarhus Universitet afdækket de molekylære detaljer, der fører til målrettet rekruttering af det vigtige nedbrydningsmaskineri, RNA exosomet, til dets nukleare RNA substrater. Fremtidige undersøgelser kan nu afdække, om denne RNA nedbrydningsvej er kritisk under embryonal udvikling,…

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft. Foto: Adam Schmedes.
Billeder fra forskernes videnskabelige artikel pryder forsiden af det anerkendte tidsskrift <em>Cell Reports</em>. http://www.cell.com/cell-reports/issue?pii=S2211-1247%2814%29X0026-4

07.01.2015 | Forskning

Grønlandshvalens genom sekventeret

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft.

Ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla og lektor Rune Hartmann bag de nye forskningsresultater, der   peger på, at det er muligt at udvikle nye behandlinger af smitsom leverbetændelse, som passer til den enkelte patients genetiske arv. Foto: Lisbeth Heilesen.

05.01.2015 | Forskning

Gener viser vej til bedre behandling af smitsom leverbetændelse

En af de mest almindelige årsager til smitsom leverbetændelse er en virusinfektion i leveren med Hepatitis C virus. Sygdommen kan behandles medicinsk, men ikke alle patienter bliver raske af den behandling, vi har i dag. Ny forskning viser, at responsen på den medicinske behandling i meget høj grad afhænger af genetiske faktorer.

Bjørn Panyella Pedersen. Foto: Lisbeth Heilesen

16.12.2014 | Bevilling

Bjørn Panyella Pedersen tildelt ERC Starting Grant

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tildelt Bjørn Panyella Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik et prestigefyldt Starting Grant på i alt 11 mio. kr. (1,5 mio. Euro) til at opbygge en forskningsgruppe inden for strukturel biologi ved Aarhus Universitet.

Lektor Ian Max Møller

16.12.2014 | Bevilling

Styring af proteiners henfald i biologi og medicin

Proteinudfældning i celler er et symptom ved mange sygdomme, og dette problem vil Ian Max Møller fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik forsøge at løse de næste tre år med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion på godt 6.4 mio. kr.

Peter Refsing Andersen (tv) og Torben Heick Jensen. Foto: Lisbeth Heilesen.

20.11.2014 | Forskning

En ny strategi til at sortere funktionel fra ikke-funktionel RNA

Aktiviteten af det menneskelige genom er enorm. Således bliver >75% af dets DNA transskriberet til RNA, og der er i øjeblikket en intens diskussion om, hvor meget af dette materiale er funktionelt. Danske forskere har nu fundet en metode, der kan hjælpe med at adressere dette spørgsmål.

Morten Kjeldgaard

19.11.2014 | Navne

MBG forsker på top 100 listen over mest citerede nogensinde

Lektor Morten Kjeldgaard er medforfatter på en artikel, der er på top 100 listen over mest citerede.

Viser resultater 106 til 120 ud af 300

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste