Nyheder

Nyheder

Nye genteknologier tages i brug for at gøre dansk maltbyg endnu bedre. Foto: Colourbox

10.06.2014 | Offentligheden / Pressen

Øl i verdensklasse ved hjælp af nye avlsmetoder

Nye genetiske teknologier har revolutioneret husdyravlen. Nu bruges de samme teknologier og modeller til at gøre dansk maltbyg endnu bedre.

Fløjlsedderkoppens genom er nu kortlagt. Billedet viser en gruppe sociale fløjlsedderkopper, der i fællesskab er i gang med at nedlægge et bytte. Foto: Peter Gammelby, AU.
Kristian Wejse Sanggard (tv) og Jesper Smærup Bechsgaard med en fugleedderkop. Foto: Peter Gammelby, AU.
Nu ved vi mere om fugleedderkoppen. Særligt dens spind og gift er interessant for forskerne. Foto: AU.

06.05.2014 | Offentligheden / Pressen

Edderkoppens genom kortlagt

Som de første nogensinde har en gruppe danske og kinesiske forskere beskrevet edderkoppens genetiske landkort. Viden der giver et langt mere kvalificeret grundlag for studier i edderkoppens egenskaber. Og så viser det sig, at vi har visse genomiske ligheder med edderkoppen.

Forskerholdet bag de nye resultater om muskelsvind (fra venstre): Thomas G. Jensen, Rune Thomsen, Olof Pettersson, Lars Aagaard og Christian Damgaard (Diana Andrejeva mangler på billedet). Foto: Lisbeth Heilesen.
Figur 1. Celler isoleret fra muskelsvinds-patienter er her farvet for det toksiske RNA (rødt) som oftest ses i cellekernen (markeret med blå farve). Figur: Christian Damgaard.
Figur 2. Venstre: Det toksiske RNA i DM1 celler består af en række CUG-nukleotidsekvenser, som er gentaget ofte tusindvis af gange, hvilket danner en specifik struktur som vist. Proteinet MBNL1 vil binde til denne struktur og således ikke kunne udføre sin normale funktion i cellen. Gen-ekspressionen ændres i cellen og sygdommen opstår. Højre: Enzymet DDX6 kan med sin enzymaktivitet ’folde’ strukturen ud og MBNL1 vil forlade komplekset og varetage sine normale funktioner i cellen. Figur: Christian Damgaard

04.05.2014 | Offentligheden / Pressen

Ny viden om muskelsvind

Forskere ved Aarhus Universitet har afsløret en hidtil ukendt funktion af et cellulært enzym, der kan opløse toksiske aggregater i celler fra patienter med muskelsvind.

Hvor skal vi sigte? I kampen mod Parkinsons sygdom har forskerne fundet ud af, at fjendebilledet er langt mere kompliceret end hidtil troet. De hvide klatter på elektronmikroskopiet er oligomerer - små sammenklumpninger af protein, som formodentlig slår nerveceller ihjel og skaber Parkinson-symptomerne.
Daniel Otzen er en af hovedkræfterne i opdagelsen af oligomerernes rolle i Parkinsons sygdom. Foto: Peter F. Gammelby

28.04.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Kend din fjende!

Forskere fra Aarhus Universitet har lavet det hidtil mest detaljerede ”fjendebillede” af en af de vigtigste aktører i kroppen ved udviklingen af Parkinsons sygdom. Det giver langt større forståelse for den kamp, der foregår, når sygdommen opstår. Viden, der er nødvendig, hvis vi skal forstå og behandle Parkinsons. Men som også har et eksistentielt…

Opdagelsen af Faktor XIII’s mange roller blev gjort af et forskerhold på Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik – Proteinvidenskab. Fra venstre: ph.d.-studerende Ebbe Toftgaard Poulsen, ph.d.-studerende Camilla Lund Nikolajsen, postdoc Carsten Scavenius, professor Jan J. Enghild og postdoc Thomas F. Dyrlund. Foto: Lisbeth Heilesen
En klump koaguleret blod. På scanning-elektronmikroskopiet ses røde blodlegemer (og et enkelt hvidt) spundet ind i et net af fibrin. Billedet er computerfarvet med rødt og gult. Foto: David Gregory & Debbie Marshall, Wellcome Images (licens: creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/).

25.04.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Forskere studerer blodets hemmeligheder

Man har længe kendt til de faktorer, som styrer blodets koagulation. Ny forskning viser, at den sidste faktor – Faktor XIII, som stabiliserer sårdannelsen – spiller en langt mere kompliceret rolle end hidtil troet.

Bjarne Jochimsen (tv) og Bjarne Hove-Jensen har sammen med en canadisk kollega, David Zechel, Queen’s University, Kingston, Ontario, undersøgt den eksisterende viden om nedbrydning af fosfonsyrer og samlet denne i et review (Foto: Lisbeth Heilesen)
Det første trin i nedbrydningen af glyfosat. Glyfosat skifter plads med adenin i ATP i en reaktion, der katalyseres af enzymet PhnI. Glyfosat er dermed aktiveret til videre nedbrydning, således at der dannes fosfat efter endnu seks enzymkatalyserede reaktioner. Den resterende del af glyfosat bliver til N-methylglycin. Samlet kræver nedbrydning af glyfosat til fosfat og N-methylglycin 14 polypeptider, som kodes for af generne phnCDEFGHIJKLMNOP.

21.03.2014 | Offentligheden / Pressen

Nedbrydning af ukrudtsmidlet RoundUp®

Samlet viden om nedbrydning af det aktive stof glyfosat i RoundUp® kan på sigt være nyttig i processer, hvor bakteriernes evne til at nedbryde organiske forbindelser anvendes til at fjerne fosfonsyrer, der er svære for miljøet at nedbryde.

Avlsarbejdet med Jersey og rødt malkekvæg i Danmark, Sverige og Finland kan blive mere effektivt med et nyt genomics værktøj. Foto: Janne Hansen (Foto: Janne Hansen)

06.03.2014 | Bevilling

Nordiske malkekvægracer får genetisk løft

Den lille størrelse af bestandene af Jersey og rødtmalkekvæg i de nordiske lande giver udfordringer, når der anvendes genomisk selektion for at øge avlsfremgangen. Et nyt forskningsprojekt har til formål at forbedre dette, hvilket vil gavne dyrenes sundhed, velfærd og produktion.

Edderkoppespind kan blive meget nyttigt for mennesker - vi skal bare lige aflure dem fidusen. Foto: Colourbox
Daniel Otzen har sammen med et internationalt forskerhold skabt indblik i, hvordan proteinerne i edderkoppens silkekirtel finder sammen til de stærke tråde. Foto: Lisbeth Heilesen

24.02.2014 | Offentligheden / Pressen

Surt spind fra edderkopper

Daniel Otzen fra iNANO-MBG har sammen med et internationalt forskerhold bragt os tættere på den færdige opskrift på edderkoppespind: den flydende proteinmasse i edderkoppens bagkrop bliver gradvist surere på sin vej mod spindevorterne.

Kernerne fra den genmodificeret byg høstes manuelt med en saks, hvorefter alt andet plantemateriale end aksene samles i containere og sendes til afbrænding. Efter høsten sprøjtes marken med Roundup for at dræbe alle kimplanter der fremspirer fra spildte frø. Foto: Inger Holme

24.02.2014 | Offentligheden / Pressen

Forædling og genteknologi skal gå hånd i hånd

Mennesker, miljø og husdyr kan få gavn af korn, der fremavles til at indeholde højere mængder af enzymet fytase, som øger tilgængeligheden af fosfat og andre mineraler. Traditionel planteforædling kan ikke stå alene, men kan med fordel kombineres med den såkaldt cisgenese.

Daniel Otzen (tv) modtager sammen med fire andre forskere EliteForsk-prisen af HKH Kronprinsesse Mary og Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (Foto: Forskningsstyrelsen)
Daniel Otzen kigger på FTIR-spektre af fibriller i proteinet alfa-synuclein sammen med studerende (Foto: Martin Kurnik)
Bakterie med fibriller (Foto: Gunna Kristiansen; farverne er ”lagt på”)

06.02.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Origami på molekylært plan

Professor Daniel Otzen modtager EliteForsk-prisen for sit bidrag til forståelsen og betydningen af proteiners opførsel med særligt henblik på foldning.

Rasmus Pihl modtager et Novo Nordisk Scholarship til at fuldføre sit specialestudium. 
Derudover har Rasmus Pihl modtaget Dronning Margrethe II's Rejselegat til et studieophold ved Princeton University i professor Muirs laboratorium, hvor han ses med gruppen (bagerste række, nr. 6 fra venstre)  (Foto: C. Todd Reichart, Princeton University, Department of Chemistry). Klik foto for større udgave.

20.01.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Rasmus Pihl modtager Novo Nordisk Scholarship

Rasmus Pihl er blevet tildelt et Novo Nordisk Scholarship, der giver ham økonomisk støtte under hans specialeprojekt, som udføres under vejledning af professor Poul Nissen og forskningsstipendiat Hanne Poulsen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik. Stipendiet giver udvalgte, dygtige studerende tid til at hellige sig deres speciale på fuld…

De tre prismodtagere med Kirke- og Ligestillingsminister Manu Sareen, fra venstre: Signe Normand, Alicia Lundby og Anne-Marie Lund Winther (Foto: L’Oréal)
Anne-Marie Lund Winther (Foto: Stine Heilman, L’Oréal)

16.01.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Pris for forskning i kalciumpumpens betydning for hjertet

Erhvervspostdoc Anne-Marie Lund Winther, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet modtager L’Oréals og UNESCO’s For Women in Science-prisen for sin forskning i kalciumbalancens betydning for muskelsammentrækninger – med særligt henblik på hjertet.

En øget indsats i forædling af planter og dyr er en af de metoder, der skal anvendes for at sikre mad nok til alle. Foto: Janne Hansen

09.01.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Mere mad pr. hektar

Vi skal udnytte jordens ressourcer endnu bedre for at skaffe mad nok til alle. Blandt andet skal vi forædle os frem til større udbytter pr. hektar. Der er også behov for at reducere madspild og sætte bremserne i befolkningstilvæksten, hvis vi skal sikre mad til alle på en bæredygtig måde. AU-forskere er leveringsdygtige i meget af den viden, der…

Cecilie Skeby har modtaget et Novo Scholarship til at fuldføre sit specialestudium.

09.01.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Novo Scholarship til specialestuderende

Cecilie Skeby, der er specialestudeende hos Jørgen Kjems, har modtaget et Novo Scholarship.

Høj mælkeydelse hos køer er tit forbundet med dårligere frugtbarhed. Forskere har nu fundet en gensekvens, der påvirker sammenhænget. Foto: Colourbox

06.01.2014 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Vigtig mutation opdaget i malkekvæg

Forskere har opdaget en mutation med et indbygget dilemma for avlere af malkekvæg. En slettet gensekvens har en positiv effekt på mælkeydelse, men kan være dødelig for kalvefostrene.

Viser resultater 121 til 135 ud af 257

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste