Nyheder

Nyheder

Henrik Brinch-Pedersen har fået en bevilling fra Innovationsfonden på 12,3 mio. kr. til at udvikle metoder, der kan fremskaffe større mængder af naturlige farvestofer i sorte gulerødder. Foto: Charlotte Hamann Knudsen.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter naturlige farvestoffer i fødevarer vil forskerholdet forsøge at øge mængden af det naturlige farvestof anthocyanin i sorte gulerødder. Foto: Bjarne Jørnsgaard, Chr Hansen.

15.01.2015 | Bevilling, Videnudveksling

Gulerødder skal farve fremtidens fødevarer

En række syntetiske farvestoffer i fødevarer har vist sig at kunne have uønskede bivirkninger hos specielt børn. Siden 2010 har EU krævet, at udvalgte syntetiske farvestoffer mærkes, og der er på verdensplan en stor efterspørgsel efter naturlige fødevarefarver. Projektet NEWPLAN skal over de næste fire år udvikle metoder, der kan udvinde farvestof…

Anders Olsen har fået 10 mio. kr. fra Innovationsfonden til at opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. Foto: Lisbeth Heilesen.
Forskerne bruger den simple og populære rundorm, <em>C. elegans</em>. Den er på grund af dens størrelse, 1,2 mm, og en meget kort generationstid, blot 3 dage, ekstremt velegnet til denne type studier.

15.01.2015 | Bevilling, Videnudveksling

Orme skal forklare bakteriers helbredseffekt

Et forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DuPont skal opklare, hvorfor nogle bakterier er sunde og nogle skadelige. En 1,2 mm lang orm, der lever af bakterier, skal være med til at give svarene. Innovationsfonden investerer 10 millioner kroner i projektet med en bevilling til Anders Olsen.

Centerleder for iNANO, professor Jørgen Kjems. Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation

13.01.2015 | Navne

Jørgen Kjems udnævnt til centerleder for iNANO

Professor Jørgen Kjems er blevet udnævt til centerleder på iNANO for en tre-årig periode. Jørgen Kjems har været en integreret del af ledelsen på centret gennem flere år. Han var i sin tid med til at grundlægge iNANO og har været konstitueret som leder i 2014.

Den samtidige forekomst af NEXT-komplekset og en tilgængelig RNA-3'ende giver en tidlig nedbrydning ved RNA-exosomet. NEXT-komplekset binder, via dets RNA-bindende komponent RBM7, RNA'erne tidligt under deres cellulære livscyklus (1). NEXT-binding fører ikke automatisk til nedbrydning af RNA (2a), men tilstedeværelsen af NEXT giver mulighed for nedbrydning, som kun kan forekomme hvis en ubeskyttet RNA 3'-ende er til stede (2b). En gruppe nyopdagede NEXT-substrater er metabolitter af produktionen af ”intronic” snoRNAer (3).

08.01.2015 | Forskning

Målrettet RNA nedbrydning

I samarbejde med to andre europæiske grupper har forskere fra Aarhus Universitet afdækket de molekylære detaljer, der fører til målrettet rekruttering af det vigtige nedbrydningsmaskineri, RNA exosomet, til dets nukleare RNA substrater. Fremtidige undersøgelser kan nu afdække, om denne RNA nedbrydningsvej er kritisk under embryonal udvikling,…

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft. Foto: Adam Schmedes.
Billeder fra forskernes videnskabelige artikel pryder forsiden af det anerkendte tidsskrift <em>Cell Reports</em>. http://www.cell.com/cell-reports/issue?pii=S2211-1247%2814%29X0026-4

07.01.2015 | Forskning

Grønlandshvalens genom sekventeret

Ved at sekventere grønlandshvalens genom har et internationalt forskerteam med dansk deltagelse identificeret en række gener, der muligvis beskytter hvalen mod aldersbetingede sygdomme og kræft.

Ph.d.-studerende Ewa Terczynska-Dyla og lektor Rune Hartmann bag de nye forskningsresultater, der   peger på, at det er muligt at udvikle nye behandlinger af smitsom leverbetændelse, som passer til den enkelte patients genetiske arv. Foto: Lisbeth Heilesen.

05.01.2015 | Forskning

Gener viser vej til bedre behandling af smitsom leverbetændelse

En af de mest almindelige årsager til smitsom leverbetændelse er en virusinfektion i leveren med Hepatitis C virus. Sygdommen kan behandles medicinsk, men ikke alle patienter bliver raske af den behandling, vi har i dag. Ny forskning viser, at responsen på den medicinske behandling i meget høj grad afhænger af genetiske faktorer.

Bjørn Panyella Pedersen. Foto: Lisbeth Heilesen

16.12.2014 | Bevilling

Bjørn Panyella Pedersen tildelt ERC Starting Grant

Det Europæiske Forskningsråd (ERC) har tildelt Bjørn Panyella Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik et prestigefyldt Starting Grant på i alt 11 mio. kr. (1,5 mio. Euro) til at opbygge en forskningsgruppe inden for strukturel biologi ved Aarhus Universitet.

Lektor Ian Max Møller

16.12.2014 | Bevilling

Styring af proteiners henfald i biologi og medicin

Proteinudfældning i celler er et symptom ved mange sygdomme, og dette problem vil Ian Max Møller fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik forsøge at løse de næste tre år med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion på godt 6.4 mio. kr.

Peter Refsing Andersen (tv) og Torben Heick Jensen. Foto: Lisbeth Heilesen.

20.11.2014 | Forskning

En ny strategi til at sortere funktionel fra ikke-funktionel RNA

Aktiviteten af det menneskelige genom er enorm. Således bliver >75% af dets DNA transskriberet til RNA, og der er i øjeblikket en intens diskussion om, hvor meget af dette materiale er funktionelt. Danske forskere har nu fundet en metode, der kan hjælpe med at adressere dette spørgsmål.

Morten Kjeldgaard

19.11.2014 | Navne

MBG forsker på top 100 listen over mest citerede nogensinde

Lektor Morten Kjeldgaard er medforfatter på en artikel, der er på top 100 listen over mest citerede.

Den sære plante Welwitschia mirabilis, der gror i ørkenen i Namibia, er en sand Metusalem med blade, der bliver 2-3 meter lange. Nu vil forskere fra Aarhus Universitet bruge den langtlevende plante som model for aldring hos mennesker. Foto: Janne Hansen

19.11.2014 | Bevilling

Hvorfor bliver vi gamle?

Nogle organismer kan leve i tusinder af år, mens vi mennesker højest kan blive 100-120 år. Forskerne dykker ned i cellerne på planter og mennesker for at undersøge, hvad det er, der gør forskellen.

Studerende Morten Thybo  (i midten), der har været bachelorstuderende på MBG, var med til at vinde en konkurrence i fødevareteknologi. Foto: Tony Brøchner / MCH

19.11.2014 | Priser

Studerende fra molekylær ernæring og fødevareteknologi med på vinderhold

En mælkedrik med renset vand sejrede i FoodTech Challenge. En bachelorstuderende fra MBG var med på det vindende hold.

Detector Gadget er en detektiv skabt af RNA. Han kan undersøge celler og molekyler og ved hjælp af selvlysende stoffer lyse ud med sine fund. Illustration: Ebbe Sloth Andersen, iNANO, Aarhus Universitet.

19.11.2014 | Priser

Aarhusianske nano-detektiver på podiet i Harvard-konkurrence

Det blev til to flotte tredjepladser, da et hold bachelorstuderende fra Aarhus Universitet konkurrerede i biomolekylært design på Harvard University.

Det aarhusianske forskerhold bag de nye resultater (fra venstre: professor Torben Heick-Jensen, seniorforsker Søren Lykke-Andersen og ph.d.-studerende Britt Ardal). Foto: Lisbeth Heilesen

18.11.2014 | Forskning

Værtsgener under kniven

Et dansk forskerhold har kortlagt anvendelsen af en bestemt cellulær RNA-nedbrydningsmekanisme, hvilket har afsløret, hvorledes udtrykket fra menneskecellens mest komplekse klasse af gener bliver kontrolleret. Undersøgelsen bidrager til vores forståelse af cellens grundlæggende regulatoriske redskaber, og resultaterne kan på sigt medvirke til en…

Skematisk illustration af MhsT-transportøren, som består af mange tusinde atomer, og som her er vist i en såkaldt overflade-repræsentation. Røde og blå områder er henholdsvis negativt og positivt ladede, og grå er neutrale. De sorte linjer angiver, hvor proteinet er placeret i cellemembranen, og IN og OUT cellens inder- og yderside. Det forstørrede panel viser MhsT-overfladen i en semi-transparent udgave, så man skuer ind til en centralt placeret Na+-ion, som i den krystalliserede tilstand opnår en adgangsvej til cellens inderside gennem en smal tunnel, som åbnes, når transportøren smækker helt i til ydersiden. Dermed kan Na+-ionen nu undslippe, og da cellens indre miljø har et meget lavt indhold af Na+, vil dette drive transportøren til at transportere ind i cellen – i dette tilfælde med aminosyrer og for de tæt beslægtede neurotransmitter-transportører med signalstoffer fra synapsespalten. (Figuren er fremstillet af Lina Malinauskaite)

28.10.2014 | Forskning

Ny viden om signalstoffers vej i hjernen

Indsigt i transportmekanismer i hjerneceller, der er knyttet til sygdomme som skizofreni, epilepsi og depressioner, er uhyre vigtig for også at kunne fremstille den helt rigtige medicin. Defekter i proteiner, der sørger for transport af neurotransmittere, er således relaterede til psykiske og neurologiske lidelser, og disse proteiner er også mål…

Viser resultater 136 til 150 ud af 325

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste