Aarhus University inaugurates the Center for Circular Bioeconomics

The Center for Circular Bioeconomy aims to ensure interdisciplinary research and development of bioeconomic production systems and recycling concepts. Participants from MBG: Esben Skipper Sørensen, Torben Asp, Just Jensen, Jens Stougaard and Stig Uggerhøj Andersen.

2017.05.23 | Rasmus Rørbæk

[Translate to English:] Bioøkonomien, der baserer sig på biologiske frem for fossile råvarer, er en væsentlig del af den cirkulære økonomi, og her står Aarhus Universitet særligt stærkt gennem forskningsmæssige styrker på Science and Technology. Derfor etableres nu Center for Cirkulær Bioøkonomi, der har det klare mål at sikre synergi og tværfaglige projekter indenfor forskningen på området, samt at styrke samarbejdet med nationale og internationale virksomheder og organisationer inden for den biobaserede økonomi.

En forudsætning for den biobaserede økonomi er, at der udvikles bioraffineringsteknologier og produktionssystemer, som er bæredygtige i både økonomisk og miljømæssig betydning.

Samlet set skal aktiviteterne i det nye center medvirke til, at der etableres nye virksomheder og forretningsområder inden for den biobaserede økonomi, herunder til at producere og markedsføre nyt dansk protein til både husdyr og fødevareproduktion.

Aarhus Universitet råder over unikke faciliteter til dyrkning af biomasse på land og i havet. Mulighederne er mange, og der er eksempelvis allerede stor vækst og eksport inden for bioenergiteknologi og muligheder for at udbygge med teknologi til udnyttelse af f.eks. græs, kløver, alger og muslinger.

[Translate to English:] Verden står overfor en række globale ‘Grand Challenges’; ikke mindst omkring etableringen af en ny biobaseret økonomi, der kan tage over fra den fossile. Bioøkonomi har stort internationalt fokus, og er en strategisk prioritet for EU. På den basis indvier Science and Technology på Aarhus Universitet nu Center for Cirkulær Bioøkonomi d. 23. maj 2017. En forskningsstrategisk satsning med international gennemslagskraft, der har til formål at sikre tværfaglig forskning og udvikling af bioøkonomiske produktionssystemer og koncepter for recirkulering.

Det er velkendt, at jordens fossile ressourcer er under pres. Det ville kræve tre jordkloder, hvis vi skulle fastholde det nuværende danske forbrug af eksempelvis olie og vand i fremtiden. Der er derfor behov for at udvikle samfundet i retning mod at anvende mere vedvarende kilder og sikre bedre udnyttelse af de knappe ressourcer. For at dette kan blive virkelighed er det helt afgørende at der sættes øget fokus på den grundlæggende forskning på området.

Bioøkonomien, der baserer sig på biologiske frem for fossile råvarer, er en væsentlig del af den cirkulære økonomi, og her står Aarhus Universitet særligt stærkt gennem forskningsmæssige styrker på Science and Technology. Derfor etableres nu Center for Cirkulær Bioøkonomi, der har det klare mål at sikre synergi og tværfaglige projekter indenfor forskningen på området, samt at styrke samarbejdet med nationale og internationale virksomheder og organisationer inden for den biobaserede økonomi.

- Store udfordringer kræver store idéer. Der er et stigende internationalt og nationalt fokus på cirkulær økonomi, og det bliver stadigt mere nødvendigt med ressourceeffektive produktions-systemer. Det er med glæde, at vi nu kan præsentere dette center som led i et strategisk initiativ på Science and Technology. Centeret vil via interdisciplinær forskning i international særklasse udgøre et stærkt fundament for øget erhvervssamarbejde, myndighedsrådgivning samt øget engagement i internationalt samarbejde. Vores ambition er at være i den internationale top-liga på området, siger dekan Niels Chr. Nielsen, Science and Technology på Aarhus Universitet.

Centrets formål vil være at forske i, og udvikle, bioøkonomiske produktions- og recirkulationssystemer – f.eks. bioraffineringsmetoder og højværdiprodukter baseret på grønne afgrøder, marin biomasse og restprodukter i fødevaresektoren. Den tværfaglige forskning skal muliggøre øget værdiskabelse samtidig med øget samlet udbytte og mindskede miljø- og klimaeffekter fra f.eks. fødevareproduktion. 

Hele vejen rundt

Cirkulær bioøkonomi er et område, hvor Danmark har en særlig styrkeposition, og det nye center vil skubbe yderligere til den udvikling. Science and Technology har forskning og unikke forskningsfaciliteter, der dækker hele værdikæden fra primærproduktion over forbehandling og bioraffinering til formulering og test af biobaserede produkter og energi, herunder højværdiprodukter som protein og ingredienser til fødevareindustrien, samt kemiske byggesten til kemikalieindustrien. Desuden findes der på fakultetet stærke forskningsmiljøer indenfor miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger af fødevareproduktion.

Kombinationen af naturvidenskab, ingeniørvidenskab samt forskningsbaseret myndighedsbetjening giver Aarhus Universitet en enestående mulighed for at arbejde med de store udfordringer, vi står overfor.

Samlet set skal aktiviteterne i det nye center medvirke til, at der etableres nye virksomheder og forretningsområder inden for den biobaserede økonomi, herunder til at producere og markedsføre nyt dansk protein til både husdyr og fødevareproduktion.

- Vi har i en årrække arbejdet med alle aspekter af værdikæden, og der er store perspektiver i at samle og styrke disse aktiviteter i et center og dermed sikre bedre synergi. Jeg glæder mig derfor til bedre at kunne integrere viden langs hele produktionskæden, og på sigt være med til at udvikle, analysere og igangsætte konkrete produktkæder i samarbejde med erhvervslivet, siger seniorforsker fra Institut for Agroøkologi, Uffe Jørgensen, der er udpeget som centerleder for det nye center.  

Omfattende satsning

En forudsætning for den biobaserede økonomi er, at der udvikles bioraffineringsteknologier og produktionssystemer, som er bæredygtige i både økonomisk og miljømæssig betydning. Region Midtjylland lancerer i den forbindelse et ambitiøst bioøkonomiprogram, som skal give virksomheder nye muligheder.

- Bioøkonomi er en måde både at sikre en bedre forvaltning af jordens ressourcer samtidig med at virksomhederne får nye økonomiske muligheder bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller. Region Midtjylland har meget stærke forskningsmiljøer og en stribe internationalt stærke virksomheder, der tilsammen er med fremme indenfor forskning og udvikling af mange af de teknologiske landvindinger, der kan udvikle bioøkonomien. Med dette udviklingsprogram for Bioøkonomi i Region Midtjylland ønsker vi at åbne for nye muligheder for udvikling af regionens erhvervsliv, siger regionsformand Bent Hansen (S).

Aarhus Universitet råder over unikke faciliteter til dyrkning af biomasse på land og i havet. Mulighederne er mange, og der er eksempelvis allerede stor vækst og eksport inden for bioenergiteknologi og muligheder for at udbygge med teknologi til udnyttelse af f.eks. græs, kløver, alger og muslinger. Herudover er der betydelige potentialer for at fremstille ingredienser og komponenter, der kan indgå i fødevareindustrien og i den farmaceutiske industri.

- Jeg glæder mig over, at Center for Cirkulær Bioøkonomi vil kunne løfte forskningen på området til nye højder og videreudvikle alle de gode kontakter og ideer, vi har og får i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og erhvervslivet. Der er virkelig mange spændende muligheder for fremtidige projekter, siger Uffe Jørgensen.

Indvielse af Center for Cirkulær Bioøkonomi

Tirsdag den 23. maj 2017 fra kl. 14.30 på AU Foulum sættes der fokus på initiativet ved indvielsen af Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi. Grunden er hermed lagt til udvikling af fremtidens biobaserede produkter i samarbejde mellem industri og forskning. På dagen vil det være muligt at se faciliteter, møde forskere og beslutningstagere samt nyde et ”cirkulært måltid”.

Samtidig indvies Center for Biorefinery Technologies ved Institut for Ingeniørvidenskab, hvor der demonstreres raffinering af græs til grønt protein. 

Kontakt:

Centerleder og seniorforsker Uffe Jørgensen
Center for Cirkulær Bioøkonomi
Mobiltelefon: 2133 7831
Email: uffe.jorgensen@agro.au.dk

Dekan Niels Chr. Nielsen
Science and Technology
Email: dean.scitech@au.dk

Regionsformand Bent Hansen
Region Midtjylland
Telefon: 4031 3707
Email: bent.hansen@rr.rm.dk

Fakta:

Center for Cirkulær Bioøkonomi er etableret under Science and Technology på Aarhus Universitet, med seniorforsker Uffe Jørgensen som centerleder. Centeret omfatter en række institutter og centre på fakultetet:

  • Institut for Agroøkologi
  • Institut for Bioscience
  • Institut for Fødevarer
  • Institut for Husdyrvidenskab
  • Institut for Ingeniørvidenskab
  • Institut for Kemi
  • Institut for Molekylærbiologi og Genetik
  • Institut for Miljøvidenskab
  • DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
  • DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Grant