Aarhus University Seal

Milk is good for memory

Researchers at Aarhus University are working on creating a milk-based product that ensures good absorption of vitamin B12. Elderly people in particular are at risk of vitamin B12 deficiency, and this can affect functions such as memory.

Photo: Colorbox

Mellem 10 og 20 % af alle over 60 år har problemer med at optage nok vitamin B12 fra føden. Mangel på vitaminet giver blandt andet træthed og svigtende hukommelse i første omgang. Er manglen alvorlig kan man risikere blodmangel og uoprettelig skade på nervesystemet.

Manglen skyldes primært, at vi med alderen får sværere ved at optage B12 og få det frigivet gennem det vi spiser. Derfor arbejder forskere på blandt andet Aarhus Universitet på at udvikle fødevarer, der kan sikre at vitaminet bliver optaget effektivt i kroppen. Målet er at skabe et mælkebaseret produkt, der kan hjælpe kroppen til at optage det vigtige vitamin, og dermed forebygge og afhjælpe B12-mangel.

Mælk er godt

Valget er faldet på mælk, fordi undersøgelser viser, at mælken er særlig effektiv, når kroppen skal optage B12. Mælkedrikkere har mere B12 i kroppen end de der dropper mælken, og derfor har forskerne fokus på, hvordan vitaminet opføre sig i mælken. Man ved allerede at vitaminet bliver bundet til et B12 transportprotein – transcobalamin - i mælken.

”Vi vil undersøge om transcobalamin er medvirkende til, at kroppen lettere optager B12 via mælken sammenlignet med andre fødevarer. Muligvis bevares bindingen, når vi drikker mælken og åbner op for en alternativ rute, der adskiller sig fra vejen vi ellers optager B12-vitaminet på,” siger seniorforsker Christian Würtz Heegaard fra Aarhus Universitet.

Mælkevejen

Hypotesen er, at proteinet gør, at B12 bliver optaget bedre i kroppen. I et internationalt studie vil forskerne se om de kan finde frem til præcis hvordan B12 bliver bundet i mælken og hvad det er, der gør mælken til en effektiv kilde til at optage vitaminet. I første omgang forsøger man at identificere mekanismerne i laboratoriet, men lykkes det vil man lave forsøg med patienter for at finde frem til midler, der kan afhjælpe B12-mangel.

Drik mælk til

Håbet er at skabe mulighed for at lave fødevareprodukter baseret på mælk, der kan fremme optaget af B12, så man målrettet kan forebygge mangel på vitaminet. Det kan måske være via beriget mælk eller mælk i en anden form. Foreløbigt må vi minde hinanden om at skåle i mælk – det hjælper på hukommelsen.

Støtte til arbejdet

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Arla og University of California. Det strategiske Forskningsråd har netop bevilliget 14,3 millioner kroner til projektet.

For more information, please contact
Senior Scientist Christian Würtz Heegaard
Department of Molecular Biology and Genetics
Aarhus University
+45 8715 5462
cwh@mb.au.dk