Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dansk Korthornsavl i Fremtiden – Genomisk Kortlægning af Korthornpopulationer

  • Titel: Dansk Korthornsavl i Fremtiden – Genomisk Kortlægning af Korthornpopulationer
  • Bevillingsgiver: Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen
  • AU projektleder: Postdoc Anna A. Schönherz, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
  • Projektperiode: 1. januar 2019 til 30. juni 2020
  • Bevilling: 300.000 DKK

Projektbeskrivelse:

Ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), Aarhus Universitet, beskæftiger vi os med genomisk karakterisering og forbedring af bæredygtig bevaring af levende husdyrgenetiske ressourcer. Inden for de sidste 5 år har vi kortlagt den genetiske mangfoldighed og slægtskab af 12 gamle danske husdyrracer bl.a. tre af de fire bevaringsværdige gamle kvægracer: rød Dansk Malkerace anno 1970 (RDM-70), sort Dansk Malkerace anno 1965 (SDM-65) og Dansk Korthorn. Disse undersøgelser fastslog, at Dansk Korthorn har en gennemsnitlig genomisk indavlsgrad på 33% (Szekeres et al. 2016), hvilket er meget højt og bekymrende. Det afspejler en meget lille population med ringe genetisk variation. Den genomiske indavlsgrad vil vokse i fremtiden i takt med, at slægtskabsgraden fortsætter med at vokse i en lille population. En yderligere stigning af indavlsgraden vil resultere i svækket reproduktionsevne, nedsat livskraft og en reduceret modstandsdygtighed over for sygdomme og dermed et forringet helbred. Tegn på nedsat reproduktionsevne i Dansk Korthorn kan konstateres, men om dette skyldes indavlsdepression kan ikke fastslås på nuværende tidspunkt.

Et bæredygtigt bevaringsprogram for Dansk Korthorn er dermed uundværligt for at sikre racens overlevelse. Et fortsat tab af genetisk variation vil føre til indavlsdepression og gradvist undergrave racens overlevelse - selv inden for relativt kort tid. Etablering af et bæredygtigt bevaringsprogram forudsætter et tilstrækkeligt antal dyr med tilstrækkelig genetisk variation, at slægtskabet mellem dyrene i racen kendes og en sikring af, at den eksisterende genetiske variation bevares. I situationer, hvor den genetiske variation er mindsket i en bestand som Dansk Korthorn, kan krydsning være den eneste metode til at genetablere den genetiske variation i bestanden, med henblik på at genskabe bæredygtigheden i avlsarbejdet (Kettunen et al., 2017; Lewis et al., 2015). Der er behov for hurtig handling i Dansk Korthorn. Muligheden for gen-fornyelse i Dansk Korthorn bør derfor undersøges som en bevaringsstrategi.

Korthornracen stammer oprindeligt fra England, men har spredt sig geografisk til bl.a. Nordeuropa, Amerika, Canada og Australien. Den vandt indpas i Danmark i slutningen af 1800‐tallet, hovedsageligt gennem importerede dyr fra Ejderstedt i Tyskland efterfulgt af senere import fra England (Sørensen og Nielsen, 2017). Supplering af den genetiske variation i Dansk Korthorn kan derfor foretages med dyr af ren korthornsafstamning, som formodes at have doneret genetisk materiale eller at have en oprindelse, der ligner Dansk Korthorns.

Med finansiel støtte fra Landbrugsstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, har vi startet projektet ”Dansk Korthornsavl i Fremtiden - Genomisk Kortlægning af Korthornspopulationer”. Målet er at kortlægge og sammenligne den genetiske variation og slægtskabet mellem den danske population og udenlandske korthornspopulationer for at sikre et bæredygtigt bevaringsarbejde af Dansk Korthorn i fremtiden med henblik på potentiel gen-fornyelse af den nuværende population af Dansk Korthorn. Ved anvendelse af nye teknologier, der udnytter variation i genomet, er det muligt ikke alene at bestemme slægtskabet mellem dyr, men også at karakterisere genetiske forskelle både mellem og inden for korthornspopulationer. De genomiske informationer vil danne grundlag for at belyse nuværende slægtskaber mellem den danske population og de udenlandske korthornspopulationer. Resultaterne af de genetiske undersøgelser vil blive brugt til at spore eventuel uønsket opblanding i andre korthornsbestande, så opblandede bestande eller dyr kan udelukkes fra import af genetisk materiale. Derudover vil informationen danne grundlag for identifikation af egnede samarbejdspartnere i bæredygtig bevaring af Dansk Korthorn, især med henblik på potentielle gen-fornyelser af den nuværende population af Dansk Korthorn og uden at den danske korthornpopulations egenart kompromitteres.

Litteraturhenvisninger

Szekeres, B.D.; Schönherz, A.A.; Nielsen, V.H.; Guldbrandtsen, B. 2016. Gamle Danske Husdyrracers Genomer – Racernes Oprindelse og Slægtskab; DCA Rapport, nr. 82, Aarhus University; ISBN: 978-87-93398-38-2. http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport082.pdf

Kettunen, A.; Daverdin, M.; Helfjord, T.; Berg, P. 2017. Cross‐Breeding Is Inevitable to Conserve the Highly Inbred Population of Puffin Hunter: The Norwegian Lundehund; PLoS ONE 12(1):e0170039. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0170039

Lewis, T.W.; Abhayaratne, B.M.; Blott, S.C. 2015. Trends in genetic diversity for all Kennel Club Registered pedigree dog breeds. Canine Genetics and Epidemiology 2:13 https://doi.org/10.1186/s40575‐015‐0027‐4

Sørensen, L.H.; Nielsen, V.H. 2017. Danske Husdyrgenetiske ressourcer. DCA rapport, nr. 100, Aarhus Universitet. ISBN: 978‐87‐93398‐78‐8. http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport100b.pdf