Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fastholdelse af den danske position på malkekvægskrydsning

 

  • Titel: fastholdelse af den danske position på malkekvægskrydsning
  • Bevillingsgiver: Mælkeafgiftsfonden
  • AU projektleder: Seniorrådgiver Morten Kargo, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning
  • Samarbejdspartnere: SEGES, VikingGenetics og VikingDanmark
  • Samlet projektperiode: Januar 2018 – december 2021
  • Bevillingsbeløb for 2019: 1.3 Mill. DKK

Projektbeskrivelse:

Formålet med projektet er at sikre, at landmanden kan vælge den rigtige racekombination ved krydsning i besætningen. Det gøres ved at følge op på de mange krydsningsdata, som den forøgede anvendelse af systematiske krydsningsprogrammer har skabt. De mange nye data gør det muligt at beregne mere sikre estimater for krydsningsfrodigheden. Det er vigtigt for fremadrettet at kunne levere den bedst mulige rådgivning på området til de danske malkekvægbrugere. Danske kvægbrugere skal nemlig kende krydsningsfrodighedernes størrelse – i både førstegangskrydsninger, tre-race krydsninger og tilbagekrydsninger – for at kunne foretage de rigtige beslutninger. Hidtil har vi primært vist indenfor besætning sammenligninger.

Nu har vi data til at kunne foretage avancerede analyser, som tager hensyn til både de såkaldte dominanseffekter og epistasieffekter. Derved vil vi langt bedre kunne vurdere 1) konsekvenserne ved forskellige racevalg og 2) krydsningsfrodighedens størrelse hos krydsninger længere fremme i de systematiske programmer. Der mangles imidlertid både gode estimater for raceforskelle og krydsningsfrodighed for fodereffektivitet. Vi vil derfor afprøve både renracede dyr og krydsninger for fodereffektivitet på DKC. Projektet koordineres med det nyligt bevilgede GUDP-projekt ”Dairy Cross”.