Center for Strukturel Biologi (CSB)

Velkommen til Center for Strukturel Biologi i Aarhus

Ved Center for Strukturel Biologi (CSB) på Aarhus Universitet studeres det molekylære og strukturelle grundlag for livet i både bakterier og organismer på højere niveauer. På CSB udforskes den 3-dimensionelle struktur af biologiske makromolekyler, proteiner og nukleinsyrer ved hjælp af flere forskellige biofysiske metoder, især røntgenkrystallografi. Centerets faciliteter muliggør anvendelse af en bred vifte af teknikker fra molekylærbiologi, biokemi og biofysik.

Det videnskabelige fokus på CSB er centreret omkring genekspressionsveje i både bakterier og organismer på højere niveauer, studier af mRNA's essentielle processer, samt proteinbiosyntese ned i molekylær detaljegrad. Et andet vigtigt fokusområde er studier af membraneproteiner, som står for den vigtige transport af metabolitter og små molekyler over cellemembranerne.

Centeret startede i 2003 som et forskningscenter under det Frie Forskningsråd - Natur og Univers, men repræsenterer 40 års erfaring med biomolekylær strukturbestemmelse. CSB består af ni uafhængige, men tæt interagerende, forskningsgrupper på Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG). På Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG) er CSB også kendt som Sektionen for Strukturel Biologi.