Erhvervssamarbejde

Flere forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik har gennem mange år arbejdet sammen med erhvervslivet om forskellige forskningsprojekter - dels ved etablering af et konkret forskningssamarbejde og dels ved ansættelse af en erhvervs-ph.d.-studerende. En del af disse projekter kan ses nedenfor. Her kan du ligeledes få gode råd, hvis du som firma ønsker at indgå et samarbejde med en eller flere af instituttets forskningsgrupper.

Erhvervs PhD

En ErhvervsPhD er et treårigt erhvervsrettet forskningsprojekt og en ph.d.-uddannelse, der gennemføres i samarbejde mellem en virksomhed, en ErhvervsPhD-kandidat og et universitet.  Ved en erhvervs-ph.d. søges der om støtte til projektet ved Innovationsfonden, og den ph.d.-studerende ansættes med løn i virksomheden under hele erhvervs-ph.d.-projektet. 

Mere information

Eksempler på samarbejde med erhvervslivet

Til venstre ses princippet bag de spejlvendte lægemidler. Den normale aptamer er sammensat af D-nukleotider, mens Spiegelmer'en er bygget med L-nukleotider. De to molekyler er derfor perfekte spejlbilleder af hinanden. Til højre ses den tre-dimensionelle struktur af Spiegelmer’en fra det tyske firma NOXXON bundet til proteinet C5a, som de aarhusianske forskere har frembragt ved hjælp af røntenkrystallografi. Figure: Laure Yatime.

05.05.2015 | Forskning, Videnudveksling

Nyt lægemiddel fra en spejlvendt verden afluret i Aarhus

Forskningsresultater fra Aarhus Universitet kan hjælpe med at udvikle medicin mod betændelsestilstande.

Aarhus Universitet ser det som sin naturlige opgave, at forskningen også bidrager til løsningerne af samfundets udfordringer. Nationale som globale. Det kræver, at fagligheder mødes og samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner.

22.09.2014 | Forskning, Videnudveksling

Moderne genteknologi bidrager til at sikre fremtidens fødevarer

Genomisk selektion har revolutioneret dansk husdyravl. Nu står forskerne fra AU på tærsklen til også at udnytte detaljerede analyser af genomet i planteavlen. Det er vigtige skridt, når det drejer sig om at sikre en bæredygtig forsyning af fødevarer til fremtidens ni milliarder mennesker.

Esben Skipper Sørensen har arbejdet med mælkeproteiner siden specialet i 1991. (Foto: Henrik Petit)

22.06.2009 | Forskning, Videnudveksling

Mælk kan meget mere end vi tror

Forbedring af modermælkserstatning. Middel mod huller i tænderne. Hjælp til sårheling. Mad til astronauter. Opdagelsen af proteinet OPN i mælk viser sig at have store muligheder.

Viser resultater 10 til 12 ud af 12

Forrige 1 2 3 4

Kontakt på Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Formanden for Erhvervskontaktudvalget

Esben Skipper Sørensen

ProfessorInstitut for Molekylærbiologi og Genetik - Molekylær Ernæring