Forskningsformidling

Institut for Molekylærbiologi og Genetik udsender regelmæssigt artikler til forskellige medier (aviser, TV, on-line medier) både nationationalt og internationalt med resultater fra instituttet i forbindelse med publicering af nogle af medarbejdernes videnskabelige artikler, priser, store bevillinger mv.

I forbindelse med deres ph.d.-forsvar laver de studerende en populær beskrivelse af deres forskning, som sendes til medierne.

Derudover deltager flere forskere aktivt i debatter i medierne, ligesom de producerer populærvidenskabelige artikler til tidsskrifter, bøger mv.


Forskningsnyheder

Det øverste billede viser en sædceller med hoved (cellekrop) og hale (også kaldet flagellum, cilie eller fimrehår), der bevæger sædcellen fremad. Billedet i midten viser en skematik oversight over den strukturelle opbygning af ’halen’, hvor dynein motorer (gule stjerner) transporteres via intraflagellær transport (IFT) og fordeles periodisk. Det nederste billede viser, hvordan ODA16 strukturen fungerer som bindeled mellem transportsystemet (IFT kompleks) og dynein motoren.

27.03.2017 |

Transport af molekylære motorer ind i cellens fimrehår

Molekylære motorer producerer den kraft, der får sædceller til at slå med ’halen’ og bevæge sig mod ægcellen for befrugtning. Ny forskning viser nu, hvordan de molekylære motorer, der driver sædcellers bevægelse, genkendes i cellerne og specifikt transporteres ud i haleregionen af cellen. Denne nye viden kan bane vejen for en bedre forståelse af…

RedHill teamet samlet i Danmark. Fra ventre: Terry F. Plasse (MD, Medical Director, RedHill Biopharma), Danielle T. Abramson (Ph.D., Director, Intellectual Property and Research, RedHill Biopharma), Mark L. Levitt, (MD, Ph.D., Medical Director, Oncology, RedHill Biopharma), Emil Oldenburg (cand.scient., videnskabelig assistent, Aarhus Universitet), Christine R. Schar (ph.d., postdoc, Aarhus Universitet) og Jan K. Jensen (ph.d., projektleder, Aarhus Universitet).

23.03.2017 |

Danske forskere og israelsk biotekfirma samarbejder om at udvikle kræftmedicin

Den israelske biotek virksomhed RedHill Biopharma Ltd (NASDAQ: RDHL) (Tel-Aviv Stock Exchange: RDHL) har forlænget sit samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet med henblik på at udvikle et potentielt lovende lægemiddel til behandling af kræft. Lægemidlet er baseret på et molekyle, der hæmmer serinproteaser - et område de danske forskere er…

Model for overvågning og reparation af skadet DNA (venstre figur). Krystalstrukturen af DNA kontrolproteinet Rad26 som er ansvarlig for at bringe Rad3 kinase til DNA og starte signalering om DNA reparation (højre figur).

20.03.2017 |

Strukturel viden om DNA reparationskomplekset

Ny dansk forskning giver mekanistisk indsigt i, hvordan vores DNA bliver overvåget og repareret, når der sker skader. Resultaterne kan på sigt bidrage til at forbedre behandlingen af visse kræfttyper, da DNA reparationskomplekset bidrager til, at visse kræftceller kan modstå kemoterapi.

Model for RNA skæbnebestemmelse: Tidligt i løbet af sin produktion af PolII bliver den CBC-bundne ’cap’ på den ny-producerede RNA kontaktet af ’produktive’ (PHAX) såvel som ’destruktive’ (ZC3H18) faktorer. Disse proteiner danner gensidigt eksklusive komplekser med CBC indtil PolII støder på et ’beslutningspunkt’ (fx en terminator), hvorefter RNA’s skæbne bestemmes af en stabil interaktion med enten PHAX eller ZC3H18.

15.03.2017 |

Sortering af RNA mellem produktion og nedbrydning

Vores genomer transskriberes promiskuøst til RNA. Hvordan celler formår at sortere dette massive genomiske output i funktionelt og ikke-funktionelt materiale har været en gåde. Ny forskning beskriver nu protein-interaktioner, der er med til at bestemme RNAs skæbne.

Voksne zebrafisk i zebrafiskefaciliteten på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Zebrafisk lever vildt i det nordøstlige Indien, Bangladesh og Nepal i stillestående og langsomt strømmende vand i grøfter, rismarker og vandhuller. Det latinske navn Danio skulle efter sigende komme af dhani, som er bengalsk for "fra rismarken". Foto: Lisbeth Heilesen.
Zebrafiskefaciliteten ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet - Zebrafisk fylder mindre på reolerne end mus. Foto: Kasper Kjær-Sørensen. Klik billederne for større udgave.
Zebrafiskens embryoner er gennemsigtige. Her ses et 24 timer gammelt embryon som det ser ud i et almindeligt lysmikroskop. Udover udvendige strukturer som blommesæk, hoved og øje ses blandt andet hjernedele, det indre øre og de V-formede somitter, der er forstadier til den V-formede skeletmuskulatur. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Transgent 72 timer gammelt embryon med grønt fluorescerende protein (GFP) i endothelcellerne i blod-og lymfekar. Alle kar fremhæves tydeligt i den levende organisme. Bemærk, at på grund af den store tæthed af kar omkring gællerne, fremstår undersiden af hovedet overeksponeret på billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Mikroinjektion i nybefrugtede embryoner. De viste embryoner er godt 30 minutter gamle og ligger i hver sin fosterhinde (chorion). Den første celle er ved at blive dannet og kan eksempelvis ses nederst i embryonet øverst i billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

03.03.2017 |

Zebrafisken er et vigtigt forsøgsdyr

Mennesker og zebrafisk har mere til fælles, end man lige skulle tro. Derfor bruges zebrafisk i stigende grad til blandt andet at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker.

Viser resultater 1 til 5 ud af 576

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste

Lærebøger, avisartikler, bidrag til leksika mv.

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel