Forskningsformidling

Institut for Molekylærbiologi og Genetik udsender regelmæssigt artikler til forskellige medier (aviser, TV, on-line medier) både nationationalt og internationalt med resultater fra instituttet i forbindelse med publicering af nogle af medarbejdernes videnskabelige artikler, priser, store bevillinger mv.

I forbindelse med deres ph.d.-forsvar laver de studerende en populær beskrivelse af deres forskning, som sendes til medierne.

Derudover deltager flere forskere aktivt i debatter i medierne, ligesom de producerer populærvidenskabelige artikler til tidsskrifter, bøger mv.


Forskningsnyheder

Voksne zebrafisk i zebrafiskefaciliteten på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Zebrafisk lever vildt i det nordøstlige Indien, Bangladesh og Nepal i stillestående og langsomt strømmende vand i grøfter, rismarker og vandhuller. Det latinske navn Danio skulle efter sigende komme af dhani, som er bengalsk for "fra rismarken". Foto: Lisbeth Heilesen.
Zebrafiskefaciliteten ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet - Zebrafisk fylder mindre på reolerne end mus. Foto: Kasper Kjær-Sørensen. Klik billederne for større udgave.
Zebrafiskens embryoner er gennemsigtige. Her ses et 24 timer gammelt embryon som det ser ud i et almindeligt lysmikroskop. Udover udvendige strukturer som blommesæk, hoved og øje ses blandt andet hjernedele, det indre øre og de V-formede somitter, der er forstadier til den V-formede skeletmuskulatur. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Transgent 72 timer gammelt embryon med grønt fluorescerende protein (GFP) i endothelcellerne i blod-og lymfekar. Alle kar fremhæves tydeligt i den levende organisme. Bemærk, at på grund af den store tæthed af kar omkring gællerne, fremstår undersiden af hovedet overeksponeret på billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Mikroinjektion i nybefrugtede embryoner. De viste embryoner er godt 30 minutter gamle og ligger i hver sin fosterhinde (chorion). Den første celle er ved at blive dannet og kan eksempelvis ses nederst i embryonet øverst i billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

03.03.2017 |

Zebrafisken er et vigtigt forsøgsdyr

Mennesker og zebrafisk har mere til fælles, end man lige skulle tro. Derfor bruges zebrafisk i stigende grad til blandt andet at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker.

Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sin banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Foto: Novo Nordisk Fonden.

10.02.2017 |

Professor Poul Nissen modtager Novo Nordisk Prisen 2017

Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sine banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Gennem sin forskning har Poul Nissen på detaljeret niveau klarlagt, hvordan bl.a. ioner og næringsstoffer transporteres ind og ud af celler – den grundviden har stor betydning for forståelse af…

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med frøfirmaet DLF fået en bevilling fra Innovationsfonden på 11 mo. kr. til via nye forædlingsteknikker at kombinere stærke egenskaber hos eksisterende græssorter og derigennem udvikle en ny græssort, som er mere robust end de eksisterende. Foto: Biopix (http://www.biopix.dk)

09.02.2017 |

Ny forædlingsstrategi skal løfte eksport af danske græsser

De bedste egenskaber fra tre velkendte græsarter skal forenes i nye græssorter. Med markant øget udbytte og stor robusthed skal sådanne græsser bane vej for dansk eksport af nye sorter, der er forberedte til fremtidens klima og efterspørgslen på mere biomasse.

Danske forskere har været med til at kortlægge genomet for vinterkarse (Barbarea vulgaris) og fundet specifikke gener, der har med lokkende og dræbende stoffer at gøre. Foto: Enrico Blasutto.

06.02.2017 |

Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet kortlægger dødsfælde-gener

Gener fra en plante, der lokker skadelige insekter i døden, kan bruges til at forædle modstandsdygtige afgrøder.

I en undersøgelse med over 700.000 personer har GIANT konsortiet bestående af mange forskningsgrupper verden over afsløret 83 nye DNA-forandringer, der påvirker legemshøjde. Illustration: Ditte Høyer Engholm

01.02.2017 |

Generne bag menneskers forskellige højde

Antallet af gener, som er med til at bestemme højden af mennesker, er stort, men nogle af generne betyder mere end andre. Forskningsresultaterne inden for dette område kan være med til at udvikle nye typer lægemidler.

Viser resultater 26 til 30 ud af 598

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste

Ph.d. forsvar

Marcin Jakub Nadzieja

09.08.2016 |

Marcin Jakub Nadzieja: Hormonal interplay in establishment of nitrogen fixing symbiosis

PhD defense Thursday 11 August 2016 Marcin Jakub Nadzieja

Winnie Füchtbauer

16.06.2016 |

Winnie Füchtbauer: LysM receptorer i planter – At skelne ven fra fjende

Ph.d.-forsvar, torsdag den 16. juni 2016. Winnie Füchtbauer.

Agnieszka Jendroszek

27.05.2016 |

Agnieszka Jendroszek: Co-evolution af en serine protease, dets protein substrat og serpin inhibitorer

Ph.d.-forsvar, fredag den 27. maj 2016. Agnieszka Jendroszek.

Maja Holch Nielsen

24.05.2016 |

Maja Holch Nielsen: Strukturel analyse af antioxidant proteinet TSA2

Ph.d.-forsvar, tirsdag den 24. maj 2016. Maja Holch Nielsen

Viser resultater 26 til 30 ud af 202

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste

Lærebøger, avisartikler, bidrag til leksika mv.

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel