Aarhus Universitets segl

Gareth Difford vinder Young Scientist Award

Ph.d.-studerende Gareth Difford har vundet ”the young scientist award” for bedste indlæg i Genetics Commission ved dette års EAAP-konference i Belfast.

Gareth Difford
Gareth Difford har vundet ”the young scientist award” for sit foredrag "Genes and microbes, the next step in dairy cattle breeding".

Konferencen - 67th Annual Meeting of the European Federation of Animal Science - blev afholdt den 28. august-2. september 2016. Titlen på hans foredrag var ”Genes and microbes, the next step in dairy cattle breeding”, hvor han var I konkurrence med 26 andre foredragsholdere.

Gareth Difford, der oprindeligt kommer fra Sydafrika, er ph.d.-studerende ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) i Foulum under vejledning af seniorforsker Peter Løvendahl og projektseniorforsker Jan Lassen.

Han er indskrevet ved European Graduate School of Animal Breeding and Genetics og er dermed også ph.d.-studerende ved Wageningen University i Holland. Han forsker i kvantitativ genetisk variation for metan, foderoptagelse og udnyttelse, samt den mikrobielle sammensætning af koens vom.

Udover æren ved at vinde giver det Gareth gratis registrering til næste års konference, der afholdes i Talinn, Estland, hvor han også får mulighed for at være chairman ved en session på konferencen,


Mere information

Ph.d.-studerende Gareth Difford
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
gareth.difford@mbg.au.dk
- +45 87154984