Aarhus Universitets segl

I-Ju Lo: Den funktionelle genomik ved circRNA i Alzheimers sygdom

Ph.d.-forsvar, mandag den 19. oktober 2020, I-Ju Lo.

I-Ju Lo

Circulært RNA (circRNA), en familie af ikke-kodende RNA-molekyler, som forekommer beriget i den menneskelige hjerne, har tiltrukket sig opmærksomhed på grund af sine aldringsrelaterede biologiske kendetegn og potentielle kliniske anvendelser inden for neurodegenererende sygdomme. I sine ph.d.-studier har I-Ju Lo sat fokus på den rolle, circRNA spiller i flere af de områder i hjernen, som er relateret til Alzheimers sygdom. Ved at integrere genetik og transkriptomiske data har I-Ju Lo identificeret vævsspecifikke ændringer i circRNA, som knytter sig til sværhedsgraden af Alzheimers sygdom, og har endvidere afdækket den genetiske regulering af circRNA i sygdommen.

Hendes resultater fastslår, at circRNA-molekyler er funktionelle molekyler i Alzheimers sygdom, og afslører samspillet mellem genetik og circRNA. Potentialet ved at anvende circRNA som funktionelt mellemled kan bidrage til at fastslå sammenhængen mellem den genetiske påvirkning og den patologiske mekanisme.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Mandag den 19. oktober 2020 kl. 14:15
Sted: Ph.d.-forsvaret vil blive afholdt online. For at modtage et link til begivenheden, send venligst en e-mail til Ken Howard, kenh@inano.au.dk  
Afhandlingens titel: Circular RNAs as the molecular driver of Alzheimer’s disease
Kontaktinfo: I-Ju Lo, e-mail: ijulo@inano.au.dk, tlf.: +45 5015 6660 
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Tune H. Pers, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Danmark
Lektor Casey S. Greene, Department of Pharmacology, University of Pennsylvania, USA
Lektor Ken Howard (formand), iNANO, Aarhus Universitet, Danmark 
Hovedvejleder:
Professor Jørgen Kjems, iNANO og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Medvejleder:
Senior Bioinformatics Scientist Dr. Jamie Hill, Qiagen Aarhus, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.

Pga. situationen med coronavirus er Aarhus Universitet fysisk lukket. Afhandlingen vil derfor ikke ligge til gennemsyn på ph.d.-administrationens kontorer. I stedet kan interesserede rette henvendelse via følgende e-mailadresse: gradschool.nat@au.dk og få en digital kopi af ph.d.-afhandlingen. Bemærk, at i særlige tilfælde kan det være nødvendigt at indgå individuel aftale om gennemsyn af ph.d.-afhandlingen.