Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Over 23 mio. kr. til forskere fra MBG fra Det Frie Forskningsråd

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) - Natur og Univers - bevilger 23,4 mio. kr. til syv forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

18.05.2020 | Lisbeth Heilesen

Følgende forskere fra MBG modtager en bevilling fra DFF:

  • Gregers Rom Andersen - 2.876.575 kr. til projektet “Structural dissection of the IgE-FceRI interaction”
  • Ditlev Egeskov Brodersen  - 2.879.999 kr. til projektet ” Understanding the molecular basis of NAD+-depleting toxins in bacteria”
  • Jan Johannes Enghild - 2.840.287 kr. til projektet “Determining the molecular mechanisms underlying the conformational collapse of alpha macroglobulin protease inhibitors”
  • Rune Hartmann - 2.873.618 kr. til projektet “Characterisation of a novel antiviral pathway in Drosophila melanogaster“
  • Charlotte Rohde Knudsen - 2.877.843 kr. til projektet “Single-molecule studies of how amino acids are accurately selected during protein synthesis on the ribosome”
  • Ulf Andersson Vang Ørom - 2.880.000 kr. til projektet ”miR22HG - from microRNA to enhancer”
  • Bjørn Panyella Pedersen - 6.191.260 kr. til projektet “Molecular mechanisms of sterol uptake”

  • Gregers Rom Andersen - 2.876.575 kr.

Structural dissection of the IgE-FceRI interaction

Antistoffer spiller en central rolle i immunsystemet i kraft af deres genkendelse af antigener fra f.eks. sygdomsfremkaldende organismer og ved at binde til receptor proteiner på overfladen af celler i vores immun system og derved aktivere disse celler. Antistofferne består af to antigen bindende Fab fragmenter forbundet til et såkaldt Fc fragment, som genkender de cellulære receptorer. Projektet vil specifikt studere en bestemt type antistof kaldet IgE, som binder til allergifremkaldende antigener kaldet allergener. Velkendte eksempler på allergener er komponenter af pollen og husstøvmider. Svær allergi behandles klinisk ved at forhindre bindingen af IgE til to receptorer på vores celler. I kraft af projektet vil forskerne identificere nye muligheder for udvikling af nye lægemidler til behandling af sådanne svære allergiske reaktioner. Ved hjæp af strukturbiologi vil forskergruppen på Aarhus Universitet bestemme den atomare struktur af et kompleks mellem IgE og en af de cellulære receptorer, som aktiveres når der dannes antistof-allergen komplekser i vores væv.


Jan Johannes Enghild - 2.840.287 kr.

Determining the molecular mechanisms underlying the conformational collapse of alpha macroglobulin protease inhibitors

Proteaser er stor gruppe af enzymer som aktiverer, inaktiverer, eller nedbryder andre proteiner ved at spalte peptidbindinger. Denne aktivitet er potentiel skadelig og derfor kontrollers proteasernes aktivitet nøje, ofte af proteasehæmmere. Alphamakroglobuliner (aM'er) er en af de mest succesrige proteasehæmmer familier og findes i organismer fra bakterier til mennesker. Årsagen til den allestedsnærværende fordeling er sandsynligvis at aM'erne kan hæmme (næsten) alle proteaser uanset katalytisk mekanisme eller specificitet. Dette er unikt i naturen, da andre proteasehæmmer familier anvender en "lås og nøgle" aktiv siterettet tilgang og således kun kan hæmmer medlemmer af en af de fire vigtigste mekaniske klasser af proteaser. Denne forbløffende evne til at inhibere alle proteaser skyldes at aM'erne benytter sig af en unik mekanisme, der involverer en fysiks indfangning af proteasen som fastholdes inde i aM-molekylet så adgang til andre proteiner forhindres. Projektets mål er at forstå hvordan aM molekylet fungerer mekanisk og hvordan kræfterne der udløser protease fælden mobilises.


Ditlev Egeskov Brodersen - 2.879.999 kr.

Understanding the molecular basis of NAD+-depleting toxins in bacteria    

Sygdomsfremkaldende bakterier udgør en konstant trussel mod menneskets sundhed, og efterhånden som traditionelle antibiotika svigter bliver infektionssygdomme til stadighed et større problem. Dette projekt ønsker at udforske én af de mekanismer, der sætter bakterier i stand til at overleve antibiotikabehandling. Det viser sig nemlig, at mange bakterier er i stand til at danne giftstoffer mod sig selv og dermed gå i en dvaletilstand, hvor de ikke er så modtagelige for antibiotika. I dette projekt studerer vi en hel ny type af sådanne cellegifte, der er specifik for det cellulære stofskifte i form af stoffet Nikotinamid Adenine Dinucleotid (NAD). Dette stof er centralt for energidannelse i alle celler og ved at nedbryde stoffet kan bakterierne sætte deres energiproduktion i stå og dermed gå i dvale. Metodemæssigt benytter projektet sig af avancerede biokemiske og strukturelle metoder, der giver mulighed for at opnår et detaljeret indblik i den molekylære opbygning af toksinerne. Det forventes at den opnåede viden i fremtiden vil kunne benyttes til at udvikle nye behandlingsmetoder mod svære infektionssygdomme som f.eks. tuberculose.


Rune Hartmann - 2.873.618 kr.

Characterisation of a novel antiviral pathway in Drosophila melanogaster

Virus, den simpleste og ældste form for parasitter, inficerer alle kendte levende organismer og derfor har stort set alle organismer en eller flere forsvarsmekanismer mod virus. Drosophila melanogaster, der på dansk kendes som bananfluen, er en vigtig modelorganisme, og de kraftige genetiske værktøjer, som er til rådighed for bananfluer, har muliggjort mange store opdagelser. I dette projekt beskriver vi et nyt og meget interessant system, som bananfluerne bruger til at forsvare sig mod virus. Kærnen i dette system er proteinet STING, som også findes i mennesker, og med vores projekt vil vi finde ud af, hvordan STING ”ser” virusset. Selvom STING i bananfluer og mennesker ligner hinanden på mange måder, kan de ”se” helt forskellige slags virusser, og vi har identificeret to proteiner, vi formoder hjælper STING med at ”se” virusset. Vores projekt vil karakterisere, hvordan disse proteiner hjælper STING med at ”se” virusset, og vil give en grundlæggende viden om det medfødte immunforsvars evolutionære oprindelse og de basale mekanismer, der styrer medfødt immunitet. 


Charlotte Rohde Knudsen - 2.877.843 kr.

Single-molecule studies of how amino acids are accurately selected during protein synthesis on the ribosome

Proteiner, som består af aminosyrekæder, er livsvigtige for alle celler. Celler indeholder derfor protein-fabrikker, kaldet ribosomer, som laver proteiner efter genetiske opskrifter. I bakterier fragtes aminosyrerne til ribosomet af hjælpe-proteinet EF-Tu. EF-Tu sikrer, at de korrekte aminosyrer udvælges, inden de sammenkædes på ribosomet. Detaljerede strukturstudier af EF-Tu’s rumlige opbygning viser, at EF-Tu består af tre separate enheder, som bevæger sig, når EF-Tu afleverer aminosyrer på ribosomet. Strukturstudier giver imidlertid kun statiske billeder, så vi ved ikke, hvordan EF-Tu kommer fra én struktur til den næste. Denne viden er nødvendig, hvis man vil forstå EF-Tu’s virkemåde. I dette projekt vil vi bruge avanceret fluorescens-mikroskopi til analyse af enkelte EF-Tu-molekylers bevægelse, hvilket gør det muligt at følge de rumlige ændringer, som finder sted i EF-Tu på ribosomet. I biokemiske protein-analyser ser man oftest på flere millioner molekyler ad gangen, og resultatet bliver et gennemsnit af mange protein-molekylers egenskaber. I dette projekt studerer vi i stedet ét EF-Tu-molekyle ad gangen, hvorved vi får værdifulde og præcise oplysninger, som forklarer EF-Tu’s funktion og virkemåde. Projektet foregår i samarbejde med prof. Y. Goldman på Pennsylvania Universitet. Bakteriers protein-fabrik er målet for mange slags antibiotika. Vores resultater kan danne basis for design af nye typer af antibiotika til bekæmpelse af sundhedsfarlige resistente bakterier.


Ulf Andersson Vang Ørom - 2.880.000 kr.

miR22HG - from microRNA to enhancer

mikroRNA er små molekyler der fungerer som afbrydere af udvalgte gener i vores celler. Et enkelt mikroRNA kan regulere over hundrede gener og det er derfor yderst vigtigt at mikroRNAernes produktion er nøje kontrolleret. I løbet af biologiske processer, som fx udvikling fra en type celle til en anden, er der et øget behov for hurtig og præcis regulering af genudtryk og dette kan opnås ved at lave mere eller mindre mikroRNA. mikroRNA bliver lavet gennem en flertrinsproces i cellen hvor lange primære mikroRNA molekyler laves til små funktionelle mikroRNA vha. specifikke proteiner der bestemmer om der skal laves mere eller mindre af det enkelte mikroRNA. Vi har udviklet metoder til at studere denne proces og har identificeret et primært mikroRNA molekyle der skifter funktion i løbet af udvikling af bestemte celletyper, hvilket kan have uforudsete biologiske funktioner. Med dette projekt ønsker vi at kortlægge hvordan skiftet af primært miRNA funktion påvirker de essentielle mekanismer der fører til en korrekt udvikling af de pågældende celletyper og forstå hvor udbredt sådan et skift i molekylær funktion er for korrekt genudtryk.


Bjørn Panyella Pedersen - 6.191.260 kr.

Molecular mechanisms of sterol uptake

Læs den særskilte artikel om Bjørn Panyella Pedersens bevilling


Se en liste over de øvrige modtagere af en bevilling.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Det Frie Forskningsråd

Bevilling