Aarhus Universitets segl

Talentfuld forsker tildelt stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Ved en ceremoni i København blev Jaslyn Wong fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik tildelt et 4-årigt postdoc-stipendium fra Novo Nordisk Fonden på 3,44 mio. kr. til tre års studier i Cambridge og et år i Aarhus.

Jaslyn Wong. Foto: Novo Nordisk Fonden
Modtagerne af en bevilling til studer i udlandet. Foto: Novo Nordisk Fonden
Flere af forskningsgruppens medlemmer deltog i ceremonien i København. Foto: Terry Mun.

 

Jaslyn kommer oprindeligt fra Singapore, og hun kom til Aarhus Universitet i 2011 og opnåede sin ph.d.-grad i 2017 ved Center for Strukturel Biologi. Efter sine ph.d.-studier blev Jaslyn tilknyttet Laboratoriet for Plantemolekylærbiologi, hvor hun fik et to-årigt postdoc-stipendium finansieret af Jens Stougaard. Jaslyns forskning omfatter her studierne af, hvordan symbiotiske receptorkinaser i planten Lotus japonicus tillader specifikt symbiotiske bakterier at komme ind i plantens indre, uden at starte forsvarsmekanismer imod dem. Jaslyn har specielt forsøgt at finde ud af, hvad de aktive signalkomplekser bestod af, hvordan de så ud på membraner, samt hvordan de forskellige komponenter interagerede med og regulerede hinanden.

Med bevillingen fra Novo Nordisks vil Jaslyn få stillet sin nysgerrighed, som hun altid har haft med kinasesignalering. I november slutter Jaslyn sig nemlig til Roger Williams’ forskningsgruppe ved MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge i tre år, hvor hun skal belyse strukturen af mTOR-superkomplekser samlet på lipidmembraner med cryo-elektrontomografi (cryo-EM).

mTOR er en proteinkinase, der registrerer tilgængeligheden af næringsstoffer i cellen og spiller en central rolle i reguleringen af cellers stofskifte, vækst, spredning og overlevelse. Deregulerede mTOR er forbundet med mange patologiske tilstande, for eksempel type II diabetes og cancer, og hæmmere af mTOR anvendes i øjeblikket som immunosuppresive og anti-cancer lægemidler. Jaslyn ser frem til at lære cryo-EM og vil have adgang til et af verdens bedste EM-faciliteter i Cambridge, og hun håber, at hendes arbejde kan få stor betydning for udvikling af lægemidler.

Efter tre års forskning i Cambridge vender Jaslyn tilbage til Jens Stougaards og Kasper Røjkjær Andersens laboratorier i et år, hvor hun vil fortsætte med at studere mTOR, og hun håber, at hendes kolleager i Aarhus, der arbejder med receptorkinaser og andre membranbundne proteiner, kan få gavn af hendes nyerhvervede færdigheder.


Mere information

Postdoc Jaslyn Wong
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
jaslyn@mbg.au.dk