Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

Forskerholdet bag resultaterne, der viser, hvordan bakterier styrer mængden af giftstoffer i cellen (fra venstre): Nicholas E. Sofos, Andreas Bøggild og Ditlev E. Brodersen (foto: Lisbeth Heilesen) Normalt binder giftstofferne (toksinerne) meget stærkt til antitoksinerne og er dermed ikke blot inaktive men forhindrer også produktion af yderligere toksin ud fra informationen i bakteriens DNA. Men i forbindelse med dvaletilstanden nedbrydes antitoksinerne og toksinerne frigives (trin 1). De frie toksiner binder sig nu til ledige antitoksiner på DNA i det område, der indeholder toksin-antitoksinets gen (trin 2). Binding af en stigende mængde toksin leder til sidst til frigivelse af molekylerne fra genet (trin 3 og 4) og slutteligt til fornyet produktion af toksin (figur: Ditlev E. Brodersen)

14.09.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Røntgenstråler skyder hul i bakteriers selvforsvar

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet har fået et unikt indblik i, hvordan bakterier styrer mængden af giftstoffer i cellen. De nye resultater vil på sigt muliggøre nye former for behandling af bakterielle infektioner.

Atomar model af komplement-proteinet C4 (brunt) fanget i komplekset med det proteinnedbrydende enzym MASP-2 (blå). Modellen viser, hvordan MASP-2 hæfter sig fast på C4, som muliggør, at MASP-2 kan komme til at fraspalte en lille del af C4. Dette gør, at strukturen af C4 ændrer sig, og herved bliver C4 i stand til at binde sig til overfladen på fx sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller vores egne døende celler (Figur: Rune T. Kidmose). Klik figur for større udgave.

10.09.2012 | Offentligheden / Pressen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Kædereaktion i menneskets immunforsvar fanget i krystaller

Et forskerteam fra Aarhus Universitet har afsløret detaljer i, hvordan en kædereaktion i menneskets immunforsvar starter. Med disse resultater håber forskerne at kunne afhjælpe lidelser forårsaget af uønsket aktivering af immunforsvaret.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Lisbeth Heilesen

Revideret 24.01.2020