Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

Pseudofarvet elektronmikrograf, der viser nanopartikler, der cirkulerer i blodbanen sammen med røde blodlegemer (rødbrune), og de der er opfanget i endotelceller, der ligger i blodkaret (gule) (Figur: Yuya Hayashi).
Fluorescensmærket 70 nm SiO2-nanopartikler blev injiceret i blodbanen i tre dage gamle transgene zebrafiskembryoner og levende afbildet tre min. efter injektionen. Billedet viser de to testede tilstande: kontrolnanopartikler med en skal af endogene proteiner (orange) og nanopartikler med en præformet skal af føtalt bovint serum (FBS) proteiner (blå) og yderligere endogene proteiner. Kontrolnanopartiklerne fanges hurtigt op af makrofager, mens nanopartiklerne med en ikke-selvbiologisk identitet effektivt opfanges af af scavenger endotelceller. (Billede: Yuya Hayashi. Tilpasset fra Mohammad-Beigi et al. (2020) ACS Nano. Copyright 2020 American Chemical Society)
Hossein Mohammad-Beigi fra iNANO (til venstre) og Yuya Hayashi fra MBG samarbejder om at besvare mangeårige spørgsmål inden for bionanovidenskab ved hjælp af en zebrafiskmodel (Foto: Hoda Eskandari).

30.09.2020 | Forskning

Fostre fra zebrafisk hjælper med at vise, hvad der sker med nanopartikler i blodet

Hvad sker der med nanopartikler, når de sprøjtes ind i blodet for, for eksempel, at destruere tumorer? Med nye resultater offentliggjort i ACS Nano er forskere fra Aarhus Universitet nu klar til at tackle dette udfordrende spørgsmål ved hjælp af fostre fra zebrafisk som en ny undersøgelsesmodel inden for nanomedicin og nanotoksikologi.

En dansk forskergruppe viser i Nature Communications, hvordan de har udviklet en ny tilgang til hurtigere, men mere dybdegående undersøgelse af corona-proteinlaget, som påvirker nanopartiklers funktion. Billedet skematiserer en nanopartikel dækket af corona-proteiner. (Grafik: Nature Comm 11, Article no. 4535 (2020))

25.09.2020 | Forskning

AU-forskere bidrager til forståelsen af corona-proteiner på nanopartikler

Egenskaberne ved nanopartikler er bredt anerkendt, og de er blandt andet anvendt indenfor farmaci. Der er imidlertid behov for en dybere forståelse af de proteinlag, der samler sig på nanopartiklernes overflade, da disse proteinlag har stor indflydelse på partiklernes funktion. AU-forskere har udviklet en metode til mere effektive undersøgelser af…

Et dansk forskerhold har i <em>Nature Communications</em> beskrevet, hvordan et velbeskrevet cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, alligevel ikke findes  i kræftcellerne.

21.09.2020 | Forskning

Kendt RNA-molekyle findes alligevel ikke i kræftceller

Et såkaldt cirkulært RNA-molekyle, som man mente var kræftfremkaldende, findes alligevel i ikke i kræftceller. Et dansk forskerhold har offentliggjort de nye resultater i Nature Communications.

Organoid-3 ©Agnieszka Rybak Wolf, MDCLifeTime

09.09.2020 | Forskning

Internationalt initiativ vil forbedre sundhedsvæsenet gennem cellebaseret medicin

Forskningsinitiativet LifeTime repræsenterer mere end 50 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet. En ny Perspective-artikel i Nature, med Jørgen Kjems fra iNANO og MBG som medforfatter, skitserer LifeTimes vision om, hvordan man kan revolutionere sundhedsvæsenet gennem personlig, cellebaseret interceptiv medicin.