Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

Organoid-3 ©Agnieszka Rybak Wolf, MDCLifeTime

09.09.2020 | Forskning

Internationalt initiativ vil forbedre sundhedsvæsenet gennem cellebaseret medicin

Forskningsinitiativet LifeTime repræsenterer mere end 50 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet. En ny Perspective-artikel i Nature, med Jørgen Kjems fra iNANO og MBG som medforfatter, skitserer LifeTimes vision om, hvordan man kan revolutionere sundhedsvæsenet gennem personlig, cellebaseret interceptiv medicin.

Tinna V. Stevnsner (foto: Lisbeth Heilesen, AU)

24.08.2020 | Navne

Tinna V. Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning

Tinna Stevnsner er udnævnt til professor i alderdomsforskning (aldring) ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet fra 1. september 2020.

Magnus Kjærgaard (tv) og Mateusz Dyla udfordrer en af hjørnestenene i biokemien, Michaelis-Menten ligningen, idet de viser, at mange enzymer i signaleringsveje er uafhængige af mængden af deres substrater, fordi substratet er fysisk forbundet med enzymet. Foto: Mateusz Dyla.

19.08.2020 | Forskning

Molekylærbiologer udfordrer kendt biokemisk ligning

Forskere fra Aarhus Universitet udfordrer en af hjørnestenene i biokemien, Michaelis-Menten ligningen. De viser, at mange enzymer i signaleringsveje er uafhængige af mængden af deres substrater, fordi substratet er fysisk forbundet med enzymet. Med disse resultater bliver det måske en dag muligt at udvikle lægemidler målrettet mod forbindelsen…

Forskere har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Resultaterne er publiceret i <em>Science</em>. Figur: Christina Krönauer og Damiano Lironi.

06.08.2020 | Forskning

Forskere opdager, hvordan planter kan skelne gavnlige mikrober fra skadelige

Forskere fra Aarhus Universitet har nu opdaget, hvordan bælgplanter opfanger særlige signalmolekyler for at skelne mellem skadelige og gavnlige mikrober. Disse opsigtsvækkende resultater publiceret i Science er en stor milepæl for at nå det langsigtede mål om at overføre kvælstoffiksering til kornafgrøder for at begrænse behovet for…

Foto: Colourbox

04.08.2020 | Forskning

Covid-19-patienter kan reddes ved at dæmpe immunsystemet

Immunsystemet beskytter mennesker mod angreb fra udefrakommende fjender som bakterier og virus, men nogle gange bliver kampen mod de ydre fjender så voldsom, at det har døden til følge. Når mennesker rammes af COVID-19, bremser immunsystemet spredning af virus ved at bremse celledeling. Ny forskning viser, at det betyder, at lungerne ikke kan…

Forskning i EPS-receptorer er stadig i sin spæde begyndelse, og det bliver spændende at se, hvordan den nye viden kan bruges og dens potentielle betydning for at anvende mikroorganismer i et bæredygtigt landbrug. Figur: Kasper Røjkjær Andersen.

30.07.2020 | Forskning

Forskere opdager en ny og unik klasse af kulhydratreceptorer

Et internationalt forskerhold ledet af Aarhus Universitet har som de første bestemt krystalstrukturen af en exopolysakkaridreceptor. De nye resultater giver et indblik i, hvordan planter og mikrober kommunikerer – en viden som på længere sigt kan danne basis for et mere bæredygtigt landbrug, hvor mikrober spiller en større rolle.

Virofight vil udvikle skaldannende nanopartikler, der omslutter og neutraliserer vira. (Ill.: Hendrik Dietz, Technical University of Munich)
Virofight støttes af the European Union’s Horizon 2020 funding program med 3,88 million Euro.

13.07.2020 | Bevilling

Nyt forskningssamarbejde vil udvikle nanoskaller der indkapsler og bekæmper viruspartikler

Professor Jørgen Kjems og konsortiet Virofight har modtaget støtte fra EU's FET-OPEN-program til fremme af ny antiviral behandling. I stedet for at ramme virusproteiner eller enzymer med små molekyler - som ved traditionelle antivirale midler - vil Virofight-projektet udvikle DNA-baserede nanoskaller, der kan indkapsle og neutralisere hele…

Ebbe S. Andersen modtager 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden (Foto: Lars Kruse, AU Foto)
Forskere fra Andersen Lab for Biomolekylær Design, der udviklede den RNA-baserede teknologiplatform (Foto: Nestor Sampedro)

03.07.2020 | Bevilling

10 mio. kr. til udvikling af nanoskala-samlebånd til bioteknologisk produktion

Ebbe S. Andersen tildeles 10 mio. kr. i form af en Ascending Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fondens forskningslederprogram. Forskningsprojektet sigter mod at bruge nyligt udviklede RNA-nanoteknologibaserede samlebånd, sensorer og nanorobotter til at forbedre biokemiske reaktioner i celler. Det potentielle resultat vil være forbedrede…

Jørgen Kjems (tv) og Morten T. Venø beskriver i en artikel i PNAS, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. forfatterne håber, at den store mængde ny data kan fungere som en ressource til fremtidige studier af epilepsi (foto: Anne Færch Nielsen)

25.06.2020 | Forskning, Videnudveksling

Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi

En ny artikel fra Jørgen Kjems' gruppe ved iNANO og MBG beskriver, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. Forskerne fandt også ud af, at de ved at blokere specifikke molekyler kaldet mikroRNA'er kan mindske antallet af epileptiske anfald i en musemodel. Opdagelsen giver håb om, at disse…

Joseph A. Lyons modtager 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden (foto: Lisbeth Heilesen)

16.06.2020 | Bevilling

Joseph Lyons modtager 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at studere cellemembraner

Joseph A. Lyons er en af de ni talentfulde forskere, der i 2020 bliver Lundbeckfonden fellow. Og den bevilling, der følger med udnævnelsen, gør det muligt for ham at etablere sin helt egen forskningsgruppe og hellige sig forskningen de næste fem år ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik/DANDRITE, Aarhus Universitet.

Hans Henrik Gad (tv) og Rune Hartmann har sammen med forskere fra The Crick Institute i England offentliggjort resultater i Science, der beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2. Foto: Lisbeth Heilesen

11.06.2020 | Forskning

Signalstof, som potentiel kan bruges til behandling mod COVID-19, har også negative effekter

Det er svært at føre en krig uden at nogle kommer til skade, og dette gælder også, når vores immunforsvar skal nedkæmpe virale infektioner, såsom influenza og COVID-19. Forskning udført at et team fra The Crick Institute og Aarhus Universitet beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser…

En projektgruppe fra Aarhus Universitet og Fida Biosystems vil anvende avancerede mikrofluid teknikker i deres søgen efter stoffer, som kan blokere kontakten mellem SARS-CoV-2 virus og receptorer på humane celler. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse (Grafik af Daniel Otzen)
Daniel Otzen står i spidsen af et projektsamarbejde med 3,8 mio. fra Innovationsfonden til bekæmpelse af COVID-19. Foto: Jesper Rais, AU

02.06.2020 | Bevilling

Nyligt etableret samarbejde modtager bevilling til bekæmpelse af COVID-19

Daniel Otzen og hans samarbejdspartnere Jørgen Kjems og Victoria Birkedal fra Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) og firmaet Fida Biosystems har modtaget 3,8 mio. kr. fra Innovationsfonden til udvikling af et screeningssystem, der kan identificere stoffer, som er i stand til at bekæmpe COVID-19.

18.05.2020 | Bevilling

Øgede midler til forskning i mekanismerne bag kolesteroloptag

Med en bevilling på 6.181.260 kr. fra Det Frie Forskningsråd får Bjørn Panyella Pedersen nu bedre muligheder for at øge forskningsindsatsen til at få en bedre forståelse af mekanismerne bag kolesteroloptag.

18.05.2020 | Bevilling

Over 23 mio. kr. til forskere fra MBG fra Det Frie Forskningsråd

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) - Natur og Univers - bevilger 23,4 mio. kr. til syv forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Et intravital mikroskopibillede, der viser blodkar, makrofager og nanopartikler. Er du interesseret i, hvordan de bevæger sig i realtid? Se filmen, der vises nederst i ​​denne artikel (Billede: Yuya Hayashi)
Zebrafiskembryoer som en ny forskningsmodel til in vivo-billeddannelse og screening af nanomaterialer. Transgene linjer med en celletypespecifik fluorescerende proteinreporter giver os mulighed for at studere den dynamiske adfærd af f.eks. makrofager, og hvordan indsprøjtede nanomaterialer fjernes fra blodomløbet i en levende organisme. Transmissionselektronmikroskopi kan komplementere realtidsobservationerne ved visualisering af disse processer på nanoskalaen. Begge billeddannelsesmetoder er tilgængelige på Aarhus Universitet. (Billede: Yuya Hayashi. Tilpasset fra Hayashi et al. (2020) ACS Nano. Copyright 2020 American Chemical Society)

13.05.2020 | Forskning

Zebrafisk lader dig se nanopartiklers skæbne i den levende organisme

Har du nogensinde forestillet dig, at du kunne se gennem en levende organismes krop og observere det dynamiske samspil mellem celler og nanopartikler, der er injiceret i blodet? Dette er nu muligt, da brugen af transgene zebrafiskeembryoner giver en unik mulighed for dette ved såkaldt intravital mikroskopi.

Thibaud Dieudonné modtager ph.d.-afhandlingsprisen 2020 fra det franske biofysiske selskab (foto: Lisbeth Heilesen)

07.05.2020 | Priser

Thibaud Dieudonné modtager ph.d.-afhandlingsprisen 2020 fra det franske biofysiske selskab

Thibaud Dieudonné, der nu er postdoc i Poul Nissens forskningsgruppe, modtager prisen fra det franske biofysiske selskab for sin ph.d.-afhandling med titlen “Functional and Structural characterization of lipid flippases: the yeast Drs2p/Cdc50p and the disease-related human ATP8B1/CDC50A complexes”.

Christian Bendixen (foto: Ida Marie Jensen, AU Foto)

29.04.2020 | Navne

Mindeord om professor Christian Bendixen

Med professor Christian Bendixens alt for tidlige død har Institut for Molekylær Biologi og Genetik mistet en fremragende forsker og en god kollega. Christian Bendixen døde pludseligt af en blodprop i en alder af 57 år. Vi er alle dybt berørte.

Jørgen Kjems og hans samarbejdspartnere fra DTU og Rigshospitalet modtager en bevilling fra DFF til COVID-19 forskning. Foto: Jesper Rais, AU Foto

27.04.2020 | Bevilling

Bevilling til forudsigelse af COVID-19-infektion og klinisk sværhedsgrad

En af de store udfordringer i forbindelse med en genåbning af samfundet er adgangen til en hurtig og pålidelig test for SARS-CoV2-infektion. Med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd vil Jørgen Kjems i samarbejde med forskere fra DTU og Rigshospitalet udvikle en metode, der kan påvise virussen i meget tidlige stadier af infektion og samtidig…

Ernst-Martin Füchtbauer

15.04.2020 | Navne

Ernst-Martin Füchtbauer valgt til præsident for the International Society for Transgenic Technology

Ernst-Martin Füchtbauer blev i marts valgt til præsident for den største internationale organisation for folk, som arbejder med genmodificerede dyr nemlig the International Society for Transgenic Technology (ISTT).

AU researchers collaborate with international research team on improving the efficiency of bioelectrical systems. (Graphics: Copyright © 2020, Nature Research).

30.03.2020 | Forskning

Forbedrede mikrober som alternative grønne energikilder

Efterspørgslen efter energi vokser, og det samme gør efterspørgslen efter alternative energiløsninger, der inkluderer levende strømkilder. Thomas Boesen og hans iNANO-kollegaer har i samarbejde med et internationalt team oprettet mikrobielle energiceller og viser en metode til at forbedre effektiviteten af bioelektriske systemer.

De tre modtagere af det prestigefyldte Marie Sklodowska-Curie stipendium (fra venstre): Narcis Petriman, Ronja Driller og Jan Heiner Driller. Foto: Lisbeth Heilesen

25.03.2020 | Bevilling

Tre molekylærbiologer modtager det prestigefyldte Marie Sklodowska-Curie stipendium

Narcis Adrian Petriman, Ronja Driller, og Jan Heiner Driller fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet modtager det meget prestigefyldte Marie Sklodowska-Curie Individual Fellowship. Det er første gang Instituttet opnår tre stipendier i samme ansøgningsrunde.

Fly Copulation. Credit: Philipsborn Research group
Graphical abstract: During copulation, males transfer not only sperm, but also seminal fluid. The authors hypothesize: Specific components of the male accessory gland secondary cells - secondary cell products (SCPs) cause the female to start singing. Her singing in turn prompts the male to allocate his ejaculate differently, ultimately giving him a reproductive advantage over other males, by biasing the female to mate with the next male later. Credit: Peter Kerwin, PhD-student, Philipsborn group

20.03.2020 | Forskning

Hunbananfluer synger ved vingevibrationer, når de parrer sig

Opdagelsen af en speciel akustisk opførsel for hunbananfluen kaster et nyt lys over bananfluernes parring, deres forskellige kønskarakteristika for neuronale netværk og sædvæskemolekylers virkning på nervesystemet og adfærd.

Viser resultater 23 til 44 ud af 464

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste