Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

.
Forskergruppe har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt, og give ideer til hvorfor nogle hvede--underarter er resistente over for svampeangreb. Figurer: Bjørn Panyella Pedersen

25.01.2019 | Forskning

Ny indsigt i unik sukkertransport i planter

En lille forskningsgruppe på Aarhus Universitet har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt og give ideer til, hvorfor nogle underarter af hvede er resistente over for svampeangreb.

Professor Jan J. Enghild har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 15 mio. kr. til at købe højteknologisk udstyr til biologisk massespektroskopi. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

22.01.2019 | Bevilling

Højteknologisk udstyr til biologisk massespektroskopi

Professor Jan J. Enghild kan med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 15 mio. kr. forfølge sin vision om at etablere en ’state-of-the-art’-platform inden for biologisk massespektroskopi.

Torben Heick Jensen modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at etablere forskningscenteret ’Exo-Adapt’, der skal beskrive, hvorledes vore celler sorterer genetisk information. Foto: Lisbeth Heilesen.

08.01.2019 | Bevilling

60 millioner kroner til basal biomedicinsk forskning

Professor Torben Heick Jensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Program til at etablere forskningscenteret ’Exo-Adapt’, der skal beskrive, hvorledes vore celler sorterer genetisk information.

Gregers Rom Andersen (tv) og Poul Nissen er med i et nyt treårigt Life Science-netværk, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.). Foto: Lisbeth Heilesen
Life Science-netværket omfatter otte akademiske forskningsinstitutter i Sverige, Danmark, Sverige, Tyskland og Norge, MAX IV og ESS i Sverige, DESY og den europæiske XFEL facilitet i Tyskland, Medicon Valley Alliance (MVA), industrien i MedTech, BioTech og Pharma, Region Skåne, Region Hovedstaden og Hamborg. Figur: Lund Universitet

02.01.2019 | Bevilling

AU er med i nyt Øresund-Kattegat-Skagerak EU Life Science-netværk

Gregers Rom Andersen og Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er med i et nyt treårigt EU-projekt for Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)-området, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.).

Både koens genetik og ændringer i hendes vomflora kan påvirke, hvor meget methan hun udleder. Foto: Janne Hansen

12.12.2018 | Forskning

Methan fra kobøvser kan reduceres via to fronter

En kombination af koens egen genetik og strategier, der er målrettet ændringer i hendes vomflora, kan bidrage til at reducere udledningen af methan mere effektivt, end hvis der blot selekteres for køer, der udleder mindre methan.

06.12.2018 | Bevilling

Seks forskere fra MBG får en bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har uddelt i alt 51 bevillinger til projektstøtte i Biovidenskab og Basal Biomedicin. Heraf har hele seks forskere fra MBG fået en bevilling.

Bioinnovation Institute råder over i alt 12.000 m2 og har til huse i København. Foto: Novo Nordisk Fonden.
Poul Nissen er udpeget som ekspert til at hjælpe Novo Nordisk Fonden med at finde de bedste forskere inden for life science-området til deres nye rugekasseprogrammer ved Bioinnovation Institute. Foto: Lisbeth Heilesen

29.11.2018 | Navne

Nye rugekasseprogrammer fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fondens nye Bioinnovation Institute (BII) har udpeget et panel fra universiteter, venturefonde og life science-selskaber, som skal hjæpe med med at vurdere ansøgningerne til deres nye rugekasseprogrammer.

Et nyt projekt håber at kunne udvikle kunstige smagemaskiner. Foto: Colourbox

20.11.2018 | Bevilling

DNA-molekyler skal bruges til at efterligne vores smagssans

Menneskets smagssans er kompleks og vanskelig at efterligne. Et tværfagligt projekt sigter nu mod at udvikle ekstremt hurtige kunstige ’smagsmaskiner’, der bruger DNA-molekyler som milliarder af små ”sensorer” til at efterligne menneskets smagssans med en hidtil ukendt nøjagtighed.

Professor Gregers Rom Andersen (til venstre), Cryo-EM Facility Manager Thomas Boesen og professor Poul Nissen foran Titan-Krios flagskibsmikroskopet ved Aarhus University (foto: Lisbeth Heilesen).

08.11.2018 | Bevilling

30 mio. kr. til højteknologiske elektronmikroskoper til forskning i molekylær cellebiologi

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt bevillinger til tre nye forskningsinfrastrukturer, heraf 30,76 mio. kr. til EMBION, som er en forskningsinfrastruktur for cryo-elektronmikroskopi (cryo-EM) på biologiske materialer.

De identificerede domæne-antistoffer er i stand til at neutralisere forskellige typer af influenzavirus. Når de fire domæne-antistoffer fusioneres til et enkelt antistof, kan dette neutralisere mange forskellige subtyper af influenza. Figur: Nick Stub Laursen
Figur 2: En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages.  Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen

02.11.2018 | Forskning

Forskere udvikler nyt protein til forebyggelse af influenzavirusinfektion

Et international forskerhold har udviklet et nyt proteinlægemiddel, som potentielt kan beskytte mod alle typer af influenza. Ved at levere lægemidlet som en DNA-vektor kan det samtidigt fungere som en universel vaccine mod influenzavirus.

Forskere bruger nye forædlingsteknologier til at forbedre afgrøders udbytte og kvalitet. I samarbejde med erhvervet bliver den opnåede viden anvendt i praksis. Foto: Colourbox

01.11.2018 | Bevilling

Moderne forædlingsteknologi kan øge Danmarks markedsandele

Danmarks konkurrenceevne på det internationale marked for afgrødefrø kan styrkes ved hjælp af metoder, der udvikles i et nyt forskningsprojekt.

Strukturel udgave af krystalstrukturen af proteinkinasen RSK2 (grå overflade) med lægemidlet dimethylfumaratet (gult område). Det lyseblå område repræsenterer vandmolekyler bundet til proteinstrukturen, der også afsløres fra krystalstrukturen. Strukturen blev bestemt ved 1,9 Å opløsning, og atomkoordinaterne er tilgængelige i proteindatabanken med adgangskode 5O1S: www.rcsb.org/structure/5O1
Model af inhibering med lægemidlet dimethylfumarat (DMF). Skematisk figur af aktiveringsloopovergangen mellem inaktiv og aktiveret tilstand af det C-terminale kinasedomæne. DMF målretter et allosterisk sted og blokerer kinaseaktivering og omvendt. Figur: Jacob Lauwring Andersen

31.10.2018 | Forskning

Nyt indblik i mekanisme for lægemiddel mod sklerose og psoriasis

Et tværfagligt forskerhold på Aarhus Universitet har offentliggjort nye resultater, der giver et grundlæggende nyt indblik i mekanismen for lægemidlet dimethylfumarat, som er den aktive komponent i lægemidler til behandlingen af multipel sklerose og psoriasis. Resultaterne bidrager til nye strategier for lægemiddelforskningen.

Figur: Koncentrationerne af Nod-faktor styres af CHIT5, og dette er vigtigt for etablering af funktionel symbiose (røde knolde) versus defekt symbiose (hvide knolde). Figur: Kasper Røjkjær Andersen, Simon Kelly og Simona Radutoiu.

12.10.2018 | Forskning

Guldlok-princippet i biologi handler også om at finde det “helt rigtige”

I eventyret “Guldlok og de tre bjørne” finder pigen Guldlok tre skåle med grød i bjørnenes hus, men kun en har den ”helt rigtige” temperatur, og på samme måde kan man inden for biologien finde de ”helt rigtige” betingelser - kaldet Guldlok-princippet. Det er netop det et international forskerhold har gjort, da de har vist, at etablering af…

Øvre panel: Vildtvoksende rødder danner rodknolde, uanset om de er transgene eller ej (sidstnævnte er markeret med grøn fluorescens). Nedre panel: Nedregulering af miR2111 i transgene rødder (markeret med grøn fluorescens) fører til reduceret symbiose. Nitrogenbindende rodknolde (rød fluorescens)  dannes fortrinsvis på ikke-transgene rødder, der har normal miR2111-aktivitet. Figur: Katharina Markmann.

25.09.2018 | Forskning

Sådan taler blade med rødder

Nye resultater viser, at et mikro-RNA fra planteskud gør rødder fra bælgplanter modtagelige for symbiotisk infektion ved at nedregulere et gen, der ellers ville forhindre denne indtrængen af bakterier i roden. Disse resultater hjælper os med at forstå, hvad der kræves for at gøre kvælstoffikseringssymbiose effektiv, og hvad vi skal gøre for at…

24.09.2018 | Bevilling

30 mio. kr. til at udvikle optimerede afgrøder

Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Planteforædlingsfirmaer fået 30 mio. kr. fra Innovationsfonden til ved hjælp af CRISPR at udvikle afgrøder med forbedrede egenskaber.

Viser resultater 31 til 45 ud af 411

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste