Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyheder

Nyheder

21.05.2019 | Bevilling

35 millioner kr. til forskere fra MBG

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilger i alt 133.4 mio. kr. til 39 forskningsprojekter på ST – heraf næsten halvdelen inden for Teknologi og Produktion. Af disse får MBG ikke mindre end 35 mio. kr.

Poul Nissen (foto: Lisbeth Heilesen/AU)

25.04.2019 | Bevilling

Poul Nissen modtager 10 mio. kroner til at forske i insulinreceptoren

Novo Nordisk Fonden har tildelt professor Poul Nissen en femårig bevilling i form af en såkaldt ”NNF Distinguished Investigator 2019 grant” inden for ”Bioscience and Basic Biomedicine”, der tildeles forskere, som har vist, at de kan udføre og lede forskning på allerhøjeste internationale niveau.

Figuren viser, hvordan enzymet PpnN binder pppGpp og sætter fart på omdannelsen af guanylate (GMP) til bestanddelene ribose-5-phosphate og guanin. Dette sætter bakterier i stand til at balancere deres tolerance over for antibiotika med kravet for overlevelse om fitness (nederst). Ditlev E. Brodersen/AU

23.04.2019 | Forskning

Forskere afslører, hvordan bakterier kan tilpasse sig til at modstå antibiotikabehandling

Et forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet har vist, at bakterieceller producerer et specielt stressmolekyle, deler sig langsommere og dermed opsparer energi, når de udsættes for antibiotika. Den nye viden forventes at kunne danne grundlag for en helt ny type antibiotika.

Struktur af kalciumpumpen der viser hvor i strukturen de små (blå) og store (røde) forskelle mellem calciumpumper er lokaliseret. Denne viden gør det muligt udvikle lægemidler rettet mod en specifik calciumpumpe.

11.04.2019 | Forskning

Ny indsigt i kalciumtransport kan fremme udviklingen af ny medicin

En normal funktion af hjerte og nevesystem er bl.a. afhængig af en korrekt regulering af kalcium i cellerne. Denne proces afhænger af en korrekt funktion af kalciumpumpen. Nye undersøgelser af kalciumpumpens struktur giver ny indsigt i denne proces, hvilket vil kunne hjælpe med udviklingen af nye lægemidler til behandling fx Parkinsons sygdom og…

Hossein Mohammad-Beigi og Daniel Otzen viser, at en specifik og almindelig almindelig olivensort udmærker sig som en naturlig hæmmer for Parkinsons sygdom (Foto: Colourbox.com)

01.04.2019 | Forskning

Almindelig olivensort udmærker sig som hæmmer af Parkinsons sygdom

Sammensætningerne af antioxidanter i en bestemt art af olivenfrugter har vist sig at kunne beskytte mod Parkinsons sygdom. Da Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurodegenerative sygdomme, der stadig ikke findes nogen kur for, er dette et vigtigt fund på vejen for at bekæmpe denne invaliderende sygdom.

For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

28.03.2019 | Bevilling

Jens Stougaard får prestigefyldt bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd

For anden gang i sin karriere modtager professor Jens Stougaard fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet en ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd til forskning i plantemolekylærbiologi. Bevillingen er på Euro 2,5 mio. (ca. 18,5 mio. kr.) og løber over fem år.

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten <em>Lotus japonicus</em> (japansk kællingetand). Denne plante har symbiose med jordbakterien <em> Mesorhizobium loti</em>. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstofgødning. Bakterierne er farvet med LacZ enzymet (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI. Kernerne ses som lyseblå prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. I forskningsgruppen - Sektionen for Plantemolekylærbiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik - har forskerne isoleret mange af de plantegener, der er nødvendige for symbiosen.

28.03.2019 | Priser

Niels Sandal vinder prisen for årets videnskabsfoto 2019

Danmarks Grundforskningsfond har sammen med videnskab.dk inviteret forskere til at deltage i en fotokonkurrence om billeder fra forskningen. Dommerkomiteen har udvalgt Niels Sandals foto med rodknolde på roden af bælgplanten Japansk kællingetand (Lotus japonicus) som årets videnskabsfoto 2019.

Forskere kan nu tænde og slukke for neuroner i hjernen. Det er resultatet af tre års tæt samarbejde omkring teknologiudvikling mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og hjerneforskningscentret DANDRITE/Institut for Molekylærbiologi og Genetik. På billedet ses ph.d.-studerende Jesper Hagelskjær (tv) og Lektor Kim Bjerge (foto: Lars Kruse, AU).
Det kræver avanceret signalbehandling og komplekse matematiske algoritmer at styre laserlys ind i hjernen på mus, ramme enkelte neuroner og måle signaler uden støj. På billedet ses forskernes forsøgsopstilling (foto: Kim Bjerge).

27.03.2019 | Forskning

Nu kan forskere slukke og tænde for hjerneceller

Ved at sende laserlys ind igennem et fiberkabel i hovedet på mus kan forskere fra Aarhus Universitet nu slukke og tænde for neuroner. Det er et teknologisk gennembrud, som kan give ny viden om, hvordan hjernen fungerer.

Rune Hartmann (tv) og Hans Henrik Gad har sammen med tyske og svenske forskningsgrupper vist, hvorledes et protein kaldet IFN-λ både kan bekæmpe en virusinfektion direkte men samtidig også styrke dannelsen af nye antistoffer imod virusset. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

19.03.2019 | Forskning

Når immunforsvaret multitasker

Et internationalt forskerteam har vist, hvorledes et protein kaldet IFN-λ både kan bekæmpe en virusinfektion direkte men samtidig også styrke dannelsen af nye antistoffer imod virusset. Opdagelsen giver ny vigtig viden om, hvordan forskellige dele af immunforsvaret kommunikerer, og vil gøre det nemmere at lave mere effektive vacciner og specielt…

Kobøvsernes indhold af methan kan nedsættes samtidig med at køernes foderudnyttelse forbedres via målrettet avlsarbejde. Foto: Jesper Rais

27.02.2019 | Forskning

Både klima og økonomi kan være vindere

Ved hjælp af billige målemetoder med høj kapacitet kan kvægavlere reducere mængden af drivhusgas, som deres køer udleder via deres bøvser, samtidig med, at køernes fodereffektivitet forbedres.

.
Forskergruppe har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt, og give ideer til hvorfor nogle hvede--underarter er resistente over for svampeangreb. Figurer: Bjørn Panyella Pedersen

25.01.2019 | Forskning

Ny indsigt i unik sukkertransport i planter

En lille forskningsgruppe på Aarhus Universitet har netop kortlagt strukturen af en vigtig sukkertransporter, der er unik for planter. Den nye struktur kan hjælpe med at forklare, hvordan planteorganer – såsom pollen – udvikler sig korrekt og give ideer til, hvorfor nogle underarter af hvede er resistente over for svampeangreb.

Professor Jan J. Enghild har fået en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 15 mio. kr. til at købe højteknologisk udstyr til biologisk massespektroskopi. Foto: Lisbeth Heilesen, AU.

22.01.2019 | Bevilling

Højteknologisk udstyr til biologisk massespektroskopi

Professor Jan J. Enghild kan med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 15 mio. kr. forfølge sin vision om at etablere en ’state-of-the-art’-platform inden for biologisk massespektroskopi.

Torben Heick Jensen modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til at etablere forskningscenteret ’Exo-Adapt’, der skal beskrive, hvorledes vore celler sorterer genetisk information. Foto: Lisbeth Heilesen.

08.01.2019 | Bevilling

60 millioner kroner til basal biomedicinsk forskning

Professor Torben Heick Jensen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, modtager 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fondens Challenge Program til at etablere forskningscenteret ’Exo-Adapt’, der skal beskrive, hvorledes vore celler sorterer genetisk information.

Gregers Rom Andersen (tv) og Poul Nissen er med i et nyt treårigt Life Science-netværk, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.). Foto: Lisbeth Heilesen
Life Science-netværket omfatter otte akademiske forskningsinstitutter i Sverige, Danmark, Sverige, Tyskland og Norge, MAX IV og ESS i Sverige, DESY og den europæiske XFEL facilitet i Tyskland, Medicon Valley Alliance (MVA), industrien i MedTech, BioTech og Pharma, Region Skåne, Region Hovedstaden og Hamborg. Figur: Lund Universitet

02.01.2019 | Bevilling

AU er med i nyt Øresund-Kattegat-Skagerak EU Life Science-netværk

Gregers Rom Andersen og Poul Nissen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU, er med i et nyt treårigt EU-projekt for Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS)-området, der har fået en bevilling fra EU på 3,6 million Euro (ca. 27 mio. kr.).

Både koens genetik og ændringer i hendes vomflora kan påvirke, hvor meget methan hun udleder. Foto: Janne Hansen

12.12.2018 | Forskning

Methan fra kobøvser kan reduceres via to fronter

En kombination af koens egen genetik og strategier, der er målrettet ændringer i hendes vomflora, kan bidrage til at reducere udledningen af methan mere effektivt, end hvis der blot selekteres for køer, der udleder mindre methan.

06.12.2018 | Bevilling

Seks forskere fra MBG får en bevilling fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden har uddelt i alt 51 bevillinger til projektstøtte i Biovidenskab og Basal Biomedicin. Heraf har hele seks forskere fra MBG fået en bevilling.

Bioinnovation Institute råder over i alt 12.000 m2 og har til huse i København. Foto: Novo Nordisk Fonden.
Poul Nissen er udpeget som ekspert til at hjælpe Novo Nordisk Fonden med at finde de bedste forskere inden for life science-området til deres nye rugekasseprogrammer ved Bioinnovation Institute. Foto: Lisbeth Heilesen

29.11.2018 | Navne

Nye rugekasseprogrammer fra Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fondens nye Bioinnovation Institute (BII) har udpeget et panel fra universiteter, venturefonde og life science-selskaber, som skal hjæpe med med at vurdere ansøgningerne til deres nye rugekasseprogrammer.

Et nyt projekt håber at kunne udvikle kunstige smagemaskiner. Foto: Colourbox

20.11.2018 | Bevilling

DNA-molekyler skal bruges til at efterligne vores smagssans

Menneskets smagssans er kompleks og vanskelig at efterligne. Et tværfagligt projekt sigter nu mod at udvikle ekstremt hurtige kunstige ’smagsmaskiner’, der bruger DNA-molekyler som milliarder af små ”sensorer” til at efterligne menneskets smagssans med en hidtil ukendt nøjagtighed.

Professor Gregers Rom Andersen (til venstre), Cryo-EM Facility Manager Thomas Boesen og professor Poul Nissen foran Titan-Krios flagskibsmikroskopet ved Aarhus University (foto: Lisbeth Heilesen).

08.11.2018 | Bevilling

30 mio. kr. til højteknologiske elektronmikroskoper til forskning i molekylær cellebiologi

Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt bevillinger til tre nye forskningsinfrastrukturer, heraf 30,76 mio. kr. til EMBION, som er en forskningsinfrastruktur for cryo-elektronmikroskopi (cryo-EM) på biologiske materialer.

De identificerede domæne-antistoffer er i stand til at neutralisere forskellige typer af influenzavirus. Når de fire domæne-antistoffer fusioneres til et enkelt antistof, kan dette neutralisere mange forskellige subtyper af influenza. Figur: Nick Stub Laursen
Figur 2: En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages.  Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen

02.11.2018 | Forskning

Forskere udvikler nyt protein til forebyggelse af influenzavirusinfektion

Et international forskerhold har udviklet et nyt proteinlægemiddel, som potentielt kan beskytte mod alle typer af influenza. Ved at levere lægemidlet som en DNA-vektor kan det samtidigt fungere som en universel vaccine mod influenzavirus.

Forskere bruger nye forædlingsteknologier til at forbedre afgrøders udbytte og kvalitet. I samarbejde med erhvervet bliver den opnåede viden anvendt i praksis. Foto: Colourbox

01.11.2018 | Bevilling

Moderne forædlingsteknologi kan øge Danmarks markedsandele

Danmarks konkurrenceevne på det internationale marked for afgrødefrø kan styrkes ved hjælp af metoder, der udvikles i et nyt forskningsprojekt.

Strukturel udgave af krystalstrukturen af proteinkinasen RSK2 (grå overflade) med lægemidlet dimethylfumaratet (gult område). Det lyseblå område repræsenterer vandmolekyler bundet til proteinstrukturen, der også afsløres fra krystalstrukturen. Strukturen blev bestemt ved 1,9 Å opløsning, og atomkoordinaterne er tilgængelige i proteindatabanken med adgangskode 5O1S: www.rcsb.org/structure/5O1
Model af inhibering med lægemidlet dimethylfumarat (DMF). Skematisk figur af aktiveringsloopovergangen mellem inaktiv og aktiveret tilstand af det C-terminale kinasedomæne. DMF målretter et allosterisk sted og blokerer kinaseaktivering og omvendt. Figur: Jacob Lauwring Andersen

31.10.2018 | Forskning

Nyt indblik i mekanisme for lægemiddel mod sklerose og psoriasis

Et tværfagligt forskerhold på Aarhus Universitet har offentliggjort nye resultater, der giver et grundlæggende nyt indblik i mekanismen for lægemidlet dimethylfumarat, som er den aktive komponent i lægemidler til behandlingen af multipel sklerose og psoriasis. Resultaterne bidrager til nye strategier for lægemiddelforskningen.

Viser resultater 89 til 110 ud af 477

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste