05.04.2017 | Navne
Lektor Ditlev Egeskov Brodersen ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik er blevet tildelt et prestigefyldt gæsteprofessorat i strukturbiologi og didaktik på ph.d.-niveau ved Università di Parma, Italien.
03.04.2017 | Bevilling, Videnudveksling
Gennem årtusinder er byg og hvede forædlet i en sådan grad, at udbyttet er forbedret væsentligt, men afgrøderne har også givet afkald på en række egenskaber, som er vigtige for at kunne klare sig i naturen. Nyt dansk forskningsprojekt vil genskabe de oprindelige afgrøders egenskaber for at gøre dem mere robuste.
30.03.2017 | Forskning, Videnudveksling
En unik, patenterede hvede kan have stor betydning for landbruget, miljøet og underernærede mennesker i ulande. Det er netop bevist i dyreforsøg, at den særlige hvede øger fordøjelighed af fosfor og calcium.
27.03.2017 | Forskning
Molekylære motorer producerer den kraft, der får sædceller til at slå med ’halen’ og bevæge sig mod ægcellen for befrugtning. Ny forskning viser nu, hvordan de molekylære motorer, der driver sædcellers bevægelse, genkendes i cellerne og specifikt transporteres ud i haleregionen af cellen. Denne nye viden kan bane vejen for en bedre forståelse af…
23.03.2017 | Bevilling, Videnudveksling
Den israelske biotek virksomhed RedHill Biopharma Ltd (NASDAQ: RDHL) (Tel-Aviv Stock Exchange: RDHL) har forlænget sit samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet med henblik på at udvikle et potentielt lovende lægemiddel til behandling af kræft. Lægemidlet er baseret på et molekyle, der hæmmer serinproteaser - et område de danske forskere er…
20.03.2017 | Forskning
Ny dansk forskning giver mekanistisk indsigt i, hvordan vores DNA bliver overvåget og repareret, når der sker skader. Resultaterne kan på sigt bidrage til at forbedre behandlingen af visse kræfttyper, da DNA reparationskomplekset bidrager til, at visse kræftceller kan modstå kemoterapi.
15.03.2017 | Forskning
Vores genomer transskriberes promiskuøst til RNA. Hvordan celler formår at sortere dette massive genomiske output i funktionelt og ikke-funktionelt materiale har været en gåde. Ny forskning beskriver nu protein-interaktioner, der er med til at bestemme RNAs skæbne.
03.03.2017 | Forskning
Mennesker og zebrafisk har mere til fælles, end man lige skulle tro. Derfor bruges zebrafisk i stigende grad til blandt andet at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker.
10.02.2017 | Priser, Videnudveksling
Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sine banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Gennem sin forskning har Poul Nissen på detaljeret niveau klarlagt, hvordan bl.a. ioner og næringsstoffer transporteres ind og ud af celler – den grundviden har stor betydning for forståelse af…
09.02.2017 | Bevilling
De bedste egenskaber fra tre velkendte græsarter skal forenes i nye græssorter. Med markant øget udbytte og stor robusthed skal sådanne græsser bane vej for dansk eksport af nye sorter, der er forberedte til fremtidens klima og efterspørgslen på mere biomasse.
06.02.2017 | Forskning
Gener fra en plante, der lokker skadelige insekter i døden, kan bruges til at forædle modstandsdygtige afgrøder.
01.02.2017 | Forskning
Antallet af gener, som er med til at bestemme højden af mennesker, er stort, men nogle af generne betyder mere end andre. Forskningsresultaterne inden for dette område kan være med til at udvikle nye typer lægemidler.
20.01.2017 | Forskning
Ved at studere et stort protein (C1 proteinet) med røntgenstråling og elektronmikroskopi har forskere fra Aarhus Universitet gjort op med en gammel model for, hvorledes en vigtig del det medfødte immunforsvar aktiveres. Aktivering af C1 proteinet er en yderst vigtig mekanisme inden for immunologien, hvorfor de nye forskningsresultater også har et…
12.01.2017 | Forskning, Videnudveksling
Stamtræet har i høj grad betydning for, hvilke kvaliteter koens mælk har, viser forskning fra Aarhus Universitet og SEGES. Det giver nye muligheder for at producere mælk med specifikke egenskaber.
02.01.2017 | Forskning
En samlet viden om organismers syntese og udnyttelse af forbindelsen PRPP kan være nyttig i bestræbelser på at udvikle midler til bekæmpelse af mikroorganismer, der kan inficere mennesker og andre pattedyr. Et internationalt forskerhold har nu kortlagt de samlede resultater inden for området.
21.12.2016 | Forskning
Resistens overfor antibiotika i sygdomsfremkaldende bakterier er et stigende, globalt problem. Danske forskere har nu fundet ud af, at bakterierne benytter sig af et kodesprog for at undgå at blive bekæmpet. Hvis det lykkedes at forstå dette kodesprog, vil det i fremtiden være lettere at udvikle nye antibiotika.
16.12.2016 | Navne
Ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, MBG-Foulum, har medarbejderne smykket kontorgangen med flag. Hvert flag fortæller, hvilken nationalitet personerne har på kontorerne på henholdsvis højre og venstre side af gangen.
16.12.2016 | Priser
The International Dose Response Society i USA har tildelt Suresh Rattan the “Outstanding Career Achievement Award” for hans mangeårige arbejde med anvendelsen af hormesis (gavnlig virkning ved små stresspåvirkninger) inden for alderdomsforskning.
14.12.2016 | Navne
Ved en audiens på Amalienborg mandag d. 12. december 2016 takkede professorerne Poul Nissen og Jens Stougaard dronning Margrethe for Ridder af Dannebrogordenen.
07.12.2016 | Forskning
RNA-syntese, -splejsning og -nedbrydning spiller centrale roller i reguleringen af genekspression i eukaryote celler. Forskere fra Max Planck Instituttet i Martinsried og Aarhus Universitet har nu via et samarbejde opdaget det fysiske grundlag for at knytte RNA-nedbrydning til splejsningsprocessen.
23.11.2016 | Priser
Poul Nissen tildeles den prestigefyldte Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien. Han har gennem centeret PUMPkin været med til at bestemme strukturen af en række af cellens essentielle ionpumper. Ionpumpernes betydning i hjernen og neurologiske sygdomme har også været centralt i Poul Nissens…
21.11.2016 | Forskning
Planternes rod-tilknyttede mikrobiom – dvs. de populationer af mikroorganismer som findes i og omkring planten – har stor betydning for plantevæksten, og nye resultater inden for studiet af bælgplanter og deres kvælsstofsymbiose har nu påvist en hidtil ukendt rolle for kvælstoffikseringssymbiose, hvor den kvælstoffikserende plante er med til at…
