Nyheder

RedHill teamet samlet i Danmark. Fra venstre: Terry F. Plasse (MD, Medical Director, RedHill Biopharma), Danielle T. Abramson (Ph.D., Director, Intellectual Property and Research, RedHill Biopharma), Mark L. Levitt, (MD, Ph.D., Medical Director, Oncology, RedHill Biopharma), Emil Oldenburg (cand.scient., videnskabelig assistent, Aarhus Universitet), Christine R. Schar (ph.d., postdoc, Aarhus Universitet) og Jan K. Jensen (ph.d., projektleder, Aarhus Universitet).

23.03.2017 | Bevilling, Videnudveksling

Danske forskere og israelsk biotekfirma samarbejder om at udvikle kræftmedicin

Den israelske biotek virksomhed RedHill Biopharma Ltd (NASDAQ: RDHL) (Tel-Aviv Stock Exchange: RDHL) har forlænget sit samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet med henblik på at udvikle et potentielt lovende lægemiddel til behandling af kræft. Lægemidlet er baseret på et molekyle, der hæmmer serinproteaser - et område de danske forskere er…

Model for overvågning og reparation af skadet DNA (venstre figur). Krystalstrukturen af DNA kontrolproteinet Rad26 som er ansvarlig for at bringe Rad3 kinase til DNA og starte signalering om DNA reparation (højre figur).

20.03.2017 | Forskning

Strukturel viden om DNA reparationskomplekset

Ny dansk forskning giver mekanistisk indsigt i, hvordan vores DNA bliver overvåget og repareret, når der sker skader. Resultaterne kan på sigt bidrage til at forbedre behandlingen af visse kræfttyper, da DNA reparationskomplekset bidrager til, at visse kræftceller kan modstå kemoterapi.

Model for RNA skæbnebestemmelse: Tidligt i løbet af sin produktion af PolII bliver den CBC-bundne ’cap’ på den ny-producerede RNA kontaktet af ’produktive’ (PHAX) såvel som ’destruktive’ (ZC3H18) faktorer. Disse proteiner danner gensidigt eksklusive komplekser med CBC indtil PolII støder på et ’beslutningspunkt’ (fx en terminator), hvorefter RNA’s skæbne bestemmes af en stabil interaktion med enten PHAX eller ZC3H18.

15.03.2017 | Forskning

Sortering af RNA mellem produktion og nedbrydning

Vores genomer transskriberes promiskuøst til RNA. Hvordan celler formår at sortere dette massive genomiske output i funktionelt og ikke-funktionelt materiale har været en gåde. Ny forskning beskriver nu protein-interaktioner, der er med til at bestemme RNAs skæbne.

Voksne zebrafisk i zebrafiskefaciliteten på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet. Zebrafisk lever vildt i det nordøstlige Indien, Bangladesh og Nepal i stillestående og langsomt strømmende vand i grøfter, rismarker og vandhuller. Det latinske navn Danio skulle efter sigende komme af dhani, som er bengalsk for "fra rismarken". Foto: Lisbeth Heilesen.
Zebrafiskefaciliteten ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet - Zebrafisk fylder mindre på reolerne end mus. Foto: Kasper Kjær-Sørensen. Klik billederne for større udgave.
Zebrafiskens embryoner er gennemsigtige. Her ses et 24 timer gammelt embryon som det ser ud i et almindeligt lysmikroskop. Udover udvendige strukturer som blommesæk, hoved og øje ses blandt andet hjernedele, det indre øre og de V-formede somitter, der er forstadier til den V-formede skeletmuskulatur. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Transgent 72 timer gammelt embryon med grønt fluorescerende protein (GFP) i endothelcellerne i blod-og lymfekar. Alle kar fremhæves tydeligt i den levende organisme. Bemærk, at på grund af den store tæthed af kar omkring gællerne, fremstår undersiden af hovedet overeksponeret på billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.
Mikroinjektion i nybefrugtede embryoner. De viste embryoner er godt 30 minutter gamle og ligger i hver sin fosterhinde (chorion). Den første celle er ved at blive dannet og kan eksempelvis ses nederst i embryonet øverst i billedet. Foto: Kasper Kjær-Sørensen.

03.03.2017 | Forskning

Zebrafisken er et vigtigt forsøgsdyr

Mennesker og zebrafisk har mere til fælles, end man lige skulle tro. Derfor bruges zebrafisk i stigende grad til blandt andet at undersøge funktionen af gener, til at lave dyremodeller for menneskets sygdomme og til at udvikle ny medicin til mennesker.

Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sin banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Foto: Novo Nordisk Fonden.

10.02.2017 | Priser, Videnudveksling

Professor Poul Nissen modtager Novo Nordisk Prisen 2017

Professor Poul Nissen, Aarhus Universitet, modtager Novo Nordisk Prisen 2017 for sine banebrydende studier af ionpumpers struktur og mekanisme. Gennem sin forskning har Poul Nissen på detaljeret niveau klarlagt, hvordan bl.a. ioner og næringsstoffer transporteres ind og ud af celler – den grundviden har stor betydning for forståelse af…

Forskere fra Aarhus Universitet har sammen med frøfirmaet DLF fået en bevilling fra Innovationsfonden på 11 mo. kr. til via nye forædlingsteknikker at kombinere stærke egenskaber hos eksisterende græssorter og derigennem udvikle en ny græssort, som er mere robust end de eksisterende. Foto: Biopix (http://www.biopix.dk)

09.02.2017 | Bevilling

Ny forædlingsstrategi skal løfte eksport af danske græsser

De bedste egenskaber fra tre velkendte græsarter skal forenes i nye græssorter. Med markant øget udbytte og stor robusthed skal sådanne græsser bane vej for dansk eksport af nye sorter, der er forberedte til fremtidens klima og efterspørgslen på mere biomasse.

Danske forskere har været med til at kortlægge genomet for vinterkarse (Barbarea vulgaris) og fundet specifikke gener, der har med lokkende og dræbende stoffer at gøre. Foto: Enrico Blasutto.

06.02.2017 | Forskning

Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet kortlægger dødsfælde-gener

Gener fra en plante, der lokker skadelige insekter i døden, kan bruges til at forædle modstandsdygtige afgrøder.

I en undersøgelse med over 700.000 personer har GIANT konsortiet bestående af mange forskningsgrupper verden over afsløret 83 nye DNA-forandringer, der påvirker legemshøjde. Illustration: Ditte Høyer Engholm

01.02.2017 | Forskning

Generne bag menneskers forskellige højde

Antallet af gener, som er med til at bestemme højden af mennesker, er stort, men nogle af generne betyder mere end andre. Forskningsresultaterne inden for dette område kan være med til at udvikle nye typer lægemidler.

Figuren viser strukturen af C1 belyst med to forskellige teknikker. Til venstre ses data som forskerne optog med røntgenstråling (sorte kurve) på PETRA III synktronen i Hamborg. Den grå kurve viser hvorledes en kurve beregnet ud fra modellenn i midten passer med de eksperimentelle data. Til højre er vist såkaldte class averages af billeder optaget ved hjælp af elektron mikroskopi. I anden række yderst til højre ses tydeligt 10 runde objekter, hvilket er helt uforeneligt med den gamle model for aktivering af komplement systemet. Derfor var dette billede centralt for de nye resultater.

20.01.2017 | Forskning

En ny model for aktivering af immunsystemet

Ved at studere et stort protein (C1 proteinet) med røntgenstråling og elektronmikroskopi har forskere fra Aarhus Universitet gjort op med en gammel model for, hvorledes en vigtig del det medfødte immunforsvar aktiveres. Aktivering af C1 proteinet er en yderst vigtig mekanisme inden for immunologien, hvorfor de nye forskningsresultater også har et…

Koens stamtræ er i stor udstrækning med til at afgøre mælkens indhold af forskellige fedtsyrer. Foto: Colourbox

12.01.2017 | Forskning, Videnudveksling

Koens gener kan afgøre mælkens sundhed

Stamtræet har i høj grad betydning for, hvilke kvaliteter koens mælk har, viser forskning fra Aarhus Universitet og SEGES. Det giver nye muligheder for at producere mælk med specifikke egenskaber.

Et eksempel på en struktur af PRPP syntase. Figur: Kasper Røjkjær Andersen.
Forskerholdets forskningsresultater pryder forsiden af Microbiology and Molecular Biology Reviews. Forside: Kasper Røjkjær Andersen.

02.01.2017 | Forskning

Kortlægning af viden om midler til bekæmpelse af mikroorganismer

En samlet viden om organismers syntese og udnyttelse af forbindelsen PRPP kan være nyttig i bestræbelser på at udvikle midler til bekæmpelse af mikroorganismer, der kan inficere mennesker og andre pattedyr. Et internationalt forskerhold har nu kortlagt de samlede resultater inden for området.

Forskere ved Aarhus Universitet har i gennem flere år studeret de molekylære mekanismer, der sætter bakterier i stand til at skjule sig, og nu tyder helt ny forskning på, at bakterierne også benytter sig af kodesprog i en kamp, der bliver stadig mere intens. Figur: Ditlev E. Brodersen.
Cand. scient. Kirstine Louise Bendtsen har sammen med ph.d.-studerende Kehan Xu stået i spidsen for det publicerede arbejde.

21.12.2016 | Forskning

Forskere afslører bakteriernes hemmelige kodesprog

Resistens overfor antibiotika i sygdomsfremkaldende bakterier er et stigende, globalt problem. Danske forskere har nu fundet ud af, at bakterierne benytter sig af et kodesprog for at undgå at blive bekæmpet. Hvis det lykkedes at forstå dette kodesprog, vil det i fremtiden være lettere at udvikle nye antibiotika.

16.12.2016 | Navne

Jul i MBG Foulum

Ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, MBG-Foulum, har medarbejderne smykket kontorgangen med flag. Hvert flag fortæller, hvilken nationalitet personerne har på kontorerne på henholdsvis højre og venstre side af gangen.

16.12.2016 | Priser

Suresh Rattan modtager “Outstanding Career Achievement Award”

The International Dose Response Society i USA har tildelt Suresh Rattan the “Outstanding Career Achievement Award” for hans mangeårige arbejde med anvendelsen af hormesis (gavnlig virkning ved små stresspåvirkninger) inden for alderdomsforskning.

Poul Nissen (til venstre) og Jens Stougaard har ved en ceremoni fået overrakt Ridder af Dannebrogordenen.

14.12.2016 | Navne

Poul Nissen og Jens Stougaard får overrakt Ridder af Dannebrogordenen

Ved en audiens på Amalienborg mandag d. 12. december 2016 takkede professorerne Poul Nissen og Jens Stougaard dronning Margrethe for Ridder af Dannebrogordenen.

Krystalstrukturen af RBM7-ZCCHC8’s kernekomplekset vist fra to forskellige sider. RBM7-RRM (grøn) folder ind i det typiske kugleformede domæne med fire antiparallelle <em>β</em>-strenge (<em>β</em>1–<em>β</em>4) på forsiden og to <em>α</em>-helixer på bagsiden (<em>α</em>1 og <em>α</em>2). ZCCHC8-Pro (prolin-rigt område, lyserød) placerer N-terminalen i toppen af RRM og derefter strækker sig nedad, idet den lægger over helix <em>α</em>1 og når bunden af domænet, hvor den foretager en <em>&sim;</em> 90° drejning og fortsætter sidelæns med en <em>α</em>-helix (helix <em>α</em>A), hvorefter den snor sig ind i en <em>&sim;</em> 90° spiral og fortsætter opad med en anden <em>α</em>-helix (helix <em>α</em>B), hvorefter den når toppen af RBM7-RRM. Til sidst foretager ZCCHC8-Pro en <em>&sim;</em> 90° drejning mere og strækker sig sidelæns over helix <em>α</em>2, hvorefter den slutter med en kort spiralformet drejning. C- og N-terminale rester af ZCCHC8-Pro interagerer med hinanden i toppen af RBM7-RRM.

07.12.2016 | Forskning

Opdagelse af forbindelse mellem RNA splejsnings- og nedbrydningsmaskinerier

RNA-syntese, -splejsning og -nedbrydning spiller centrale roller i reguleringen af genekspression i eukaryote celler. Forskere fra Max Planck Instituttet i Martinsried og Aarhus Universitet har nu via et samarbejde opdaget det fysiske grundlag for at knytte RNA-nedbrydning til splejsningsprocessen.

Poul Nissen tildeles Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien og sin evner til at fremme det interdisciplinære og internationale samarbejde indenfor sit forskningsfelt. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

23.11.2016 | Priser

Professor Poul Nissen får Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris

Poul Nissen tildeles den prestigefyldte Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien. Han har gennem centeret PUMPkin været med til at bestemme strukturen af en række af cellens essentielle ionpumper. Ionpumpernes betydning i hjernen og neurologiske sygdomme har også været centralt i Poul Nissens…

Billederne viser japansk kællingetand (<em>Lotus japonicus</em> wild-type) (a) og mutantplanter uden symbiose: lhk1-1 (b), nfr5-3 (c), nin-2 (d) efter høst. Et nærbillede af rodknoldene er vist i a) og b). De hvide streger svarer til 1 cm. Fotos: Rafal Zgadzaj, Sektionen for Plantemolekylærbiologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU.

21.11.2016 | Forskning

Nye afsløringer om bælgplanters tilknyttede mikrober

Planternes rod-tilknyttede mikrobiom – dvs. de populationer af mikroorganismer som findes i og omkring planten – har stor betydning for plantevæksten, og nye resultater inden for studiet af bælgplanter og deres kvælsstofsymbiose har nu påvist en hidtil ukendt rolle for kvælstoffikseringssymbiose, hvor den kvælstoffikserende plante er med til at…

18.11.2016 | Navne

Vores gode kollega Peter Andreasen er død

Professor Peter Andreasen døde tirsdag d. 15. november 2016 i en alder af 68 år.

Hornhinde-dystrofi er en øjensygdom, der giver uklare udfældninger i hornhinden og dermed en nedsættelse af synsevnen. De eksisterende helbredelsesmuligheder er ikke optimale, og derfor vil forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital forsøge at finde en bedre behandling for sygdommen. Foto: af Eung Kweon Kim, Department of Ophthalmology, Yonsei University College of Medicine, Seoul, South Korea.

16.11.2016 | Bevilling

Forskere vil finde bedre behandling for hornhinde-dystrofi

Hornhinde-dystrofi er en øjensygdom, der giver uklare udfældninger i hornhinden og dermed en nedsættelse af synsevnen. De eksisterende helbredelsesmuligheder er ikke optimale, og derfor vil danske forskere forsøge at finde en bedre behandling for sygdommen.

Modeller af NEXT- og PAXT-afhængige nedbrydningsveje. Skematisk sammenligning af protein-protein forbindelser i NEXT komplekset (til venstre) og PAXT forbindelsen (til højre). Mens både NEXT og PAXT veje synes i stand til at detektere cappede RNA’er i kraft af deres fysiske forbindelser til CBC, definerer de forskellige RNA-bindende proteiner (RBM7 for NEXT og PABPN1 for PAXT) kompleksernes særegenskaber. Spørgsmålstegnet indikerer, at ZFC3H1-PABPN1 koblingen måske ikke er direkte.

07.11.2016 | Forskning

Nyopdaget RNA nedbrydningsvej i menneskets cellekerner

Genomer transskriberes til et hav af forskelligt RNA. Dette materiale er ikke alt sammen anvendeligt, hvorfor målrettet nedbrydning er essentielt for at opretholde cellulært liv. En nyligt opdaget RNA nedbrydningsvej i menneskets cellekerner er med til netop det.

Danske forskere målretter nu avlsarbejdet mod regnbueørreder tilpasset forskellige produktionsmiljøer verden over ved hjælp af genomisk selektion. Foto: Kristian Meier.

28.10.2016 | Bevilling, Videnudveksling

Avlsarbejdet på regnbueørreder målrettes forskellige produktionsmiljøer i verden

Ved hjælp af genomisk selektion vil danske forskere målrette avlsarbejdet mod regnbueørreder tilpasset forskellige produktionsmiljøer verden over. Dette vil kunne bane vejen for en endnu større eksport af æg fra regnbueørreder.

Nyheder

Nyheder

Interne nyhedsbreve

MBG på Twitter

MBG på LinkedIn