Nyheder

Figuren viser strukturen af C1 belyst med to forskellige teknikker. Til venstre ses data som forskerne optog med røntgenstråling (sorte kurve) på PETRA III synktronen i Hamborg. Den grå kurve viser hvorledes en kurve beregnet ud fra modellenn i midten passer med de eksperimentelle data. Til højre er vist såkaldte class averages af billeder optaget ved hjælp af elektron mikroskopi. I anden række yderst til højre ses tydeligt 10 runde objekter, hvilket er helt uforeneligt med den gamle model for aktivering af komplement systemet. Derfor var dette billede centralt for de nye resultater.

20.01.2017 | Forskning

En ny model for aktivering af immunsystemet

Ved at studere et stort protein (C1 proteinet) med røntgenstråling og elektronmikroskopi har forskere fra Aarhus Universitet gjort op med en gammel model for, hvorledes en vigtig del det medfødte immunforsvar aktiveres. Aktivering af C1 proteinet er en yderst vigtig mekanisme inden for immunologien, hvorfor de nye forskningsresultater også har et…

Koens stamtræ er i stor udstrækning med til at afgøre mælkens indhold af forskellige fedtsyrer. Foto: Colourbox

12.01.2017 | Forskning, Videnudveksling

Koens gener kan afgøre mælkens sundhed

Stamtræet har i høj grad betydning for, hvilke kvaliteter koens mælk har, viser forskning fra Aarhus Universitet og SEGES. Det giver nye muligheder for at producere mælk med specifikke egenskaber.

Et eksempel på en struktur af PRPP syntase. Figur: Kasper Røjkjær Andersen.
Forskerholdets forskningsresultater pryder forsiden af Microbiology and Molecular Biology Reviews. Forside: Kasper Røjkjær Andersen.

02.01.2017 | Forskning

Kortlægning af viden om midler til bekæmpelse af mikroorganismer

En samlet viden om organismers syntese og udnyttelse af forbindelsen PRPP kan være nyttig i bestræbelser på at udvikle midler til bekæmpelse af mikroorganismer, der kan inficere mennesker og andre pattedyr. Et internationalt forskerhold har nu kortlagt de samlede resultater inden for området.

Forskere ved Aarhus Universitet har i gennem flere år studeret de molekylære mekanismer, der sætter bakterier i stand til at skjule sig, og nu tyder helt ny forskning på, at bakterierne også benytter sig af kodesprog i en kamp, der bliver stadig mere intens. Figur: Ditlev E. Brodersen.
Cand. scient. Kirstine Louise Bendtsen har sammen med ph.d.-studerende Kehan Xu stået i spidsen for det publicerede arbejde.

21.12.2016 | Forskning

Forskere afslører bakteriernes hemmelige kodesprog

Resistens overfor antibiotika i sygdomsfremkaldende bakterier er et stigende, globalt problem. Danske forskere har nu fundet ud af, at bakterierne benytter sig af et kodesprog for at undgå at blive bekæmpet. Hvis det lykkedes at forstå dette kodesprog, vil det i fremtiden være lettere at udvikle nye antibiotika.

16.12.2016 | Navne

Jul i MBG Foulum

Ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, MBG-Foulum, har medarbejderne smykket kontorgangen med flag. Hvert flag fortæller, hvilken nationalitet personerne har på kontorerne på henholdsvis højre og venstre side af gangen.

16.12.2016 | Priser

Suresh Rattan modtager “Outstanding Career Achievement Award”

The International Dose Response Society i USA har tildelt Suresh Rattan the “Outstanding Career Achievement Award” for hans mangeårige arbejde med anvendelsen af hormesis (gavnlig virkning ved små stresspåvirkninger) inden for alderdomsforskning.

Poul Nissen (til venstre) og Jens Stougaard har ved en ceremoni fået overrakt Ridder af Dannebrogordenen.

14.12.2016 | Navne

Poul Nissen og Jens Stougaard får overrakt Ridder af Dannebrogordenen

Ved en audiens på Amalienborg mandag d. 12. december 2016 takkede professorerne Poul Nissen og Jens Stougaard dronning Margrethe for Ridder af Dannebrogordenen.

Krystalstrukturen af RBM7-ZCCHC8’s kernekomplekset vist fra to forskellige sider. RBM7-RRM (grøn) folder ind i det typiske kugleformede domæne med fire antiparallelle <em>β</em>-strenge (<em>β</em>1–<em>β</em>4) på forsiden og to <em>α</em>-helixer på bagsiden (<em>α</em>1 og <em>α</em>2). ZCCHC8-Pro (prolin-rigt område, lyserød) placerer N-terminalen i toppen af RRM og derefter strækker sig nedad, idet den lægger over helix <em>α</em>1 og når bunden af domænet, hvor den foretager en <em>&sim;</em> 90° drejning og fortsætter sidelæns med en <em>α</em>-helix (helix <em>α</em>A), hvorefter den snor sig ind i en <em>&sim;</em> 90° spiral og fortsætter opad med en anden <em>α</em>-helix (helix <em>α</em>B), hvorefter den når toppen af RBM7-RRM. Til sidst foretager ZCCHC8-Pro en <em>&sim;</em> 90° drejning mere og strækker sig sidelæns over helix <em>α</em>2, hvorefter den slutter med en kort spiralformet drejning. C- og N-terminale rester af ZCCHC8-Pro interagerer med hinanden i toppen af RBM7-RRM.

07.12.2016 | Forskning

Opdagelse af forbindelse mellem RNA splejsnings- og nedbrydningsmaskinerier

RNA-syntese, -splejsning og -nedbrydning spiller centrale roller i reguleringen af genekspression i eukaryote celler. Forskere fra Max Planck Instituttet i Martinsried og Aarhus Universitet har nu via et samarbejde opdaget det fysiske grundlag for at knytte RNA-nedbrydning til splejsningsprocessen.

Poul Nissen tildeles Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien og sin evner til at fremme det interdisciplinære og internationale samarbejde indenfor sit forskningsfelt. Foto: Lars Kruse, AU Foto.

23.11.2016 | Priser

Professor Poul Nissen får Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris

Poul Nissen tildeles den prestigefyldte Direktør Ib Henriksens Fonds Forskerpris for sin fremragende indsats inden for strukturbiologien. Han har gennem centeret PUMPkin været med til at bestemme strukturen af en række af cellens essentielle ionpumper. Ionpumpernes betydning i hjernen og neurologiske sygdomme har også været centralt i Poul Nissens…

Billederne viser japansk kællingetand (<em>Lotus japonicus</em> wild-type) (a) og mutantplanter uden symbiose: lhk1-1 (b), nfr5-3 (c), nin-2 (d) efter høst. Et nærbillede af rodknoldene er vist i a) og b). De hvide streger svarer til 1 cm. Fotos: Rafal Zgadzaj, Sektionen for Plantemolekylærbiologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, AU.

21.11.2016 | Forskning

Nye afsløringer om bælgplanters tilknyttede mikrober

Planternes rod-tilknyttede mikrobiom – dvs. de populationer af mikroorganismer som findes i og omkring planten – har stor betydning for plantevæksten, og nye resultater inden for studiet af bælgplanter og deres kvælsstofsymbiose har nu påvist en hidtil ukendt rolle for kvælstoffikseringssymbiose, hvor den kvælstoffikserende plante er med til at…

18.11.2016 | Navne

Vores gode kollega Peter Andreasen er død

Professor Peter Andreasen døde tirsdag d. 15. november 2016 i en alder af 68 år.

Hornhinde-dystrofi er en øjensygdom, der giver uklare udfældninger i hornhinden og dermed en nedsættelse af synsevnen. De eksisterende helbredelsesmuligheder er ikke optimale, og derfor vil forskere fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital forsøge at finde en bedre behandling for sygdommen. Foto: af Eung Kweon Kim, Department of Ophthalmology, Yonsei University College of Medicine, Seoul, South Korea.

16.11.2016 | Bevilling

Forskere vil finde bedre behandling for hornhinde-dystrofi

Hornhinde-dystrofi er en øjensygdom, der giver uklare udfældninger i hornhinden og dermed en nedsættelse af synsevnen. De eksisterende helbredelsesmuligheder er ikke optimale, og derfor vil danske forskere forsøge at finde en bedre behandling for sygdommen.

Modeller af NEXT- og PAXT-afhængige nedbrydningsveje. Skematisk sammenligning af protein-protein forbindelser i NEXT komplekset (til venstre) og PAXT forbindelsen (til højre). Mens både NEXT og PAXT veje synes i stand til at detektere cappede RNA’er i kraft af deres fysiske forbindelser til CBC, definerer de forskellige RNA-bindende proteiner (RBM7 for NEXT og PABPN1 for PAXT) kompleksernes særegenskaber. Spørgsmålstegnet indikerer, at ZFC3H1-PABPN1 koblingen måske ikke er direkte.

07.11.2016 | Forskning

Nyopdaget RNA nedbrydningsvej i menneskets cellekerner

Genomer transskriberes til et hav af forskelligt RNA. Dette materiale er ikke alt sammen anvendeligt, hvorfor målrettet nedbrydning er essentielt for at opretholde cellulært liv. En nyligt opdaget RNA nedbrydningsvej i menneskets cellekerner er med til netop det.