En skjult regulator i hjernen

Forskerne udviklede en musemodel, hvor 3’UTR-delen af Grin2b var fjernet, mens selve proteinkoden var bevaret. Resultatet var overraskende: mængden af mRNA forblev uændret, men niveauet af det tilhørende protein, GluN2B, blev halveret.

Samtidig blev proteinet markant reduceret i synapserne - de kontaktpunkter, hvor neuroner kommunikerer. Musene viste tydelige tegn på nedsat synaptisk signalering, mistede evnen til at danne langtidspotentiering (LTP) og klarede sig dårligere i tests af rumlig læring og hukommelse.

“Dette studie viser, at dele af vores gener, som normalt bliver overset, faktisk spiller en afgørende rolle for, hvordan hjerneceller fungerer,” forklarer forskerne.

RNA som cellens “GPS”

Forklaringen ligger i, hvordan mRNA fungerer i neuroner. Selvom 3’UTR ikke bliver til protein, fungerer den som en slags “adressekode” eller GPS, der sørger for, at mRNA transporteres ud til de rigtige steder i cellen – især til synapserne.

Her kan proteiner produceres lokalt, præcis dér hvor de er nødvendige for at styrke eller svække forbindelser mellem neuroner. Når denne styring forsvinder, bliver proteinsyntesen forkert placeret, og hjernens signaler svækkes.

Mere end bare gener og proteiner

Studiet peger på, at geners funktion ikke kun afhænger af deres proteinkodende dele. Den ikke-kodende 3’UTR spiller en central rolle i at regulere, hvordan og hvor proteiner bliver dannet.

Denne opdagelse kan være afgørende for forståelsen af en række neurologiske og psykiatriske sygdomme. GRIN2B er tidligere blevet koblet til blandt andet autisme, epilepsi, intellektuel funktionsnedsættelse og skizofreni.

Nye muligheder for behandling

Opdagelsen åbner for en ny retning inden for medicinsk forskning. I stedet for kun at fokusere på proteiner kan forskere nu rette opmærksomheden mod RNA og dets regulering.

Det kan på sigt føre til nye behandlingsstrategier, hvor man forsøger at genoprette korrekt mRNA-lokalisering eller lokal proteinsyntese i hjernen. Sådanne RNA-baserede terapier kan potentielt forbedre synaptisk funktion uden at ændre selve genets kode.

Et nyt lag af genregulering

Samlet set afslører studiet et hidtil overset lag af genregulering i hjernen. Hvor man tidligere primært har fokuseret på gener og proteiner, viser forskningen, at RNA spiller en langt mere aktiv rolle end antaget.

Det ændrer ikke bare vores forståelse af hjernen - men også hvordan vi fremover kan undersøge og behandle hjernesygdomme.

 

Om forskningen:

Studietype: Grundforskning, præklinisk neurovidenskabelig forskning

Samarbejdspartnere fra ind- og udland:
International samarbejdspartner: Bevan Scott Main, Georgetown University

AU-samarbejdspartnere: Ulrik Bølcho, Anders Nykjær, Mai Marie Holm

Ekstern finansiering:
Novo Nordisk Fonden (0101095)
Danmarks Grundforskningsfond (DNRF133)

Oplysninger om eventuelle habilitetsforhold:
Forfatterne har oplyst, at der ikke er nogen interessekonflikter

Link til den videnskabelige artikel:
https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2518282123

Kontakt:

Lektor Magnus Kjærgaard
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
magnus@mbg.au.dk
 
 

Bælgplanter har også den særlige egenskab, at de fikserer kvælstof fra luften og dermed reducerer behovet for kunstgødning. Men for at udnytte potentialet fuldt ud skal afgrøderne kunne dyrkes lokalt og det kan være en udfordring i det danske klima, hvor kolde vintre og tørre forår kan påvirke udbyttet.

Nyt genetisk gennembrud
 

Professor Stig Uggerhøj Andersen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, professor Tae-Jin Yang fra Seoul National University og adjunkt Murukarthick Jayakodi fra Texas A&M University har netop publiceret et studie i Nature Genetics, hvor de præsenterer en mulig løsning.

I studiet udviklede forskerne en markant forbedret reference for hestebønnens genom og identificerede mere end 35.000 gener. Ved at analysere hundredvis af hestebønner, både vinter- og forårstyper, fandt de et centralt genetisk område, kaldet FR-1 (Frost Resistance 1), som bestemmer planternes evne til at overleve frost. Vinterhestebønnen bliver sået i vinterhalvåret - der af navnet - og høstes om efteråret. Forårshestebønnen bliver sået om foråret og ligesom vinterhestebønnen høstet om efteråret. Vinterhestebønnen etablerer ofte et større rodnet end forårshestebønnen.

”Vi har fundet ud af, at vinterhårdførhed i hestebønner i høj grad styres af et bestemt genetisk lokus. Det vil sige, at den rigtige allel i et specifikt område af genomet er afgørende for, om planten kan overleve vinteren”, forklarer Stig Uggerhøj Andersen.

Området indeholder gener, der aktiveres ved lave temperaturer og hjælper planten med at tilpasse sig kulde.

Kan give et mere stabilt udbytte
 

Det vil derfor med den nye viden være muligt at forbedre plantens vinterhårdførhed, så den er mere robust og bedre stillet i køligere klimaer. Hvis hestebønner kan sås om vinteren, kan planterne etablere et stærkt rodnet allerede inden foråret. Det kan gøre dem mere robuste over for både frost og tørke og dermed øge stabiliteten i udbyttet. 

“Udbyttestabilitet er en af de største udfordringer ved dyrkning af bælgplanter. De opfattes ofte som mere følsomme end andre afgrøder. Hvis vi kan øge deres robusthed over for tørke og andre klimaudfordringer, bliver det langt mere attraktivt for landmænd at dyrke dem”, siger Stig Uggerhøj Andersen.

På længere sigt kan resultaterne være med til at øge produktionen af plantebaseret protein i Europa og bidrage til et mere bæredygtigt landbrug.

Den danske støtte til hestebønneaktiviterne fra GUDP har været afgørende for studiet. GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) har støttet IMFABA direkte og ProFaba via det europæiske SusCrop ERA-NET Cofund program med Prof. Stig Uggerhøj Andersen fra Aarhus Universitet som koordinator på begge projekter.

Bag om forskningsresultatet

Studietype:

Videnskabelig publikation

Ekstern finansiering:

Leibniz Association, European Union’s Horizon 2020 Programme for Research & Innovation, Joint Programming Initiative on Agriculture, Food Security, and Climate Change, Green Development and Demonstration Programme (GUDP), Czech Science Foundation, Cooperative Research Program for Agriculture Science and Technology Development, National Research Foundation of Korea (NRF), Korea Atomic Energy Research Institute, ERDF Programme Johannes Amos Comenius.

Interessekonflikt:

OS, GW are employees of NPZ Innovation (NPZi) GmbH. All other authors declare no competing interests.

Link til den videnskabelige artikel:

Nature Genetics

Kontakt: 

Stig Uggerhøj Andersen, molekylær plantegenetik, professor
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
sua@mbg.au.dk
 

Nu er det tid til at vende tilbage til det akademiske - denne gang på Aarhus Universitet.

Forskningsfokus

Michael Lund Nielsens forskningsområde fokuserer på proteinsammensætning og -regulering, med særlig vægt på proteinmodifikationer og deres funktionelle betydning, og han vil i den forbindelse anvende MBGs forskningsinfrastruktur for massespektrometri.

Et centralt konceptuelt bidrag fra Michael Lund Nielsens forskningsgruppe har været at påvise, at proteinmodifikationer ikke blot fungerer som statiske rekrutteringssignaler, men også kan kode for dynamisk regulatorisk information - herunder timing, rumlig organisering og rækkefølgen af biologiske processer.

Hans forskning har bidraget med metodiske og biologiske gennembrud inden for masse-spektrometri-baseret proteomik og proteinmodifikationer og har været med til at definere internationale standarder for kortlægning af post-translationelle modifikationer.

“Mere overordnet har min forskning til formål at etablere massespektrometribaseret proteomik som en mekanistisk biologisk disciplin - der bevæger sig ud over blot at katalogisere proteiner og modifikationer og i stedet definerer regulatoriske principper, som forklarer, hvordan proteinnetværk fungerer i rum og tid i både sundhed og sygdom,” forklarer Michael Lund Nielsen.

Med sin baggrund i både akademisk forskning og teknologisk udvikling har han omfattende erfaring med opbygning og ledelse af større proteomik-infrastrukturer samt internationale forskningskonsortier.

Som led i sin tiltrædelse vil Michael Lund Nielsen fungere som videnskabelig ansvarlig for MBG’s massespektrometri-kernefacilitet. Den daglige drift varetages af en dedikeret facility manager, mens Michael Lund Nielsens ekspertise inden for metodeudvikling og avancerede biologiske anvendelser vil muliggøre en markant udvidelse af faciliteten til gavn for både forskere på MBG og på tværs af Aarhus Universitet.

Denne kombination af forskning og infrastruktur ser Michael Lund Nielsen som særligt relevant for MBG, hvor proteomik kan fungere som en fælles, muliggørende teknologi på tværs af forskningsområder.

“Parallelt med opbygningen af mit eget forskningsprogram ser jeg proteomik som en central, muliggørende teknologi for instituttet. Et vigtigt fokus ved MBG vil derfor være at forankre avanceret massespektrometribaseret proteomik som en fælles platform, der understøtter og accelererer forskning på tværs af MBG - herunder sygdomsrelevante og translationelle systemer.”

Akademisk baggrund

Michael Lund Nielsen tog sin ph.d. i ionfysik ved Uppsala Universitet. Herefter fortsatte han som postdoc ved Max Planck Institute for Biochemistry i Martinsried ved München. I 2009 tiltrådte han en stilling som lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research i København og blev i 2014 udnævnt til professor samme sted.

Hans arbejde er bredt citeret og har haft betydelig indflydelse på både grundforskning og anvendt proteomik internationalt.

Uden for laboratoriet holder Michael af at tilbringe tid med sin familie og opholde sig i naturen. Derudover har han en mangeårig interesse for kaffe og sætter især pris på at brygge god espresso derhjemme - et dagligt ritual, der giver ro og fokus på kvalitet og detaljer.

Denne egenskab fungerer dog bedst hos yngre og midaldrende mennesker.

“Det ser ud til, at dette system hos nogle ældre - vi ved endnu ikke, om det gælder alle - ikke fungerer lige så godt. Det skyldes formentlig ændringer i noget af det DNA, der findes i mitokondrierne i muskelcellerne. Disse ændringer ser ud til at spille en rolle for musklernes evne til genoptræning,” forklarer Tinna Stevnsner.

Forskerne ønsker nu at blive klogere på, hvad de epigenetiske forandringer konkret betyder.

“Det, vi er interesserede i, er dels, hvad disse epigenetiske ændringer fører til, hvilke molekylære mekanismer der bliver påvirket, og hvad det er, der ikke fungerer optimalt hos ældre. Samtidig vil vi undersøge, om forskellige former for træning - for eksempel styrketræning eller udholdenhedstræning - har forskellige effekter på dette system,” siger Tinna Stevnsner.

Projektets resultater kan på sigt føre til mere præcise anbefalinger om, hvilke træningsformer der er mest gavnlige for ældre - særligt for dem, som ikke oplever fremgang trods regelmæssig træning.

Forskningsprojektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden, som har bevilget 17 millioner kroner. Heraf er 15 millioner kroner øremærket selve projektet.

“Det er en vigtig anerkendelse af vores forskning, og det betyder, at vi kan gennemføre den forskning, vi gerne vil - inden for et felt, som vi selv mener, vi har stor ekspertise i,” siger Tinna Stevnsner med et smil.

Projektet har en varighed på fire år og starter den 1. maj 2026.

Prisen er opkaldt efter den amerikanske biofysiker Kenneth S. Cole, der var en af grundlæggerne af moderne membranbiofysik. Den uddeles af Channels, Receptors & Transporters Subgroup under Biophysical Society og regnes som en af de væsentligste hæderspriser inden for feltet.

“Det er en stor og varm følelse af kollegial anerkendelse. Man bliver meget rørt, når man modtager en pris indstillet af kolleger. Og det er jo de fremmeste kolleger i hele verden, der har indstillet til priskomiteen, så jeg er meget beæret,” siger Poul Nissen.

Forskning, der har formet et helt felt

Poul Nissens forskning i membranproteiner og iontransport har haft stor betydning for forståelsen af grundlæggende biologiske processer - fra nervecellers signalering til muskelfunktion og energistofskifte. Et centralt element i begrundelsen for prisen er, at hans arbejde har været med til at forme nye generationer af forskning inden for feltet.

“Vores laboratorium har rykket på rigtig mange ting, over de sidste godt 20 år, både når det gælder den basale mekanistiske forståelse af, hvordan transport over cellemembraner foregår, og ikke mindst på transport gennem de såkaldte P-type ATPaser. Det har været et stort og markant emne for os, som vi har sat et tydeligt internationalt aftryk på,” forklarer han.

Ifølge Poul Nissen er prisen en anerkendelse af det forskningsmiljø i Aarhus, som han har været en del af gennem mange år.

“Det er i høj grad også laboratoriet og miljøet omkring os, der har gjort det muligt. Vi har haft et fantastisk laboratorium med mange generationer af aldeles fremragende forskere. Noget af det, jeg ser med stor tilfredshed på, er, at så mange unge mennesker er kommet rigtig godt videre i deres karriere - både i akademia, industri, startups og andre typer stillinger med afsæt i forskningserfaring.”

Blikket rettet mod fremtidens frontlinjeforskning

Selvom prisen markerer et vigtigt højdepunkt, fylder fremtiden stadig meget for Poul Nissen. Forskningsmæssigt arbejder laboratoriet i dag både videre med humane membrantransportproteiner og med nye metoder inden for cryo-elektron tomografi.

“Et af de ultimative mål er at kunne studere biomolekylers funktion, mens de er i deres naturlige omgivelser i cellen - ikke kun isoleret og oprenset. Det åbner for helt nye sammenhænge og skjulte interaktioner, som vi slet ikke har haft mulighed for at se før.”

Kenneth S. Cole-prisforelæsningen og prisoverrækkelsen finder sted ved CRT Kenneth S. Cole Award Dinner, som afholdes lørdag den 21. februar 2026 i forbindelse med den årlige Biophysical Society konference.

I sit projekt undersøger Thi Bich Luu særlige planteproteiner, kaldet receptorer, som registrerer mikrober og aktiverer plantens forsvarsmekanismer. Thi Bich Luus tidligere forskning har vist, at nogle af disse receptorer ikke blot styrker planternes modstandskraft mod patogener, men også hæmmer deres vækst.

”Vi ved, at de samme receptorer kan styre både immunrespons og vækst. Mit mål er at forstå, hvilke dele af receptorerne der kontrollerer henholdsvis vækst og immunitet, så vi kan adskille de to funktioner” forklarer Thi Bich Luu.

Stærkere planter, mere bæredygtighed

Med den nye bevilling bliver det muligt, at systematisk kortlægge receptorernes opbygning og funktion. På sigt kan resultaterne bane vejen for udvikling af afgrøder, der er både robuste over for skadelige mikrober og samtidig bevarer et højt udbytte.

”Målet er at udvikle en strategi til at finjustere planters immunforsvar, så afgrøder kan beskytte sig effektivt og samtidig vokse godt - et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt landbrug” siger Thi Bich Luu.

Projektet er støttet af Inge Lehmann-programmet under Danmarks Frie Forskningsfond, som støtter talentfulde forskere i at gennemføre ambitiøse og banebrydende forskningsprojekter.

MBG-innovation som fundamentet

Den molekylære teknologi, der driver testen, er udviklet i lektor Birgitta Knudsens forskergruppe på MBG. Teknologien blev oprindeligt designet som en ekstremt følsom detektionsplatform for specifikke enzymer. Ved at udnytte et essentielt enzym, der er specifikt for malaria-parasitten Plasmodium spp., kan systemet identificere malariaparasitter i meget lave koncentrationer. I de senere år er teknologien videreudviklet i tæt samarbejde med VPCIR bioscience, et MBG-spinout med speciale i diagnostiske løsninger.

“Dette projekt viser, hvordan grundlæggende molekylær forskning kan føre til praktiske løsninger med global betydning,” siger Birgitta Knudsen. “En spytbaseret test kan gøre malaria-diagnostik langt mere tilgængelig, især for børn og i lokalsamfund, hvor blodprøver er svære eller kulturelt følsomme.”

MBG-teamet bag projektet

Flere nøglepersoner fra MBG bidrager direkte til udviklingen af den nye spytbaserede malaria-test. Laboratorietekniker Noriko Hansen står for teknisk assistance og forberedelse af centrale reagenser og deltager i laboratorietest under protokoloptimeringen. Birgitta Knudsen (Ph.d., lektor) er medopfinder af MBG-teknologien og fungerer som PI og Work Package-leder for MBG’s aktiviteter i PROMISE. Florian Noulin (Ph.d., postdoc) bidrager med 20 års erfaring inden for malariaforskning og feltarbejde i Afrika og spiller en central rolle i udvikling og validering af protokoller ved CERMEL i Gabon. Cinzia Tesauro (Ph.d., adjunkt), som også er medeopfinder på teknologien, arbejder tæt på optimering og udvikling af testprotokollerne.

Bredt internationalt samarbejde

PROMISE koordineres af Bernhard Nocht Institute for Tropical Medicine (BNITM) i Hamborg og samler partnere fra Gabon, Tyskland, Danmark, Schweiz og Sydkorea. Kliniske afprøvninger er allerede i gang på CERMEL i Gabon, og bredere feltstudier planlægges i andre malaria-endemiske områder såsom Benin.

For MBG og projektets øvrige partnere udgør PROMISE en sjælden mulighed for at omsætte en dansk laboratorieopdagelse til et praktisk, lavprisdiagnostisk værktøj med potentiale til at komme millioner af mennesker til gavn.

Officiel pressemeddelelse fra PROMISE:

Spyt i stedet for stik: Internationalt forskningsprojekt PROMISE vil revolutionere malaria-diagnostik
Malariatests baseret på spytprøver i stedet for blodprøver – det er visionen for et grænseoverskridende forskningskonsortium, der i dag mødes for første gang i Gabon. Under ledelse af Bernhard Nocht Institute for Tropical Medicine (BNITM) vil forskerne udvikle en ny spytbaseret test, der er hygiejnisk, smertefri og potentielt kan bruges overalt. Projektet finansieres med omkring 2,5 millioner euro af den sydkoreanske RIGHT Foundation og løber over tre år.

Malaria er fortsat en af de farligste infektionssygdomme. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev omkring 263 millioner mennesker syge i 2023 alene, og næsten 620.000 døde; størstedelen var børn under fem år i Afrika. Fire lande, herunder Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo, står for halvdelen af den globale sygdomsbyrde.

Hvorfor mange ikke bliver testet

Selvom tidlig diagnose kan redde liv, undgår mange mennesker at gå til test. Blodprøver er ubehagelige – især for børn – og kan være tabu eller slet ikke mulige, hvis der mangler uddannet sundhedspersonale. Derudover giver selv moderne blodbaserede hurtigtests ikke altid pålidelige resultater, fx ved sjældnere malaria-arter eller genetiske varianter af parasitten. PROMISE vil imødekomme dette problem med en test, der ikke kræver en nål, men stadig er meget præcis.

Traditionelt diagnosticeres malaria ved at påvise dele af parasitten i blodet. Det nye system bygger i stedet på spyt. Den centrale biomarkør er et enzym produceret af malaria-parasitten, som kan påvises sikkert selv ved lave parasitniveauer – med høj specificitet og sensitivitet. Testen er baseret på et lateral flow-assay (LFA), et papirstrimmel-baseret hurtigtestformat, der minder om en graviditetstest.

Fra laboratorieinstrument til praktisk hurtigtest

Teknologien er udviklet ved Aarhus University, Department of Molecular Biology and Genetics (AUMBG), og skal nu bringes tættere på markedet. Implementeringen omfatter flere trin: optimering af enzymdetektionsteknologien, udvikling af et brugervenligt system til spytopsamling og produktion af stabile, lagerfaste reagenser. Testen skal afprøves klinisk i flere lande, bl.a. Gabon, Benin og Sydkorea. På sigt skal den også anvendes i andre malaria-endemiske områder.

“Vores vision er en universelt anvendelig hurtigtest, der fungerer for alle aldersgrupper og alle malaria-arter – uden behov for blod. Det vil kunne revolutionere diagnostikken selv i fjerntliggende regioner,” siger Prof. Dr. Ghyslain Mombo-Ngoma, projektkoordinator og forskningsgruppeleder ved BNITM samt leder af lægemiddelforskning ved Centre de Recherches Médicales de Lambaréné (CERMEL) i Gabon.

Adgang og forbedret behandling

Projektet finansieres af RIGHT Foundation (Research Investment for Global Health Technology) i Sydkorea med omkring 2,5 millioner euro. Forskningspartnerne forpligter sig til at gøre det fremtidige diagnostiske produkt overkommeligt i pris og bredt tilgængeligt, især i lande med høj sygdomsbyrde.

Målet med de kliniske studier er at skabe grundlaget for godkendelse fra relevante europæiske myndigheder samt en anbefaling fra WHO. Derudover planlægges en laboratorietest til forskningsinstitutioner, som gør det muligt præcist at verificere og sammenligne hurtigtestens resultater som led i kvalitetssikring. Denne laboratorietest vil blive tilgængelig globalt og til en overkommelig pris.

Partnerlande: Gabon, Tyskland, Danmark, Schweiz, Sydkorea

Partnerinstitutioner

· Bernhard Nocht Institute for Tropical Medicine (BNITM), Tyskland – projektkoordination
· Aarhus University, Dept. of Molecular Biology and Genetics (AUMBG), Danmark
· Genes Laboratories, Republikken Korea
· GC Laboratories, Republikken Korea
· VPCIR biosciences ApS, Danmark
· Foundation for Innovative New Diagnostics (FIND), Schweiz
· Centre de Recherches Médicales de Lambaréné (CERMEL), Gabon

Kvælstof er essentielt for plantevækst, men de fleste planter kan ikke udnytte de enorme kvælstofreserver i atmosfæren, fordi det findes i den inaktive form dinitrogen (N₂). Det moderne landbrug er derfor stærkt afhængigt af syntetiske kvælstofgødninger, men af det kvælstof, der tilføres, optager afgrøderne kun en del, mens resten udvaskes og skaber både økonomiske og miljømæssige udfordringer.

Bælgplanter har derimod udviklet et unikt samarbejde med jordbakterier kaldet rhizobia, som omdanner atmosfærisk kvælstof til en form, planterne kan optage, gennem en proces kendt som symbiotisk kvælstoffiksering.

“Naturen har allerede løst udfordringen med kvælstofbegrænsning,” siger Aleksandr Gavrin. “Bælgplanter danner særlige rodknolde, hvor bakterierne lever og fikserer kvælstof for planten. Til gengæld forsyner planten bakterierne med sukker - et smukt balanceret samarbejde, som gavner begge parter.”

Europa-Kommissionen har for nylig fremhævet biobaserede gødningsstoffer og biologisk kvælstoffiksering som centrale strategier i arbejdet mod klimaneutralitet i 2050, hvilket yderligere understreger betydningen af denne forskningsretning.

At finjustere kvælstoffikseringen

Selvom denne symbiose er bemærkelsesværdigt effektiv, er den også nøje reguleret. Planter styrer mængden af kvælstof, der fikseres, alt efter deres behov og omgivelser. Aleksandrs nye projekt undersøger de molekylære mekanismer bag denne regulering.

“Som alle biologiske processer har kvælstoffiksering både positive og negative regulatorer,” forklarer han. “Vi vil forstå, hvordan planten justerer denne rate - og om vi forsigtigt kan modulere den for at øge effektiviteten uden at skade planten.”

Ved hjælp af avancerede molekylære og biokemiske metoder vil Gavrin og hans team undersøge, hvordan cytoplasmatiske signalveje påvirker aktiviteten af kvælstof-fikserende bakterier i rodknoldene. Projektet fokuserer særligt på signaleringskaskader, der menes at fungere som negative regulatorer af symbiotisk kvælstoffiksering.

Ved at identificere og potentielt deaktivere disse regulerende mekanismer vil projektet undersøge, om bælgplanter kan forædles - uden brug af transgene teknikker - til at fikse mere kvælstof. Flere afgrøder som ærter, kikærter, linser og hestebønner har allerede mutageniserede populationer, der kan anvendes i traditionelle forædlingsprogrammer.

Et internationalt samarbejde

Projektet er et tæt samarbejde med Professor Justin Lee og hans forskergruppe i Tyskland.

“Det er min første finansierede samarbejdsbevilling,” siger Gavrin. “Det er et reelt partnerskab, hvor begge grupper er finansieret, og vi arbejder sammen om at identificere nye reguleringsmekanismer i symbiotisk kvælstoffiksering.”

Lee, der arbejder ved Leibniz Institute of Plant Biochemistry i Halle, er en førende ekspert i kinasereguleret cytoplasmatisk signalering, hvilket gør ham til en central partner i udforskningen af nye signalveje i bælgplanter.

Samarbejdet vil ikke kun øge forståelsen af plante-mikrobe-interaktioner, men også bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion ved at mindske behovet for miljøbelastende gødningsstoffer.

På vej mod et grønnere landbrug

Ved at afdække, hvordan bælgplanter naturligt styrer optaget af symbiotisk kvælstof, kan forskningen bane vejen for udvikling af afgrøder, der er mere selvforsynende.

“Hvis vi lærer at finjustere kvælstoffikseringen, kan vi måske en dag udvikle bælgplanter, der giver højere udbytte med mindre gødning,” siger Gavrin. “Det er et lille, men vigtigt skridt mod en grønnere, mere bæredygtig fremtid - og måske også en verden, hvor vi spiser lidt flere ærter og bønner og lidt mindre pizza og pasta,” tilføjer han med et smil.

Projektet “Increasing Symbiotic Nitrogen Fixation via Cytoplasmic Signaling Modulation” er finansieret gennem Danmarks Frie Forskningsfonds Green Research-program, som støtter innovative projekter med fokus på bæredygtige løsninger. I alt har Danmarks Frie Forskningsfond tildelt 6,7 mio. kr. til projektet.